Stiftet
Prædikener

16. søndag efter trinitatis

2018-09-16
For nogle uger siden havde jeg en snak med en ældre mand.
Han er på trods af sin temmelig høje alder ganske åndsfrisk,
men kroppen er begyndt at drille ham,
og derfor blev jeg ikke overrasket, da han sagde:
”Jeg ser ikke ret godt mere. Det er stær,
og der er ikke noget at gøre”.
Jeg blev først overrasket, da han fortsatte:
”Hvorfor skal det ramme mig?”.

Jeg blev som sagt lidt forundret.
”Tror du ikke, at det er alderen?”, hørte jeg mig selv sige – men senere slog det mig, hvor dum, jeg havde været!
Det var jo ham, der havde fat i den lange ende!
Dér i kirkedøren var det ham, der havde forstået Evangeliets budskab bedst og ikke mig i min præstekjole…

I dag skal vi ikke synge ”Blomstre som en rosengård”.
Det venter vi lige en to-tre måneder med.
Det er en fantastisk adventssalme, der rummer det håb,
som den ældre mand havde forstået og grebet.
I den salme er der ikke mere nogen,
der har vanskeligheder med balancen eller med stær,
for den beskriver så smukt det håb til Gud,
der ligger i Bibelen:

”Ryste mer ej noget knæ,
Ingens hænder synke,
Skyde hvert udgået træ,
Glatte sig hver rynke”
Og ”Skæres for den sorte stær
Skal da øjne mange,
Døve øren fjern og nær
Høre frydesange”.

Salmen har hentet det håb i Det Gamle Testamente –
hos profeterne –
og det håb ligger også i alt det, Jesus siger og gør.
Dér, hvor han er, er Gudsriget tilstede.
Dér, hvor han er, går de, der var lamme,
ser de, der var blinde
og lever ham, der var død!

Og det er jo netop det, vi hører om i dag.
Den her søndag kaldes jo faktisk for efterårets Påskedag,
for her skaber Gud i Jesus liv af døde.
Da Jesus kalder på Lazarus og bare ved stemmens kraft kalder han ud af graven og døden,
så er det som på skabelsens morgen,
da der kun skulle et ord fra Gud til, og så var der liv.
Nu kalder Jesus, og Lazarus, der allerede har været død i flere dage, kommer frem.

Det, Jesus gør, er en såkaldt tegnhandling.
Det er med andre ord noget, han gør, for at vise os,
hvordan Gud vil genskabe verden,
så Gudsriget kommer frem,
og den dag, det sætter sig helt igennem,
så skal døden ikke være længere.
Død, sygdom og lidelse er ikke Guds vilje med os.
Det er livet – glæden – kærligheden…
Og derfor må vi forestille os, at når vi siger:
”Af jord er du kommet, til jord skal du blive”,
så får Gud det sidste ord, når Han siger:
”Og af jorden skal du igen opstå”.
Dér lyder hans skabelsesord også over os
og kalder os ud af gravens mørke.

Nu er det jo sådan – som I kan se – at jeg har briller.
De er endda ret stærke, og jeg forventer ikke, at jeg i morgen kan køre bil på en særlig forsvarlig vis uden dem.
At gå med briller er en lille ting,
men andre sider af det, der bare hører med til livet her,
er jo langt sværere at bære.
Og vi slipper ikke sådan lige udenom hverken de små ting eller dem, der kan vælte os helt omkuld.
Sygdom, lidelse, død og sorg er en del af det liv,
der er vores her og nu,
og så langt havde jeg jo ret dér ved kirkedøren,
men samtidigt,
ja, så havde den ældre mand fat i noget vigtigt.
Hans øjne var måske dårligere end mine,
men han så på sin vis mere klart, og han havde oprøret i sig.
For ham kunne det ikke passe, at livet skal være sådan,
og med sin forargelse over naturens orden
fik han mindet mig om, hvad det er Gud vil.
Og som kristne, ja, der skal vi ikke bare leve med en resignation over alt det, der sker i det her liv.
Nej, vi skal faktisk oprøres – ligesom Jesus blev det, da han så den sorg, der var over Lazarus –
for selvom vi ikke kan undgå alt det, der tilintetgør livet og kærligheden, så skal vi mærke,
at det egentlig ikke burde være der.
Naturens orden er ikke Guds orden…
Han står bag skabelsen og i dag, hvor vi fejrer høsten,
skal vi takke Ham for alle livets gaver,
men Han springer naturens orden – og Gud ske lov for det!

Og som kristne, ja, der lever vi heller ikke bare med håbet om et liv efter døden.
Vi lever også med evighedens lys
kastet ind over det her liv lige nu.
Og set sådan, så er opstandelse ikke kun den dag,
hvor Jesus kommer og rejser os op til evigt liv.
Opstandelse, det er også, når vi forstår,
at Gud er hos, og at vi aldrig skal klare noget alene.
Det er når Guds hænder rækker frem mod os og kalder på os. Måske gennem et andet menneske –
eller når vi hører Gud tale til os gennem f.eks. bønnen.
Og opstandelse, ja, det kan også være den dag,
hvor vi måske efter alt for lang tid igen kan mærke glæden som en lille boble indeni.

Og så er opstandelse mindst én ting mere:
Opstandelse er også, at vi ikke acceptere verden, som den er.
I de gamle salmer og i Bibelen hører vi igen og igen,
at den, der høster, skal lade noget være tilbage:
Korn på marken eller druer på vinstokkene,
så der også er til den fattige.
Og opstandelse er også at leve ud fra et overskud –
ud fra en tillid til at Gud sørger for os –
så vi ikke bare skal redde os selv,
men kan række ud til den, der har brug for det.
Her ved høstgudstjenesten i dag gør vi det at samle ind til Perlen i Nykøbing – så værestedet kan blive ved med at være et sted med åben dør, kaffe på kanden og ører, der lytter…

Engang spurgte en præst en gruppe børn om,
hvad det evige liv er.
Der var mange bud, og et af dem kom fra lille Peter,
der vidste alt om den sag:
”Når vi dør kommer vi til Paris”, sagde han,
og Paris er jo dejlig, men i dag tror jeg,
at I dåbsfamilier også i fællesskabet med hinanden får en endnu smukkere forsmag på det evige liv.
I skal sammen fejre jeres små piger,
og når Jesus vil fortælle os, hvordan det evige liv er,
så taler han altid om mennesker,
der fejrer og spiser sammen.
Og dér midt i jeres dåbsfest, ja, der håber jeg,
at I må få et glimt af Guds rige.
Et glimt af den kærlighed, der bærer os gennem livet.

Lad os alle bede:

Lov og tak og evig ære, være dig vor Gud,
Fader, Søn og Helligånd,
du som var, er og bliver én sand treenig Gud,
højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

Herre,
tak for livet og alle dets gaver,
tak for jord og himmel, skov, fjord og hav
og hele den verden du har skabt, der giver os lyst til at leve.
Tak for markernes afgrøder, for efterårets skønhed
og mørkets tid til eftertanke.
Tak for solens livgivende stråler,
der har opvarmet os i krop og sind
og givet os kræfter til løvfaldets komme.

Vi beder dig: Vær nær hos alle,
der lever i sygdom, sorg, angst og ensomhed.
Giv håb og hjælp os alle til at finde styrke i troen på,
at vi er i din beskærmende hånd.

Hjælp dem, der er betroet magt og ansvar,
så de kan forvalte dette i visdom og klogskab
til klodens og alles bedste.

Vær nær hos os alle.
Kom til os med din Helligånd, så vi får mod til at leve.
Vær hos os, når vi skal dø.
Og giv os bestandigt din tilgivelse og din kærlighed,
så vi altid er i dine stærke hænder.

Amen.
Louise Krogh Raahede
Sognepræst (kirkebogsfører), Bjergby Sogn, Flade Sogn, Skallerup Sogn, Sundby Sogn
729, 674 vers 1-3 674 vers 4-7, 42, 439 + 321 vers 6, 730
Opvækkelsen af Lazarus
Joh. 11,19-45
Sl. 139,1-12 1. Kor. 15,21-28
Prædikener fra 16. søndag efter trinitatis Prædikener af Louise Krogh Raahede

Hjælp til søgning

Klik på det ønskede faneblad og start din søgning.

Præster og medarbejdere
Her kan du søge efter præster og medarbejdere og se i hvilke sogne, de er ansat. Du finder kontaktinformationer ved at klikke på sogn i søgeresultatet. Du kan også finde prædikener fra præster, som har bidraget til prædikensamlingen her på hjemmesiden.

Sogne
Her kan du finde information om alle stiftets sogne, ansatte og kirker. 

Kirker
Under kirker er der fotos af alle stiftets 334 kirker samt forklarende tekst om kirkernes historie og udsmykning. Kirkedatabasen bliver løbende opdateret, se de seneste opdateringer her. Kontaktinformationer på kirkens personale finder du ved at søge specifikt på præster og medarbejdere eller ved at søge under sogne. 

Provstier
Søger du på et provsti får du kontaktinfo på provst, provstisekretær og provstiudvalg samt et overblik over, hvilke pastorater og sogne der hører til i provstiet. Der er i alt 14 provstier i stiftet: Brønderslev, Frederikshavn, Hadsund, Hjørring Nordre, Hjørring Søndre, Jammerbugt, Morsø, Rebild, Sydthy, Thisted, Aalborg Budolfi, Aalborg Nordre, Aalborg Vestre og Aalborg Østre.

Prædikener
Under prædikener finder du prædikener tilbage fra 1998 og frem til i dag. Det er præster i stiftet, der løbende bidrager til samlingen. Du finder en prædiken ved at søge specifikt på prædikantens navn, på årstal, en dag i kirkeåret eller fritekst. Navne på dage i kirkeåret finder du her. Du finder et direkte link til 'ugens prædiken' fra hjemmesidens forside.