Stiftet
Prædikener

21. søndag efter trinitatis

24-10-2021
Kristina Korsbæk Brejner
Overenskomstansat sognepræst, Sulsted Sogn
754 - 580 - 634 - 68 - 69.Vers 5 og 6 - 331
Den kongelige embedsmand i Kapernaum
Joh. 4,46-53
2. Kong. 5,1-5.9-15 eller Ez. 18,1-4a Ef. 6,10-17
(Der vil være en del konfirmander og forældre denne søndag, da der er forældremøde efter gudstjenesten. Så salmer er også valgt efter hvad konfirmanderne kender).

Da jeg gik på pastoralseminariet i 2018 var ét af mine yndlingsfag sjælesorg, hvor vi bl.a. blev undervist af en dygtig sygehuspræst, Ruth Østergaard her fra Aalborg- som nu desværre er gået på pension. Jeg husker særligt hun talte om en kommode.

Vores underviser, brugte billedet af en kommode, for at vise billedet på mange danskeres forhold til det med tro og Gud…. Et billede jeg husker tydeligt- kommoden der havde en masse mindre skuffer, og at de skuffer hver især havde et navn og indeholdt noget fra menneskers liv og på hver skuffe var der en labels. På én skuffe stod der, Den nærmeste familie, en anden skuffe, Den øvrige familie, en tredje skuffe, arbejde, en fjerde skuffe fritid, osv og den aller sidste skuffe nede i hjørnet hed tro og Gud.

Den var den skuffe som hos mange danskere, var lidt støvet og ikke så tit blev trukket frem- og derfor var den helt nede i hjørnet. Den kom kun frem, når krisen virkelig ramte, når gulvtæppet under én var trukket væk eller en reel livskrise- hvor der var kommet en melding om alvorlig sygdom, alvorlig ulykke- eller dødsfald.

I dagens evangelietekst i Johannes evangeliet kap. 4,46-53, møder vi en kongelig embedsmandhvis søn er alvorlig syg søn. Den kongelige embedsmand føler sig fortvivlet og afmægtig. Og i sin frustration, og fortvivlelse og ulykke søger han hjælp.

Han er rejst den lange vej fra Kapernaum til Kana. Han har valgt at tage den lange rejse i håb om at sønnen kan blive helbredt. Han havde hørt at Jesus havde hjulpet andre og han går til Jesus for at bede om hjælp. Måske er det den sidste udvej!?

Hvor fint det end lyder med kongelig embedsmand, så er det nok det der fylder allermindst hos ham lige nu.

Ja, hvad angår sygdom så er vi alle lige - der bliver ikke set på stilling eller status hvis uretfærdighed med sygdom, ulykke eller for tidlig død rammer os eller dem vi har kær, her er rigdom lig et nul, og det vil sygehuspræsten sikkert især give mig ret i. Her viskes alle forskelle ud.

Her er den kongelige embedsmand afmægtig…Men han har et håb, og embedsmanden har en tro på at Jesus kan hjælpe ham.

Det får mig til at tænke på, en anden historie jeg læste forleden, om to tvillinger der lå i en livmor og havde en samtale.

Den ene tvilling spurgte den anden, tror du på et liv efter fødslen?

Hvortil den anden svarede: Ja, der må være noget bagefter. Måske er vi her for at forberede os til, hvad vi skal blive senere.

Vrøvl, sagde den første: Der er intet liv efter fødslen. Hvad slags liv skulle det være?

Hvortil den anden siger: Jeg ved det ikke, men der vil være mere lys end her. Måske kommer vi til at gå med vores ben og spise med vores mund. Måske får vi andre sanser, som vi ikke forstår nu.

Så siger den første: Det er absurd. At kunne gå er umuligt. Og spise med vores mund!? Navlestrengen leverer næring og alt hvad vi behøver og navlestrengen er så kort. Et liv efter fødslen er udelukket.

Den anden siger: Jamen jeg tror, der er noget og måske er det anderledes end her. Måske vi ikke længere får brug for denne fysiske navlestreng.

Den første siger: Hvis der er et liv, hvorfor er der så ingen der er kommet tilbage og har fortalt os om det? Fødsel er livets afslutning, og efter fødslen er der ikke andet end mørke og tavshed og glemsel.

Den anden siger: Jeg ved det ikke, men vi vil sikkert mødes med mor og hun vil tage sig af os.

Hvortil den første siger: Mor!! Tror du på mor? Hvis mor findes bagefter, hvor er hun så nu?

Den anden svarer: Hun er overalt- hun er omkring os. Vi er omgivet af hende. Vi er i hende. Det er i hende vi lever. Uden hende ville denne verden ikke eksistere…

Den første siger: Når jeg ikke kan se hende, kan hun ikke eksistere!

Den anden siger: Nogle gange, når du er stille og fokuserer og virkelig lytter, så kan du mærke hendes tilstedeværelse, og du kan høre hendes kærlige stemme fra oven….

Her kan den ene tvilling ikke tro på, at der er et liv efter fødslen og kan slet ikke tro på at der er en mor- for tvillingen  har jo ikke set (sin) mor.

Det er vel det der er mange danskeres udfordring, at man vil se det, før man tror det….

Ja, nogle gange skal vi bare vælge at tro og tro på noget som alligevel overgår vores forstand…

Har vi mennesker brug for at se et tegn, for at kunne tro? Tro og tillid hænger ofte sammen med tvivl og skepsis…Men kan tro også være et valg!?

Især når vi selv eller vores kære ikke helbredes, som vi ellers kunne ønske os det og mirakler ikke lige sker, kan det især give mening at løfte troens skjold. Den ene tvilling havde svært ved at tro på noget som ikke havde vist sig.

Til den som har svært ved at tro- kan det mon så give mening, at i stedet for at vente på, at troen opstår i sindet- at man i stedet begynder at praktisere tro- ved at være stille og lytte, ved at bede og ved at sige tak i bøn!?

At fylde sig med fred, eksempelvis til gudstjenesten,så vi giver plads i vores hjerter, så den hellige ånd kan få lov til at virke i os!? Så den hellige ånd kan få lov til at give os indre sjælefredog så vi kan mærke, at selvom livets knubs ikke altid giver mening, kan vi mærke at vi med troen på Gud, dog ikke er alene og dog ikke er overladt til os selv, men at Gud går med os går med i glæde, i fortvivlelse, i frustration og i sorg…

Men hvorfor er vi mennesker indrettet sådan som sygehuspræsten fortalte, at vi skal presses til den yderste konsekvens og føle os afmægtige, før vi vil være åbne over for noget, der er større end os selv…. Åbne over for, at ville indse at vi er afmægtige... Er det fordi vi lever i et gennemsekulariseret samfund, at vi vil være herre i eget liv?

Det ville manden i dagens tekst ikke- Han var ikke i tvivl om, at han ville stole på Guds ord. Den kongelige embedsmand kommer med en oprigtig tillid til at Jesus kan helbrede hans søn…. Der er ikke noget sted i dagens evangelietekst, hvor der er tegn på at troen hos den kongelige embedsmand vakler.

Men hvor kommer hans tro fra? Måske har det vakt hans tro, at høre andre fortælle om Jesus der helbreder syge. Eller måske er han bare desperat og villig til at prøve hvad som helst, hvilket jo også er en form for tro, at indse, at når alle andre muligheder er faldet til jorden, så er der kun troens mulighed tilbage.

Måske har embedsmanden haft en tro hele tiden, men måske har troen ændret karakter, fra at være en tro som håb og desperation knyttet an på en bestemt nød, til at være en tro som er et fundament, der har Jesus i centrum.

Embedsmanden siger; ”Herre, kom før min lille dreng dør” og da taler Jesus et glædeligt og opløftende ord til ham, evangeliets ord: Gå hjem, din søn lever”!! Lige så fortvivlet han var kommet, lige så tryg drager han atter hjem. ”Manden troede det ord- Jesus sagde til ham, og gik”

Ønsket var egentlig, at Jesus ville gå med hjem- men det fik han ikke- Men han fik Jesu ord. Han fik ikke tegn og undere at se, og det er netop hvad vi kan tage med os (idag), at gå ud i livet med Kristinna Brejner. Sogne- og børne/ungdomspræst. Sulsted sogn. Jesu ord til os, uden at skulle se tegn og undere. Vi skal nemlig lære at lytte og tage imod Jesu evangelium.

Troen kommer at ordet der høres. Det gælder også for dig og mig, og det er bl.a om søndagen at vi igen kan blive tanket op af fred, sjælefred, tanket op af ord, om at der er håb fordi Guds søn genopstod. Det er her i kirken- det underligste hus, som der synges i dagens sidste salme, at vi bliver mindet om, at vi er omsluttet af Guds kærlighed, om end vi ikke kan se det. Troen opstår dér, hvor Guds ord kommer til os og får lov at virke i os.

Ja, som den ene tvilling sagde om moderen: Nogen gange, når du er stille og fokuserer og virkelig lytter, så kan du mærke hendes tilstedeværelse, og du kan høre hendes kærlige stemme fra oven….Sådan er det også med Guds nærvær, nogle gange når vi er stille og fokuserer og virkelig lytter, kan troen på Gud forstærkes og vi kan høre eller mærke Guds stemme.

Som der står i den danske salmebog nr 582, i de to første vers,

At tro er at komme
til det, der er større,
end vi kan forstå:
Guds rige, som Kristus
har åbnet i dagen
for os, som er små.

At tro er at komme
til ham, som på korset
har sejret for os
han afviser ingen
han gir os Guds nåde
ham frydes vi hos….

Hvilken tvilling kan du bedst forholde dig til? …

Hos den kongelige embedsmand var skuffen med tro og Gud, én af de øverste i kommoden.

Hvor er din skuffe placeret i kommoden? …
Amen.

 

 

 

 

 

 

Tilbage