Stiftet
Prædikener

2. søndag efter trinitatis

2018-06-10
Hvad koster det?
Sådan kan jeg høre mig selv spørge, inden børnene plager mig mere om et eller andet de absolut ikke kan undvære – og bagefter når de så har fået det, undrer man sig over hvor lidt det bliver brugt og man spørger så – var det, det værd?

Værd – ja, hvad er et menneske egentlig værd? Videnskabsmænd har regnet ud, at et menneske er ca. 35 kr. værd. Nemlig den samlede pris for de stoffer (Cellulose, æggehvidestof, kalk, kulstof osv.) som er i et menneskes krop. Forsikringsselskaber regner et menneskes værdi som 40 gange årslønnen – mellem 10 og 20 millioner, - Eller kan man måle et menneskes værd på dets bidrag til samfundets fælles bedste, eller måske på dets evne til at frembringe udødelig kunst.

Hvad er et menneske værd - en videnskabsmand, en fodboldspiller, en mangemillionær, en førtidspensionist, en alkoholiker - hvad er det menneske værd, jeg ikke kan lide eller måske ligefrem hader, og hvad er det menneske værd, jeg elsker? Hvad er mit barn værd?
Jeg kan fortælle jer, at et barn i dets første leveår koster forældrene netto 45.000 plus tabt indtjening og pension og den slags på grund af barsel. Og igennem barnets opvækst kommer det i gennemsnit til at koste forældrene minimum 700.000 kroner. Det er åbenbart dyrt at have børn. Havde I dåbsforældre egentlig tænkt på det, da I tænkte på at få barn? Og er I egentlig klar over, hvad det gør ved folk at få børn?

Ja, undersøgelser viser, at mennesker, som har børn, simpelthen er mindre umiddelbart lykkelige end mennesker uden børn. For når vi får børn, så følger der en masse bekymringer og et stort katalog af stærke følelser med, samt flere skænderier og kriser. Så er det det hele værd? Og har vi overhovedet råd til at få børn?

JA, må det enkle svar være, det er det hele værd. Vi kaster os ud i det uden at have regnet på, om det kan betale sig, uden at tænke på konsekvenserne og forandringerne sådan et lille nyt menneske bringer med sig. Og det er jo ikke fordi, vi forældre er dummere end andre mennesker. Nej vi gør det, fordi vi ikke kan lade være – fordi det er to menneskers kærlighed forbundet i ét, der kommer til udtryk i barnet. Fordi vi bare må have et barn og opleve den fantastiske forbundethed, der er mellem os og vores barn, nyde når bedsteforældrene med stolthed og tårer i øjnene kigger på vores barn og derefter på os, og vi kan se, at her er noget ganske særligt. Noget, der gør det hele værd. Vi er en familie, en del af noget større, en slægt og en historie.

Og så mødes vi af barske ord fra Jesu egen mund: Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel.
Det er i sandhed en gruopvækkende sætning. Skal vi virkelig hade alt vores eget? Måske kan vi hade os selv, men vores børn, vores elskede?

Når jeg hører de ord en dag som i dag, hvor vi har dåb, så forestiller jeg mig, at det er os ved døbefonten, han taler til. Han siger til os, som børn og voksne, at det vi nu har i sinde at kaste os ud i har sin pris, det koster noget at træffe valg her i livet, og troen har også en pris – han siger, at troen kan være besværlig og medføre afgørende valg. Troen kan nogen gange kræve et helt uforståeligt spring af os, som vi ikke kan forstå, kun vove at foretage.
Forstået på den måde står vi altså overfor en Gud som vil os noget og som stiller store krav til os. Her nytter det ikke med lunkenhed. Lunken er at være hverken for varm eller for kold. Lunken er en mellemting. Og mellemting er meget godt, når vi skal hygge og ha' det rart med hinanden.
Men der er også ting, der betyder noget. Hvor lunkenhed ikke er nok. Ting, der er vigtige. Og så skal der være nogen, der råber op.

Kristendommens budskab – kærlighedens budskab – fordrer af os, at vi ikke bare er lunkne, men at vi tør stå ved vores sag. At vi tør brænde varmt for den. For når vi står med andre menneskers liv i vore hænder, så nytter det ikke at være lunkne, ikke at foretage os noget – som det kom frem om socialtilsynets passivitet efter at have konstaterede umenneskelige vilkår for en 12-årig dreng i den forgangne uge. Når vi oplever uretfærdighed, umenneskelighed, ukærlige handlinger, så kræves det af os, at vi handler. Det er kristendommens etiske fordring, at vi altid bærer hinandens liv i vore hænder, at vi er afhængige af hinanden og i det rum, der er mellem os, der må vi aldrig være lunkne og ligeglade.

For de første kristne var prisen høj – at følge mesteren kunne betyde, at du måtte bryde med alt, hvad du havde kært, ja til tider måtte du betale med dit eget liv. Sådan er det heldigvis ikke for os i fredelige Danmark - prisen for at være kristen i dag handler mere om at turde stille spørgsmålene til sig selv:
Lever jeg sådan, at jeg fremmer det gode, det kærlige og det nærværende i livet? Eller er der vaner eller mønstre, der skal gøres op med? Eller er vi blevet så veltilfredse i vores egen magelighed, at vi ikke orker at se og forholde os til, at det ikke gælder for alle?

Et spørgsmål at stille til os hver især personligt: Om der er noget, vi skal give slip på, for at lade vores liv fylde af noget bedre og blive varmt?
Og også et spørgsmål til den måde, vi indretter vores samfund på. Indretter vi vores samfund sådan, at her er godt at vokse op for alle? Eller kan vi gøre det bedre? Er vi gode nok til at hjælpe den, der har brug for at lægge noget bag sig?

Vi skal turde betale prisen for livet sammen, den pris der fordrer, at vi ikke er lunkne, men tør råbe op, når noget ikke stemmer - ligesom drengen i fortællingen om Kejserens nye klær. Alle havde kørt med på, at Kejseren var så vældig fin og moderigtig påklædt. Men en lille dreng vidste ikke, at det handlede om ensretning og hygge, og at vi allesammen skal være enige. Han sagde derimod sin mening: Jamen, han har jo slet ikke noget tøj på! Og nej, der faldt skel fra alles øjne. Drengen havde jo ret. De kunne alle se det, men ingen havde turdet råbe op. Ingen havde turdet forlade den trygge mellemposition, som også hedder lunkenhed, for at sige sandheden. Der fandtes en dybere sandhed, der var bedre.

Og det er kristendommens opgave, sådan som jeg ser det, og dermed alle vi kristnes opgave. Det er at være den lille dreng, der råber op, når noget løber af sporet og løgn og sandhed vægtes lige højt. Ligesom vi også skal være den lille dreng, der råber op, når vi er vidner til, at der begås overgreb mod sagesløse, også selvom vi selv bliver bange og ikke altid ved, hvor det ender.

Og så gælder det i vores eget liv, at vi skal hade....vi skal lægge alt dét bag os, som hindrer, at livet bliver nærværende og varmt, både for os selv og for andre. På den måde koster det noget at følge Jesus. Og det er det hele værd! For hvor Jesus er, er livet ikke ligegyldigt og lunken.

Og når vi forsøger på bedste vis at betale prisen, være varme mennesker, nærværende forældre, børn og venner, så fejler vi af og til. Det hører til det at være menneske. Men selv der kan vi spejle os i de første kristne og vide, at det er sandt, når det siges til os i dåben: Vi er elsket på forhånd af Gud med alt det, der er vores på godt og ondt – en Gud, der samtidig, velvidende om, at vi til tider vil fejle, alligevel kræver af os, at vi gør vores ypperste. Mindre end kærlighed til Gud og medmennesker kan ikke gøre det. Kærlighed til næsten; det er, hvad der kræves af en discipel. Og når vi fejler i discipelskabet, så er han der stadig, ham vi må kalde vores far i himlen, og han rejser os op og siger: Du, mit kære menneske, du er tilgivet, og du skal prøve igen. For du er mit elskede menneske, mit barn, min familie - og du er det hele værd!

Amen
Sussie Nygaard Foged
Sognepræst (kirkebogsfører), Frejlev Sogn, Sønderholm Sogn
750, 999 (Kirkesangbogen), 305, 14, 69 vers 4-6, 927 (Kirkesangbogen)
Prisen for efterfølgelse
Luk. 14,25-35
Jer. 15,10.15-21 Åb. 3,14-22
Prædikener fra 2. søndag efter trinitatis Prædikener af Sussie Nygaard Foged

Hjælp til søgning

Klik på det ønskede faneblad og start din søgning.

Præster og medarbejdere
Her kan du søge efter præster og medarbejdere og se i hvilke sogne, de er ansat. Du finder kontaktinformationer ved at klikke på sogn i søgeresultatet. Du kan også finde prædikener fra præster, som har bidraget til prædikensamlingen her på hjemmesiden.

Sogne
Her kan du finde information om alle stiftets sogne, ansatte og kirker. 

Kirker
Under kirker er der fotos af alle stiftets 334 kirker samt forklarende tekst om kirkernes historie og udsmykning. Kirkedatabasen bliver løbende opdateret, se de seneste opdateringer her. Kontaktinformationer på kirkens personale finder du ved at søge specifikt på præster og medarbejdere eller ved at søge under sogne. 

Provstier
Søger du på et provsti får du kontaktinfo på provst, provstisekretær og provstiudvalg samt et overblik over, hvilke pastorater og sogne der hører til i provstiet. Der er i alt 14 provstier i stiftet: Brønderslev, Frederikshavn, Hadsund, Hjørring Nordre, Hjørring Søndre, Jammerbugt, Morsø, Rebild, Sydthy, Thisted, Aalborg Budolfi, Aalborg Nordre, Aalborg Vestre og Aalborg Østre.

Prædikener
Under prædikener finder du prædikener tilbage fra 1998 og frem til i dag. Det er præster i stiftet, der løbende bidrager til samlingen. Du finder en prædiken ved at søge specifikt på prædikantens navn, på årstal, en dag i kirkeåret eller fritekst. Navne på dage i kirkeåret finder du her. Du finder et direkte link til 'ugens prædiken' fra hjemmesidens forside.