Nyansatte præster
Nyheder

Mia Geisler

Mia Geisler er ny sogne- og ungdomspræst i Frederikshavn.

Det er med stor spænding og glæde, at jeg snart tiltræder embedet som ny sogne- og ungdomspræst i Frederikshavn, Jeg er nyuddannet cand. teol. dette efterår fra Københavns Universitet og det er ikke uden en vis nervøsitet, at jeg begynder i mit første embede – en helt ny tilværelse i forhold til mit tidligere studieliv i København.

Jeg er født og opvokset i Nordjylland, på Mors, men flyttede til København i 2005 – i første omgang for at opleve livet i en større by og for herigennem at finde ud af hvad det var jeg havde lyst til at studere og beskæftige mig med.

Jeg traf valget om at studere teologi efter, at jeg en dag tilfældigvis stod ude på gaden lige udenfor porten ind til dét, der i dag betragtes som det gamle, tidligere teologiske fakultet, beliggende på Købmagergade i indre København. Her, den dag udenfor på gaden, blev det pludseligt klart for mig, at det var hér jeg skulle studere og finde mit kald og virke. Jeg kommer fra en kulturelt praktiserende familie med tradition for at opsøge kirken, når livet store øjeblikke kalder derhen. 

Den traditionsrige kristendom, som jeg er vokset op med, er bl.a. også, hvad jeg tager med mig ind i mit nye embede. Mit teologiske studium strækker sig (indtil videre) over en årrække på ti år (2009-2019) og denne længere fordybelse har været med til at påvirke og forme mig til den præst, som jeg om lidt vil gå ud i mit sogn og provsti at være. Også andre faktorer – nærværende møder med mange forskellige mennesker – har været med til at forme mig. Igennem min studietid har jeg været involveret i forskellige kirkelige sammenhænge og jeg har siddet i bestyrelsen for den tidligere Studentermenighed i København, både som bestyrelsesmedlem, og som formand i et par år. Igennem Studentermenigheden kan man som studerende gøre sig erfaringer med at prædike og med menighedsrådsarbejde.

I de seneste to år har jeg arbejdet som frivillig i et kirkeligt etableret værested, Night Light Café, for kvinder på Vesterbro i København. Størstedelen af kvinderne der kommer her er ofre for menneskehandel og alle er de blevet tvunget ud i prostitution. Det frivillige arbejde har været med til at udvide mit blik for det mellemmenneskelige arbejde, som forskellige kirker sammen kan tjene uheldigere stillede medmennesker med. 

Jeg vil bestemt trække på alle de erfaringer som disse forskellige engagementer igennem årene har givet mig, men uanset hvilken erfaring og gode ideer, som jeg kommer med, så skal der som oftest et godt og lydhørt samarbejde med de unge, med frivillige og/eller kolleger til, for at se om ideerne, så faktisk også viser sig at være gode, realiserbare og flyvedygtige i virkeligheden.

Selv har jeg været så heldig, at menigheden i Frederikshavn har valgt netop mig. Jeg er klar over, at det bliver et stort ansvar at skulle varetage at være sognets og de unges præst. Det er et ansvar som jeg påtager mig med stor nysgerrighed, ydmyghed, nervøsitet, seriøsitet og glæde.

Som helt ny i embedet som sogne- og ungdomspræst vil jeg beskrive mig selv som solidt traditionelt forankret, men med et tvist. Jeg holder meget af den måde, hvorved man pludselig kan føle sig særligt rørt i sit hjerte af højmessens elementer: Ordene, musikken og af den helt særlige andægtighed og højtidelighed, der kan være over sakramenterne. 

Jeg vil gerne for og med de unge vise dem, at kirken, som hviler på et tungt og trygt fundament, ikke er dem uvedkommende, men kan velkomme dem i et lyslevende fællesskab, som også indeholder en elasticitet: Et kirkeligt fællesskab kan være andet end den kirke, som man besøger tidligt om søndagen af og til. Jeg vil gerne, at de skal opleve, at der er et fællesskab i kirken og at de har deres egen præst, som de kan dele deres glæder, sorger og fortrolige tanker med, og som også er meget åben overfor nye kirkelige relevante indfald og ideer. Det er vigtigt at de unge bliver ved med at føle sig velkomne og vedkommende i kirken.

Unge i Frederikshavns provsti skal opdage, at kirken også er deres - også efter at deres konfirmation er overstået - og at kirken kan føles ligeså nærværende og vedkommende for dem, som andre tilbud der gives til dem. Dog kan kirken noget som andre steder ikke kan: Kirken er med til at give sprog til de ting i livet, som vi ellers kan savne ord for. Kirken vil give de unge mulighed for, at de også i kirkeligt regi kan beskæftige sig med de ting, som er relevante for tiden og for deres forskellige interesser. Kirken rækker både bagud til en anden, gammel tid, men samtidigt så rækker kirken også nærværende og relevant ind i vores egen tid og ud imod den fremtid, som ingen af os kender.

Det handler for mig om at være synlig, relevant og nærværende: Om at have hjertet med hver dag.

Dét som kirken tilbyder de unge bør være gudstjenester og events som taler med og til dem. Jeg kan sagtens forestille mig, efterhånden som de unge bliver gjort opmærksomme på at der findes en præst specielt til dem, igennem præstens synlighed dér, hvor de færdes, at nogle af dem måske godt kunne tænke sig at give udtryk for, hvad de synes, de savner i kirken, sådan at den føles som deres kirke.

Da stillingen som sogne- og ungdomspræst i Frederikshavn blev slået op, følte jeg det meget naturligt at søge dette embede. Jeg kommer til et bysogn som har et levende kirkeligt miljø og jeg glæder mig rigtig meget til at samarbejde med søde og erfarne kolleger. Her vil jeg gerne som en ny, ”lille” præstespire spire og gro. Jeg betragter det som et privilegium at være med til at give næring og nærvær til sognet og provstiet. 

Frederikshavn, vi ses snart!


Foto: © Adam Garff