Stiftet
Kirker

8. søndag efter trinitatis

2011-08-14
_Hellige Fader, hellige du os i din sandhed, thi dit ord er sandhed. Amen_

Det er nok ikke helt forkert at mene, at med den gammeltestamentlige tekst fra Jeremias, bliver ligesom temaet "falske profeter" slået an, hvorefter det bliver videreført i evangelieteksten.

En evangelietekst der i sin sammenhæng ligesom figurerer som afsluttende bemærkninger fra Jesu side af til en lyttende skare, efter at han har haft forskellige emner oppe og vende.

På en måde kan man godt undre sig over, at Jesus sagde dette her, for da han begyndte på det vi kalder "bjergprædikenen" her i Mattæusevangeliet, var det ud fra indledningen kun disciplene han talte til.

Idet Mattæus da beretter: at "Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:"

Fortsætter man herfra med at kikke "bjergprædikenens" temaer igennem, kan det vel ikke undre én, at der ligesom sluttes af med et emne som "falske profeter".

Og nok slet ikke, når man ser Mattæus' egen afsluttende bemærkning, hvor han skriver:
"Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge."

Samtidig fortæller denne bemærkning, at hvad der startede med undervisning af de få, havde udviklede sig til de mange, som i mellemtiden havde forsamlet sig omkring ham, og hørt, hvad han sagde.

Og måske lige nøjagtig derfor var det blevet aktuel at tage dette emne om falske profeter med. For hvem skulle skarerne lytte til, den dag Jesus ikke var imellem dem mere.

Hvem var det, der skulle føre hans forkyndelse videre?
Der var vel ikke andre end disciplene, og derfor måtte dette her med de falske profeter med.

Men hvad og hvem var det så, der blev advaret imod, da han både over for disciplene, og over for skaren sagde:
"Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve."

Jo advarselen var vel, efter hans bortgang skulle ingen tro, at de var fredede, nærmere tvært imod. For han tilkendegav vel egentlig over for dem, at efter hans bortgang vil der være mennesker, som vil påstå både det ene og det andet.

En profeti som disciplene vel kom til at erfare opfyldelsen af. For der gik ikke så mange årtier, inden man måtte igennem de første opgør.

Noget som f.eks. Paulus giver eksempel på i Galaterbrevet med:
"Jeg undrer mig over, at I så hastigt lader jer vende bort fra ham, som kaldte jer ved Kristi nåde, til et andet evangelium, som slet ikke er et evangelium; der er bare nogle, som forvirrer jer og søger at forvrænge Kristi evangelium."

Og herfra kan vi så fortsætte med at tænke på de kirkekampe der fulgte i de følgende århundreder, som f.eks. vores trosbekendelser er en frugt af, fordi man fandt behov for at præcisere den kristne tros indhold

Og går vi til vores egen tid, så kunne det vel tænkes, at man kan erindre én eller anden, fjern eller nær, som har ladet sig udråbe som den genkomne - tilbagevendte Messias.

Og sidst, men ikke mindst skal man nok være opmærksom på, at der i nogle sammenhænge nok bliver gået lidt mere stille med døren, end der gør i andre sammenhænge.

Ligesom der vel også er noget, der er mere tydelig, end andet. Noget der bliver pakket bedre ind, end andet.
Alt kan se tilforladeligt ud, når bare indpakningen er den rette.

Og det har vel indtil dato vist sig, at der er "kunder" til alt, hvad det religiøse supermarked kan byde på.

Så tro man, at det med falske profeter hører en svunden fortid til, så kan man godt gå hen og tage gruelig fejl.

Og er det korrekt, så kan Jesu advarsel om false profeter vel ikke være en tidshistorisk bestemt advarsel til kun den enkelte dengang. Men derimod en grundlæggende advarsel til hele menneskeheden til alle tider.

En advarsel til den enkelte om ikke at følge hvad som helst, og langt mindre tro på hvad som helst, for der er uanede muligheder for at blive forledt til forfald, eller måske snare frafald, for hvad er det der står i de 2 vers der går forud for denne advarsel.

Der står såmænd blot dette: "Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!

Noget der vel egentlig er optakten til "Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve." Og "Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den der gør min himmelske faders vilje."

Tager man de 2 udsagn for pålydende, må man også erkende, at der står temmelig meget på spil, for da er konsekvensen ikke til at få omstødt, når først løbet er kørt.

Man kan måske sige det på denne måde: at det er på konsekvenserne af en formaning, man må forstå formaningens vigtighed.

For der er de formaninger, der har mere eller mindre ligegyldighedskarakter, alt imens der er andre, hvor der er liv og død til forskel.

Og her er det vel egentlig svært at komme uden om, at det enkelte menneskes frelse eller fortabelse, der vel dybest set tales om.

Man kan synes, at med den tale Jesus her citeres for, da mildt sagt er ukærlig, når han kan tale sådan. Men er han nu også det?

For ville det ikke nærmere være direkte ukærligt at tiede stille?
Ja du kan jo spørge dig selv om, hvad du helst selv vil.
Om du vil advares inden noget går galt, eller om du vil have lov at konstatere, at det gik galt.

Eller, er det ikke af kærlighed til dit barn, at du nærmest flår det til side, når det er ved at gå ud foran en bil? Og er det ikke af kærlighed til dit barn, at du ind imellem siger nej til det, fordi du vurderer, at et ja vil skade dit barn?

Altså, kan det, der kan se ud til at være ukærlighedens nej, i virkeligheden fint være kærlighedens nej.
Og på samme måde kan vi vel også sige, at fra Guds side er man ikke prisgivet hvad der falbydes snart her - og snart der.

Men deraf følger også, at vi har fået ansvar for vort eget liv og levned med de konsekvenser der følger med.

Hvem Jesus på sin tid havde i sine tanker, da han talte om "falske profeter", kan være vi andre ligegyldig, for vi lever her og nu, og må derfor også se hans advarsler ind i vor tid, og så tage vore egne forholdsregler.
Amen
Knud Olav Petersen
Sognepræst, Øster Hornum-Veggerby Pastorat
392 - 585 - 292 / 390 - 059
Om falske profeter
Matt. 7,15-21
Jer. 23,16-24 Rom. 8,14-17
Prædikener fra 8. søndag efter trinitatis Prædikener af Knud Olav Petersen

Sådan bruger du søgemaskinen

- Brug fanebladet Præster og medarbejdere for information om, hvilket sogn, den pågældende er ansat i. 

- Find information om stiftets sogne, personale og kirker under Sogne.

- Benyt fanebladet Kirker for at finde fotos og historier omkring de 334 kirker i stiftet. 

- Brug Provstier for at finde kontaktinformationer på provst, provstisekretær, provstiudvalg eller for at få    overblik over pastorater og sogne i provstiet.

- Søg blandt mere end 1000 Prædikener i stiftets store prædikensamling.

 

Se opdateringer af kirkesamlingen her.