Stiftet
Kirker

8. søndag efter trinitatis

2019-08-11
Religion besidder en vældig kraft. Det har den gjort siden tidernes morgen. De tidligste eksempler på kunstnerisk udfoldelse viser, at religiøse fænomener altid har udgjort en vigtig del af menneskers liv. Sådan er det stadig i dag, selv om fadervor og salmesang ikke længere spiller den samme fremtrædende rolle som tidligere. Religion er, i hvert fald her i Vesten, blevet privatiseret; men det betyder ikke, at den ikke længere er vigtig.

Troens kraft er kommet for at blive. Derfor er det afgørende, hvad vi tror på. Tror vi på det forkerte, kan vi gå amok og myrde løs i indbildningen om, at vi dermed glæder Gud. Det var det, Islamisk Stat bildte sig ind med millioner af ødelagte liv til følge. Det var også det, de stridende parter i Ex-Jugoslavien troede, da de koblede deres tro til ultranationalisme med etnisk udrensning til følge.

Tror vi derimod på det rigtige, det, som Jesus kalder ”Sandheden”, besidder religionen en kraft uden lige til at gøre verden til et bedre, nådigere og menneskeligere sted. Tror vi på Guds kærlighed og tilgivelse, er der åbnet en kanal mellem himlen og jorden. Den tro, Jesus kom med, det håb og den kærlighed, han plantede i verden, har åbnet for en ny forbindelse mellem det guddommelige og det jordiske. Når evangelierne fortæller, at jorden rystede, da Jesus udåndede, og forhænget ind til det allerhelligste i templet revnede, er det tegn på, at det gamle skel mellem Gud og os er nedbrudt i Jesus Kristus. Takket være ham strømmer Guds kærlighed og tilgivelse nu ud i verden til alle, der vil have den, og også dem, der siger, de ikke vil have den, påvirkes af dens kraft.

Troens magt er stor på godt og ondt. Sådan har det altid været. Der har altid været profeter, der prædikede det onde, og profeter, der prædikede det gode. Set i bagklogskabens lys er det måske ikke svært at afgøre, om en fortidig profet var af det onde eller gode; men stillet midt i begivenhedernes gang er det ofte langt vanskeligere at afgøre. Når de fleste bevæger sig i en og samme retning, kræver det både tro, mod og tankemæssig skarphed at gå den anden vej. For tænk nu, hvis de andre har ret, og jeg tager fejl?

Helt tilbage til Det Gamle Testamente har profeterne skændtes om, hvem der var Guds talerør og prædikede det sande og gode. I dagens lektie advarer profeten Jeremias mod de falske profeter, som kildrer folkets øregange med søde ord. Alt er langt fra, som det skal være, advarer Jeremias. Folket går ad gale veje og ænser ikke deres egen ondskab. Hvis profeterne virkelig var fra Gud, ville de vække folk af deres slummer og få dem til at vende om til et bedre liv.

Også Jesus advarer i dagens evangelium mod de falske profeter, ”der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve”. Det malende billede af ulven, der når ind i fåreflokken, inden den kaster sin forklædning, er blevet hængende i sproget med udtrykket ”ulv i fåreklæder”. Ikke kun i andre religioner, men også i kristendommen, er der falske profeter, forstår vi. Som Jesus afslutter: ”Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje”.

Nu er det gode spørgsmål: Hvordan skelner vi mellem de sande og falske profeter? Jesus svarer i dagens evangelium på det med et andet billede, som vi også kender fra andre steder i Det Nye Testamente: ”På deres frugter kan I kende dem”.

”På deres frugter kan I kende dem”. Det vil sige: Ikke på deres gode intentioner, men på det, der rent faktisk kommer ud af deres tale, kan vi bedømme profeterne. Både Islamisk Stat, Stalin og Hitler drømte om at skabe paradis på jord. Deres intention var at skabe det perfekte samfund. Alligevel kom der millioner af døde og ufattelige lidelser ud af deres visioner. Hvorfor? Fordi de i deres brændende iver og tro på sagen mente, at ”hensigten helliger midlet”, men glemte et andet ordsprog: ”Vejen til helvede er brolagt med gode hensigter”. Fordi de glemte, at de skulle dømmes på deres frugter og ikke deres drøm.

Fornylig erklærede lederen af den danske, religiøse bevægelse, ”The Last Reformation”, at han har søgt asyl i USA. Han føler sig religiøst forfulgt her i Danmark. Det skyldes, at en betænkning fra Folketinget fastslår, at dæmonuddrivelse på mindreårige og mentalt handicappede kan betragtes som psykisk vold og dermed være strafbart. Bevægelsens leder kom i vælten efter en TV-dokumentar, ”Guds bedste børn”, der viste, at han foretog dæmonuddrivelser på børn ned til 15årsalderen. Det gjorde han i Jesu navn og sikkert, ud fra sit verdensbillede, i en god mening. Alligevel er der næppe nogen af os, der er i tvivl om, at han med sine handlinger kunne skade børnene mentalt og åndeligt og gøre dem angste.

Man skal være varsom med at udråbe andre til falske profeter. Slangen bider os alle i hælen, og ingen af os kan sige os fri fra synd og tvivlsomme frugter. Alligevel vover jeg det ene øje og indstiller lederen af ”The Last Reformation” og andre, der gør som ham, som kandidat til titlen: moderne, falsk profet. På trods af en sikkert stærk tro og brændende iver for at tjene Gud, risikerer han med sin praksis at ødelægge mennesker på sin vej. Hvad enten han vil det eller ej, er han, så vidt jeg kan se, en ulv i fåreklæder.

I dagens evangelium hører vi, at det ikke er nok at sige: Herre, Herre! til Jesus for at høre til i hans rige. Der skal mere til: Et liv i faktisk ydmyghed og kærlighed, hvor min næste er ligeså vigtig som mig. Det er ikke let, og vi får alle brug for tilgivelse på vores vej i Jesu fodspor i bestræbelsen på at elske Gud og vores næste som os selv. Det er, som profeten Jeremias sagde: Vi har alle brug for omvendelse til et nyt og bedre liv. Det har vi hver eneste dag lige til det øjeblik, hvor vi må tage afsked med denne verden og stille os under Guds dom i Jesus Kristus over det liv, vi har levet.

I den netop udkomne bog, ”Muslimer møder Jesus”, fortæller 10 tidligere muslimer om deres møde med den kristne tro. En af dem er den iranske kvinde, Panthea. Hun flygtede fra Iran her til Danmark med sin mand og lille søn; men familien fik ikke asyl og blev sendt tilbage til Teheran. Kort efter forsvandt hendes mand, og hun blev indkaldt til møde med den iranske efterretningstjeneste. Endnu engang flygtede hun og måtte efterlade sin seksårige søn hos sin mor. Denne gang fik hun asyl og fik efter fem år sin søn herop.

Under sit ophold i et asylcenter mødte Panthea kristendommen og blev døbt. I bogen siger hun: ”Vi kristne kalder Gud for vores far. Gud giver kærlighed, og han tilgiver uden betingelser, men han forventer også noget af os. I islam handler det hele tiden om straf, straf og straf. Hele tiden straf og aldrig tilgivelse”. De muslimske forkyndere, der har prædiket for Panthea, at Gud står for straf og ikke tilgivelse, er i mindst ligeså høj grad falske profeter som lederen af ”The Last Reformation”. En gud, der straffer og nægter at tilgive, er ikke Gud, men en afgud.

I epistlen sagde apostlen Paulus: ”Alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn. I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, far!” Kristendom er, som Panthea sagde før, at ”vi kalder Gud for vores far”. Gør vi det og holder os til Jesu ord, behøver vi ikke frygte nogen falsk profet, der vil give os trællekår og indgyde os frygt. Fordi vi har hørt evangeliet om Guds nåde i Jesus Kristus, ved vi, at vi er Guds elskede børn.

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, således også nu og altid og i al evighed! Amen.

Lad os bede.

Kære Gud, vor skaber og far.

Tak for hver ny dag, du giver os af din nåde og kærlighed. Tak for de mennesker, vi har fået at leve sammen med, og for, at du er med os hver eneste dag, i glæde og sorg, tro og tvivl. Tak for alt godt, som vi modtager af din rige og gavmilde hånd.

Kære Herre Jesus Kristus. Tak, fordi du lod dig føde for at vise os, at Gud er vores far, og vi er hans elskede børn. Tak for din død og opstandelse, og fordi du sendte os din Ånd, så vi ikke skal være alene. Tak, fordi du har givet os dit ord, dåben og nadveren, så vi deri kan styrkes i troen på, at intet kan skille os fra dig og din kærlighed, hverken i livet eller døden.

Gode Helligånd, kom til os. Fyld os med tro og håb, så vi lever vort liv i tillid til Guds nåde og elsker hinanden, som du har elsket os. Vær med din kirke ud over jorden, ikke mindst der, hvor den bliver forfulgt, og vær med din kirke her hos os. Send din fred til de steder, som plages af krig, naturkatastrofer eller anden nød. Vær med de mange, der er på flugt fra krig og kaos, og giv os styrken til at hjælpe dem med at finde et hjem, indtil ulykken er drevet over. Vær hos vore væbnede styrker og dem, der gør tjeneste for fred og retfærdighed i verden, og vær hos deres kære, som må bære bekymringens byrde. Vi beder dig lindre og helbrede de syge, trøste de døende, de ensomme og alle, der har mistet nogen, de holdt af. Vær med dem og os alle, når vi sørger, og giv os modet til ikke at give op.

Vi beder dig lede vores regering, folketing og alle, som har fået et særligt ansvar betroet. Vi beder for dronning Margrethe, den kongelige familie og alle andre familier, også vores egen. Amen.

Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.

Mikael Ingmar Byrial Jensen
Sognepræst, Hasseris Sogn
392 - 337 - 313 - 390 - 438 & 439 - 847 - 401
Om falske profeter
Matt. 7,15-21
Jer. 23,16-24 Rom. 8,14-17
Prædikener fra 8. søndag efter trinitatis Prædikener af Mikael Ingmar Byrial Jensen

Sådan bruger du søgemaskinen

- Brug fanebladet Præster og medarbejdere for information om, hvilket sogn, den pågældende er ansat i. 

- Find information om stiftets sogne, personale og kirker under Sogne.

- Benyt fanebladet Kirker for at finde fotos og historier omkring de 334 kirker i stiftet. 

- Brug Provstier for at finde kontaktinformationer på provst, provstisekretær, provstiudvalg eller for at få    overblik over pastorater og sogne i provstiet.

- Søg blandt mere end 1000 Prædikener i stiftets store prædikensamling.

 

Se opdateringer af kirkesamlingen her.