Stiftet
Kirker

8. søndag efter trinitatis

2012-07-26
I Det gamle Testamente kan man læse om kong Salomos visdom, i Ordsprogenes Bog - bl.a. ordene, der leder tankerne hen på evangeliet til i dag:

"Når stormene raser, er det ude med den uretfærdige, den retfærdige er grundfæstet for evigt". Ordspr. 10,25.

Der er også noget om at vise rettidig omhu, når der er høsttid - at man må samle forråd om sommeren - og ikke sove ved høsttid. Ellers bringer man skam over dem, man er ansvarlige overfor. Ordspr. 10,5.

I dagens evangelium taler Jesus om den skam og den skændsel, som de skriftkloge bringer over dem, som de er ansvarlige overfor, og det er jo folk i al almindelighed - der er ingen forskel.

De skriftkloge skaber en masse dårlig samvittighed ved hele tiden at pege på alt det, man bør gøre - det, som er ens pligt som borger. Vi kan ikke direkte overføre det med Loven på vores retsopfattelse som samfundsborger, men fundamentalismens snæversyn har vi en del erfaringer med som verdensborgere.

Jesus knytter sin kritik af de snæversynede til billedet om høsttid, og i evangeliet til i dag går det under navnet "Til den tid". Det må vi ikke forveksle med det meget brugte ord "på sigt", for Jesus bruger det som noget nærværende.

Det er en tid, der kommer som en tyv om natten, eller som med Mattæus-evangeliets stærke billeder med stormen, skybruddet og flodbølgen, der river meget med sig.

Med vor egen tids naturkatastrofer i baghovedet, kan vi se det hele for os, med den malende beskrivelse, som vi får i Mattæusevangeliet.

Vi vil gerne have fast grund under fødderne, og vi vil gerne have vores eget hus til at stå fast. Nej tak, til vand i kælderen, eller hvis vi tænker på vort eget liv som et hus, så vil vi gerne have et rum i det hus, hvor Gud kan bo.

Ikke kun som en højtidsgæst, men også den dag, hvor mit sind er ved at nå kulkælderens bund:

Ikke mindst på de dage, hvor det for alvor åbenbares, hvor lidt vores egen fortjenstfuldhed egentlig magter, hvis vores liv ikke rummer Gud.

På filosoffen og teologen Immanuel Kants grav i Königsberg står der, at der er to ting, der har fyldt hans sind: "Stjernehimmelen over mig og den moralske lov inden i mig. De er for mig beviser på, at der er en Gud over mig og indeni mig".

Nu kan vi diskutere, hvor meget den moralske lov indeni os er påvirket af vores tid og kultur og så meget andet - vores opvækst, alt det livet har lært os gennem medgang og modgang.

Men det havde Immanuel Kant også med inde i sine overvejelser, fordi han ud fra Bjergprædikenens ord kunne formulere noget at pejle efter, og det er nødvendigt, når man bygger videre.

Kant formulerede en målsætning, der sagde os, at vi altid skal handle sådan, at vi samtidig ønsker, at den regel, som vi handler efter, skal kunne blive til almen lov.

Det er fjernt fra den overvågning Loven var på Jesu tid - praktiseret gennem de skriftkloge og farisæerne.

Det er bestemt ikke rart at blive overvåget med mistillid og fjendebilleder, sådan som de skriftkloge og farisæerne, der altid tolkede "det nye" med mistænksomhed - var det nu også i overensstemmelse med Loven? - den fædrene arv - hele regelsættet - Toraen med dens 613 bud?

Der var faktisk nogle, der på Jesu tid forsøgte at få det nye med Jesus og hans disciple til at rime med disse mange bud, men hvor var kærligheden i den form for frivillig tvang? Hvor var hjertet i den slags udvendighed?

Hvis man kan handle på en måde, der kan ophøjes til almen lov, så bruger man hverken sig selv eller andre som middel til at opnå noget, sagde Kant.

Det minder meget om den gyldne regel: "Du skal elske din næste som dig selv". 3. Mos. 19,18 - som i Jesu mund bliver til: "Som I vil mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I også gøre mod dem" Lk. 6.31.

Jesus sagde det på en ny måde, der samtidig mindede de gammelkloge om noget, der var blevet sagt lang tid før dem.

Det kommer an på sindelaget. Det kommer strengt taget ikke an på konsekvenserne. Det var Immanuel Kant også inde på.

Man er ikke i tvivl om, at Kant var påvirket af Bjergprædikenens stærke udlægning af, hvad der er godt og ondt - hvad der er det afgørende.

I evangeliet til i dag bliver profeterne nævnt.

Profetisme er det vel også, når vi siger: "Hvad sagde jeg", men at blande Vorherre ind i det - det bliver let fri fantasi og overgreb.

Hvor tit kan vi egentlig tillade os at sige, at "du bør gøre det" eller "du skal gøre det".

Vorherre sagde ganske vist "Du skal", men fortsættelsen er jo umisforståelig, når det skal praktiseres i handling: "Du skal elske din næste".

Hvor tit kommer man ikke til - med sin insisteren - at lukke Gud ud af sit hus - eller rettere "var lige ved at gøre det".

Først bagefter indser man - med et lettelsens suk - at Gud i sin nådighed blev alligevel.

Han slipper os ikke, selv om vi i selvretfærdighed slipper ham så let som ingenting, med alt det, vi har af indestående på egoets konto.

Der er virkeligt dage, hvor man som en anden skriftklog stiller sig op med sit: "Hvad sagde jeg" eller hvor man i selvretfærdighed remser op af det, men trods alt har gjort, dér hvor man sagtens kunne ha' gjort det anderledes - måske i virkeligheden langt mere næstekærligt.

Man mærker de selvretfærdiges forsvarstale i evangeliets ord: "Har vi ikke altid…gjort sådan og sådan".

Hertil har Jesus et kort svar, ifølge evangelisten:

"Jeg har aldrig kendt jer".

For vi skal kendes på frugterne, læser vi forud for evangeliet til i dag.

Apostlen Paulus taler om "Åndens frugter" - om den virkning, som evangeliet har på én selv.

Det er ikke selvkærligheden og heller ikke mismodets: "Jeg duer ikke til det", men det er kærlighedens gerninger - om så det er nok så famlende og ufuldkomment - set fra den skriftkloge og nyttekloges synsvinkel.

Fortjenesten kan vi heller ikke høste selv - for overfor Gud har vi i grunden altid uret.

Vi skylder at gøre det så godt, vi kan, og derfor kunne Jesus også gå så langt, at han sagde, at den slags syndere (de, som havde fejlet) er mere retfærdige for Gud - og altså har gjort mere, for at gøre sig fortjente til Guds tilgivelse, end de pletfrie farisæere, der gik omkring og pralede af deres ufejlbarlighed.

Tænk igen på Kants gravsten og ordene om, at han følte, at Gud var over ham, når han så på stjernehimlen, og i ham, når han så tilbage på sit liv.

Gud er der også, når vi i selvgodhed kammer over, eller vi med vor samvittighed plages af det, vi fik sagt eller gjort i selvretfærdighedens navn.

Jesus siger i Bjergprædikenen nogle forløsende ord, der retter mere på plads end fjenderetorikken i Det gamle Testamente, når der f.eks. i en salme står:

"Bort fra mig, alle I, der volder ondt". Sl. 6,9.

I Bjergprædiken siger Jesus derimod, at Gud lader sin sol skinne over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.

Og hvad er vores kærlighed egentlig værd, hvis vi kun elsker dem, der elsker os? Hvad om vi kun hilser på dem, der er ligesom os? siger han til skaren på Bjerget.

Vi må have Åndens frugt med ind i den moral, vi bygger vort liv på, og i dag hører vi for alvor, at det er vigtigt at bygge fra grunden på den grundvold, Vorherre har lagt i os.

Vi tænker dåben ind i det, og vi tænker på dem, der har givet os byggesten til at forstå, hvad det vil sige, at der en gang blev lagt en grundvold ved fonten, som andre har bygget på, og som der hele tiden bygges på, sammen med dig. Det er Helligåndens samfund.

Åndens frugt er kærlighed, og det er den kærlighed, der erkender, at overfor Gud har vi altid uret: Vi skylder Gud og vor næste kærlighedens gerninger.

Og når vi i selvgodhedens navn sætter grænser, så bygger vi på en anden grundvold end den Vorherre har lagt ind i vort hus med sit Ord.

Og Gud ske tak og lov for, at Gud ikke slipper os, som han slipper de i evangeliet, hvis dagsorden var at få ham og hans Ord til at forstumme.

De mente, at de alene byggede på sandheden, og med deres ihærdighed og bedrevidenhed gjorde de kærlighedens gerninger til en tom skal uden særligt indhold.

Luther sammenligner den tomhed med et æsel og siger, at kærligheden er evangeliets frugt, og alt andet kan også et æsel gøre.

På den måde kan vi roligt bygge på grundvolden, så facaden på vort hus passer på det indhold, Gud har lagt i huset, da vi blev bygget op fra grunden af.

Amen.

<em>Lov og tak og evig ære, være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen!
Vor Gud og far i himlen:
Tak for at du i din Søn, Jesus Kristus, viste os, at kærligheden er vigtigere end alt andet, der kan fylde vores liv.
Mind os altid om, at forholdet til andre mennesker går forud for alt andet, og mind os om, at intet af det vi samler sammen kan vi tage med os herfra, den dag vi dør og lægges i din hånd.
Hør os når vi beder dig:
Vær med alle, der sørger og savner, fordi de har mistet en de holder af, eller fordi de sidder afmægtige ved et sygeleje, send dem din trøst at troen og håbet må leve i dem og savnet lindres.
Vær hos alle, der er syge på krop eller sjæl, så sygdommen ikke får magten over hele livet.
Styrk troen hos den, der lider under anfægtelser.
Lad håbet spire i den, der er modløs.
Vær med enhver der føler sig ensom og forladt, selv blandt andre mennesker.
Vær med vores soldater i det fremmede og vær med deres kære herhjemme.
Velsign og bevar din kirke her på dette sted og os i den og vær med din kirke i hele verden.
Velsign og bevar vor dronning Margrethe, og hele dronningens familie. Vær med alle familier store som små.
Vær hos alle, der har fået magt betroet, at de bruger deres magt med omtanke.
Styrk vores tro på syndernes forladelse og din tilgivelse og styrk vores håb om et evigt liv hos dig.
Giv os mod til hver dag at møde vort livs nye begyndelser. Giv os styrke til at bære vort livs afslutninger.
Giv os alle nåde fred og velsignelse.
Amen</em>
Jan Brogaard
Sognepræst, Gudumholm-Lillevorde pastorat
753 - 392 - 299 / 323 - 477 - 666
Lignelsen om huset på klippen og huset på sand
Matt. 7,22-29
Mika 3,5-7 1. Joh. 4,1-6
Prædikener fra 8. søndag efter trinitatis Prædikener af Jan Brogaard

Sådan bruger du søgemaskinen

- Brug fanebladet Præster og medarbejdere for information om, hvilket sogn, den pågældende er ansat i. 

- Find information om stiftets sogne, personale og kirker under Sogne.

- Benyt fanebladet Kirker for at finde fotos og historier omkring de 334 kirker i stiftet. 

- Brug Provstier for at finde kontaktinformationer på provst, provstisekretær, provstiudvalg eller for at få    overblik over pastorater og sogne i provstiet.

- Søg blandt mere end 1000 Prædikener i stiftets store prædikensamling.

 

Se opdateringer af kirkesamlingen her.