Stiftet
Kirker

8. søndag efter trinitatis

2000-08-13
h3. Tema: Høre, bekende og handle.

Jesu ord om at bygge sit livshus på klippegrund eller på sand får måske nogle til at tænke på den kære Thomas fra Radiserne. Den dygtige og pertentlige Thomas sidder på stranden, lige i vandkanten og bygger et sandslot. Og det bliver bygget efter alle kunstens regler med tårne og voldgrave. Men da slottet er næsten færdigt, begynder vandet at stige, og snart skyller vandet hen over det lille kunstværk. Og i løbet af nul komma nul fem er det hele væk. På den sidste tegning ser man Thomas sidde eftertænksom og sige til sig selv: "Man kan lære et eller andet af det her, jeg ved bare ikke rigtig hvad."

Ja, hvad er det, Jesus vil lære os i dag? Han er ved at afslutte sin store tale, som vi kalder Bjergprædikenen. Og så slutter han sin undervisning med det, der er vores tekst i dag. Det handler om, hvordan vi forholder os til det, vi hører.

h4. 2 advarsler

Han advarer imod 2 ting. Det første er en ren verbal bekendelse – en bekendelse kun med munden. Den anden er en ren intellektuel forholden sig. Ingen af disse kan erstatte lydighed og praktisk konsekvens, siger han. Det er nemlig ikke nok bare at høre det, Gud siger. Det er heller ikke nok bare med munden at bekende sig til Jesu navn. Der må også handles, siger han. Derfor lyder temaet for denne gudstjeneste: høre, bekende og handle. Denne treklang er det, Jesus efterlyser i dag.

h4. Lydighed efterlyses

Jesus efterlyser altså lydighed. Men for at vi ikke skal misforstå det, må vi straks sige, at der går altså ingen direkte vej gennem lydighed til Guds rige. Lydighed frelser altså ingen. Der er kun en vej ind i Guds rige: den vej hedder Jesus og tro på ham. Vi frelses ikke ved lydighed men af nåde ved tro på Guds ufortjente godhed. Men, og det er den side af evangeliet, der understreges i dag: selv om ingen kommer i himlen på grund af sin lydighed, så kommer man heller ikke ind uden lydighed. Denne vigtige tilføjelse må vi aldrig glemme i vores iver efter at understrege nåden. Lydigheden hører med, ikke den lydighed, der tæller point, men den lydighed, der udspringer af, at man ved, at ham, der har talt til en, er større end en selv.

h4. Bekendelse – kun med munden

Men lad os nu se nærmere på de 2 måder at forholde sig til Guds tale på, som Jesus taler om. Først er der den rent verbale bekendelse. Bekendelsen med munden – munden alene - må vi føje til, for det er jo det, der er pointen her. Der er intet i vejen med en korrekt Kristusbekendelse med munden. Ja, den er faktisk nødvendig, siger Paulus (Rom. l0,9): "For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses." Mundens bekendelse er altså nødvendig. Men netop ikke mundens bekendelse alene – troen i hjertet må også være der.

Deres bekendelse er der ikke noget i vejen med: herre, herre, siger de. Det er en sand bekendelse til Jesus som herre. De siger det rigtige om Jesus. Deres troslære er tip top i orden. Helt ortodoks – lige efter biblen og bekendelsesskrifterne.

Hvad er problemet så? Hvad er der galt med deres bekendelse? Der er det i vejen, at de stoler så meget på det, de siger om Kristus, at det bliver det væsentligste i deres forhold til ham. Men der er ikke rigtig dækning for ordene i deres liv. Troen ligger i munden, men har ikke bevæget sig de 40 cm ned i hjertet og ud i arme og ben. Deres bekendelse angår kun deres læber – den involverer ikke hele deres liv. Heller ikke selv om de tilsyneladende kunne berette om store ting, de havde oplevet og gjort for ham.

h4. Jesu bekendelse

Og da vil jeg sige til dem, siger Jesus. På græsk står der: og da vil jeg bekende for dem: jeg har aldrig kendt jer. De mente at have bekendt hans navn. Han har også noget at bekende om dem: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud. Det ryster os. Eller gør det ikke? Tænk sig, at det kan lade sig gøre at sidde på kirkebænken søndag efter søndag og synge med på salmerne, sige med på trosbekendelsen og lytte til prædikenen, bede med på bønnerne og gå til alters, og så alligevel være ukendt for Jesus. Hvilken svimlende tanke, at man mener at kende ham, men han kender ikke mig.

h4. Ren intellektuel tro

Den anden måde at forholde sig til Guds tale på, er ren forstandsmæssig. Mens fejltagelsen i det første eksempel lå i, at man med munden bekendte, men ikke handlede i overensstemmelse med det, man sagde, så består fejltagelsen her i lignelsen med husbyggerne, at man hører, men ikke handler i overensstemmelse med det, man hører.

I det ydre var der såmænd ingen forskel på de 2 husbyggere. Forskellen var skjult. Den lå nede under overfladen. Sådan ser kristne ret ens ud. Alligevel er der tilsyneladende en afgørende forskel. Den ene af husbyggerne har nemlig kun hørt. Men ikke hørt så godt efter, at han også har handlet efter det.

h4. Sammenfatning

Vi kan altså sammenfatte de 2 afsnit således: det er ikke nok kun at bekende troen, hvis ikke det er en bekendelse, der vedrører mere end munden. Ligeledes er det heller ikke nok kun at høre ordet, hvis ikke man også handler efter det. Det er som Paulus siger et andet sted: For i Kristus Jesus gør det hverken fra eller til, om man er omskåret eller ej, men det gør tro, virksom i kærlighed (Gal. 5,6). Eller som Jakob siger det i sit brev (1,22): Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. Og det er jo netop det, de gør, der siger Herre, herre og ham, der byggede på sand. Igen og igen understreges det i NT at en rigtig tro følges af en tilsvarende livsstil.

NT bliver aldrig færdig med at understrege, at lære og liv hører sammen. Mundens og håndens bekendelse bakker hinanden op. Forkyndelse og diakoni følges ad. Tilbedelse og praktisk omsorg supplerer hinanden. Åndelig og fysisk er 2 sider af samme sag. Osv. osv.

h4. Hvor lidt – eller hvor meget

Vi vil så gerne have det sat i kasser og rammer: hvor meget skal jeg gøre, for at jeg har gjort nok? Hvor omfattende en konsekvens skal troen have i mit liv? For et par søndage siden var der også en der kom og stillede Jesus det spørgsmål – den rige unge mand, plejer vi at kalde ham. Han gik ikke hjem fra Jesus med et færdigt og overkommeligt svar om, hvor meget – eller hvor lidt – han skulle gøre for at have gjort nok. Og Jesus gir heller ikke et sådant færdigsyet svar i vores tekst i dag. For når vi søger et sådant færdigt svar, så er det nok i virkeligheden for at slippe for selve sagen.

h4. Det vil vise sig

Det vil vise sig. Sådan siger vi nogle gange, når vi ikke helt ved, hvordan en ting udvikler sig. Det vil vise sig. Det vil det også med det her. En dag skal Jesus sige noget til os – om han har kendt os eller han ikke har kendt os. Det vil vise sig: en dag kommer uvejret på dommens dag, og så vil det vise sig, hvis livshus, der bliver stående. Eller du har måske glemt, at den dag kommer!

h4. Ham som ser til bunds

Det vil vise sig. Det betyder, at ingen menneskelig instans er berettiget til at afgøre, om et andet menneskes bekendelse kun har været en bekendelse med munden, og om det andet menneske har bygget sit livshus på sand. Denne afgørelse er lagt i hænderne på ham, hvis navn, vi bekender – ham, som alene kan se ned under et menneskes overflade og se hvad det menneske har funderet sit liv på. Og en ting kan du være helt sikker på: han tager ikke fejl. Ham kan vi ikke imponere med hverken en nok så korrekt bekendelse med munden eller ved at have hørt hans ord nok så mange gange. Men en ting mere kan du også være sikker på: han tager ikke fejl af selv den svageste og mest famlende bekendelse, når bare den kommer fra hjertet, og han tager ikke fejl af selv den mindste handling, der udspringer af troen på ham. For han er mere barmhjertig over for en ussel hytte bygget på klippegrund end over for et imponerende slot bygget på sand.

h4. Jeg ved på hvem jeg bygger

Og når vi så er nået hertil, så har vi brug for at synge som vi skal om lidt: "Jeg ved på hvem, jeg bygger, jeg ved, hvad fast består, når denne verdens skygger som røg og støv forgår; jeg ved, hvad ej kan svinde, hvad aldrig vakle vil, når vismand går i blinde og vorder dårskabs spil." Vi skal ikke synge sådan for at tage alvoren ud af Jesu ord i dag. Vi skal synge sådan, fordi det er Jesus og det, han har gjort for os på en anden klippe, Golgatas klippe, vi alene kan bygge på. På den byggegrund kan der bygges et hus, hvor der er sammenhæng mellem at høre, bekende og handle.

h4. Det kunne Thomas have lært

Man kan lære et eller andet af det, sagde Thomas, da hans sandslot blev skyllet væk. Vi som har været i kirke i dag har lært noget, nemlig at det at være kristen er mere end at sige de rigtige ord med munden, ligesom det er noget mere end bare at lytte til en prædiken. At være kristen er at bekende troen med munden og tro det i sit hjerte – det er at lytte og så forsøge at indrette sit liv derefter. Det kunne Thomas have lært, hvis han havde været i kirke i dag.

Derfor lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

Amen.

h3. Notat vedr. gudstjenesten

Lige efter hilsenen plejer jeg at komme med en kort introduktion til gudstjenesten, hvor dagens tema præsenteres og teksterne holdes sammen. Den kunne lyde sådan: "Temaet for denne søndag er høre, bekende og handle. I læsestykket fra GT advares vi imod falske profeter, som præsenterer deres egne tanker som Guds tanker. Og i læsestykket fra NT hører vi, hvordan det ægte bekendelse lyder: Jesus er Kristus. I evangeliet møder vi Jesu kendte ord om at bygge sit liv på klippegrund, nemlig den sande bekendelse til ham." Nogenlunde sådan. Desuden har vi til hver gudstjeneste et tekstblad med tekster og bønner m.m.
Mogens G Jensen
Sognepræst, Hvorup pastorat
828 - 359 - 309 - 501 - 385/772
Lignelsen om huset på klippen og huset på sand
Matt. 7,22-29
Mika 3,5-7 1. Joh. 4,1-6
Prædikener fra 8. søndag efter trinitatis Prædikener af Mogens G Jensen

Sådan bruger du søgemaskinen

- Brug fanebladet Præster og medarbejdere for information om, hvilket sogn, den pågældende er ansat i. 

- Find information om stiftets sogne, personale og kirker under Sogne.

- Benyt fanebladet Kirker for at finde fotos og historier omkring de 334 kirker i stiftet. 

- Brug Provstier for at finde kontaktinformationer på provst, provstisekretær, provstiudvalg eller for at få    overblik over pastorater og sogne i provstiet.

- Søg blandt mere end 1000 Prædikener i stiftets store prædikensamling.

 

Se opdateringer af kirkesamlingen her.