Christian Gertsen Kobberup var sognepræst i Hellevad. Der går flere historier om ham. I 1658 kom en svensk dragon ind til ham, men præsten skældte ham ud, hvorpå svenskeren blev så vred, at han trak sin pistol og skød mod præsten. Han ramte dog ikke. Kuglen borede sig ind i en dørstolpe, hvor den sad i mange år.
Epitafiet, der er fra 1652, menes at være udført af Christen Billedsnider.