Alterbordet er af træ. Det oprindelige alterbord er nedrevet. Et relikviegemme af bly findes på museet i Thisted.
Altertavlen er en luthersk fløjaltertavle fra o. 1600. Inde i midtskabet findes to hjørnesøjler med glatte skafter. Trekantgavlen har topspir, og gesimsen har en tandsnitfrise. Alterbilledet er af nyere dato, ligesom bemalingen af fløjene er nyere.
Alterstagerne er fra 1600-tallet. De står på tre kuglefødder.