Kirken er middelalderlig og antagelig opført en gang i 1100-tallet. Vestgavlen er dog ommuret af Pors Munk og Else Johanne Seideling, ejere af »Odden«, i 1781. Den svungne gavl genfindes i en række kirker i det nordlige Vendsyssel:
Østgavlen bærer årstallet 1772 samt initialerne C R (Christoffer Rugtved) og E J S (Else Johanne Seidelin). Det er ejere af »Odden« i annexsognet Mygdal.
Ved et kirkesyn den 13. april 1637 blev flere store mangler påpeget: blytaget, loft over skib og våbenhus, den søndre kirkedør og stolene. Døren var altså endnu ikke tilmuret.
Den 25. september samme år blev der afholdt et nyt syn. I protokollen kan man læse: »Forgangen sommer var kirken nedfalden og blev opmuret igen. Der skulle nu laves store låse til alle stenterne, for at ikke kvæget skulle komme ind på kirkegården.«
I 1529 afgav kirken sin klokke, der vejede 8 lispund. Den nuværende klokke er fra 1867 og støbt af B. S. Løw.
Klokkestablen står på en oldtidshøj.