x
Historie
-
Kirken består af romansk skib og kor samt sengotisk tårn. Den romanske del af kirken er opført af granitkvadre. Korets østvindue er tilmuret. Det har nordvinduet også været, men er genåbnet. De oprindelige døre er tilmurede. Af syddøren er der kun spor i soklen på grund af murens omsætning.
-
Tårnet er fra o. 1500 og delvist opført af udflyttede kvadre. Der er et enkelt glamhul på de tre sider, mens der er det smalle glamhuller på nordsiden, som anses for oprindelige. Taget er pyramideformet og teglhængt. Tårnrummet fungerer som våbenhus. Det fremgår af regnskaberne fra o. 1700, at et nu ikke længere eksisterende våbenhus er blevet istandsat.
-
Kirken var i privateje fra den 23. juni 1721, da den blev afhændet til Poul Klingenberg, Højris. Den blev selvejende 1. juli 1915.
-
Tårnuret er moderne, men klokken er fra o. 1350. Den bærer indskriften: »Nicolaus me fecit nomine Domini Amen.« - På dansk: »Nikolaj gjorde mig i Herrens navn. Amen.«