Konfirmander
Fjernundervisning under corona-udbruddet

Konfirmandundervisning på afstand 

Skoler og kirker holder midlertidigt lukket på grund af COVID-19. Derfor er den almindelige konfirmandundervisning aflyst. Find her den religionspædagogiske konsulents inspiration til konfirmandundervisning og diakoni på afstand. 

Online konfirmandundervisning​

Kære præster

For tiden foregår meget online, og det gælder også undervisningen af konfirmanderne og kommunikationen omkring denne. Derfor skal man som præst være opmærksom på, at når man skriver til konfirmander og underviser dem online, så varetager man deres personoplysninger, og dermed er man underlagt reglerne i persondataforordningen.

Læs mere om reglerne på nedenstående links:

GDPR corona konfirmandundervisning

Samtykkeerklæring til kommunikation og onlineundervisning

Find inspiration

Religionspædagogisk udvalg og konsulent, Laura Gylden-Damgaard, Aarhus stift har udarbejdet 20 ideer som supplement til den virtuelle konfirmationsforberedelse. De deler gerne med os og siger om ideerne:


- Tanken bag de 20 simple idéer i materialet er, at konfirmanderne skal væk fra skærmene, ud i verden og ind i relationerne for at opleve at bære med og blive båret af det fællesskab, der står endnu. Vi bliver til i vores relationer til andre og lever af ganske meget andet end afstand og afspritning!

 

Idéerne har deres bibelske klangbund i citaterne om, at det ikke er godt for mennesket at være alene, og at vi hver især har fået til opgave at være jordens salt og verdens lys.

 

Åbn '20 idéer som supplement til den virtuelle nødundervisning'


Gode tips til diakoni på afstand 

Kære præst

I foråret 2020 har regeringens slogan været: ”Det, du gør nu, gør en forskel”. Det betyder, at vi skal passe på hinanden, vaske hænder og holde afstand. Det har vi i Danmark været gode til, og på det seneste er der også kommet stor ros til de unge for deres indsats, selvom de faktisk ikke er i risikogruppen. Det skal vi huske at rose konfirmanderne for!

Vi ved dog, at mennesket ikke er skabt til at være alene, og at denne afstandsholden desværre også har en bagside, der fremmer ensomheden. Derfor vil vi komme med et par ideer til, hvordan man som præst kan mødes med konfirmanderne på afstand og minde dem om, at de også kan gøre en forskel på en anden vis, nemlig via venlighed og handlinger, der viser, at vi i denne tid ikke er alene, selvom vi er på afstand.

Nedenstående er tænkt som diakonale ideer, der kan gribes an på mange måder. Brug dem alle eller blot en enkelt eller opstil 3-5 forskellige muligheder, så de selv kan melde sig ind på det, de tænder på.

Afslut med at bede dine konfirmander om at tage billeder af det, de har lavet, og få dem til at sende det til dig. Læg det evt. på kirkens facebookside og hjemmeside eller brug det i en videogudstjeneste (fx som en del af prædikenen) eller til selve konfirmationen, hvor coronatiden måske igen kommer til at fylde. Foreslå også gerne konfirmanderne at lægge det op på deres egne platforme med #gørenforskel.

Bedste hilsner og god fornøjelse Ane Katborg og Anna Gunnertoft, Konsulenter i Aalborg stift


Forslag til brev/besked, du kan sende til konfirmander:
 

Kære Konfirmander

Det er lang tid siden, vi har mødtes i konfirmandstuen og kirken. Vi savner at ses jer fysisk og håber, at I alle har det godt. I har allerede været super seje til at passe på hinanden og acceptere, at jeres liv og verden ser helt anderledes ud, end det gjorde for et par måneder siden.

Men vi mennesker ikke er skabt til at være alene. Vi brug for at være sammen med andre. Derfor vil vi gerne have jer til at minde jeres netværk om, at vi ikke er alene, selvom vi er på afstand.

”Det, du gør nu, gør en forskel”. Den sætning har I sikkert hørt fra vores statsminister, og i den sammenhæng handler den om at huske at vaske hænder, holde afstand og passe på hinanden. Men vi har også brug for at passe på hinanden på andre måder – at gøre noget for hinanden og skabe nærvær. Derfor vil vi gerne opfordre jer til, at (indsæt en eller flere aktiviteter, dine konfirmander kan gøre – se idékatalog).

Inden I går i gang, kan I se denne lille video https://youtu.be/al6takkDviQ. Den handler om at tænde lys for hinanden, og hvad det betyder at tænke på hinanden og ville noget godt for hinanden. Når vi gør noget for andre, tænder vi et lys.

Husk at tage billeder af det, I gør, og send billederne til mig på (indsæt mailadresse og mobilnummer). Læg det også gerne op på jeres sociale medier med #gørenforskel. Så deler vi budskabet J

Mange hilsner din præst!

Ændre eller uddyb gerne brevet/besked og lad konfirmanderne arbejde mere tematikkerne:

1. Det, du gør nu, gør en forskel

Hvis konfirmanderne skal arbejde mere med det bibelske tema: ”Det er ikke godt for mennesket at være alene”, kan du evt. bruge Nana Hauges artikel: https://www.kristendom.dk/hvad- st%C3%A5r-der-i-bibelen-om.../hvad-siger-bibelen-om-ensomhed. Her er relevante bibelcitater samlet, som du kan præsentere for konfirmanderne.

2. Tænd et lys for andre

Forklar, hvordan konfirmanderne gennem praktiske handlinger kan være med til at tænde lys for andre. Det er ideen med at bruge videoen fra Vor Frelsers kirke (https://youtu.be/al6takkDviQ)

Musikvideoer

Det er også muligt at arbejde med tematikken ved at introducere konfirmanderne for disse musikvideoer: https://soundvenue.com/musik/2020/03/soundvenues-musikanmeldere-disse- sange-giver-os-haab-i-svaere-tider-402181

Konkrete forslag, som konfirmanderne kan gøre på afstand:

(Forslagene er skrevet, som om de er henvendt til konfirmanderne)

1. Saml skrald
Spørg evt. et familiemedlem om at hjælpe med at samle skrald i lokalområdet. Vej dit skrald og send resultatet til mig. Gerne med et billede af jer og poserne. Den, der samler mest skrald, vinder en lille præmie. Som inspiration, inden I går ud, kan I se denne lille youtube- video ”Gør en forskel” med Mika og Tobis https://youtu.be/QK16a1og6wo

Til præsten: Præmien kan være, at alle får flødeboller, når I ses næste gang. Så bliver alle vindere.

2. Et opmuntrende brev i postkassen
Vælg mellem et af bibelcitaterne, print det ud og dekorer det med smukke farver. Skriv gerne en kort personlig hilsen på det og læg det i postkassen hos en på vejen eller en, der bor alene. I kan vælge mellem de bibelcitater, jeg har vedhæftet: Vandringen til Emmaus, Fadervor, Salme 23, Pinsedag, Saligprisningerne.

Til præsten: Arkene findes på konfirmandcenterets hjemmeside. Du kan også vælge at give konfirmanderne linket hertil, så kan de selv downlade, og du slipper for at vedhæfte arkene: https://www.konfirmandcenter.dk/vis/?tx_konfmatextended_matlist%5Bmateriale%5D=109 0&tx_konfmatextended_matlist%5Baction%5D=show&tx_konfmatextended_matlist%5Bco ntroller%5D=Materiale&cHash=8421194fa82238a5be9305c90098c449 )

3. Mal en sten med et opmuntrende budskab
Find en flot sten og mal et opmuntrende budskab: Det kan for eksempel være en regnbue med ordene: ”Det bliver godt igen”. Regnbuen er kendt fra Noas ark, hvor Gud lover, at en lignende katastrofe ikke skal ske igen (oversvømmelse af hele jorden). Derfor er regnbuen et symbol på håb, og at det bliver godt igen. Læg den malede sten på din nabos dørtrin.

4. Find en rute i nabolaget og skriv 5 citater på forskellige fliser
Brug kridt til at skrive citaterne på 5 forskellige fliser på din rute. Som inspiration kan du se vedlagte ark med bibelcitater, citater af kendte eller mere gajol-agtige. Du kan også selv finde på andre.

5. Giv en buket blomster
Pluk blomster i det fri og giv buketten til en, der trænger. Skriv gerne et lille kort og vedlæg.

6. Lav en videohilsen
Lav en videohilsen i stedet for en sms eller lignende til en, der ikke kan holde fødselsdag, fordi vi ikke må ses (fx din veninde, din mormor eller en, der bor alene. Du bestemmer J).

Forslag til inddragelse af konfirmander i gudstjenesten/andagten:

Overvej, om du kan inddrage konfirmanderne i den digitale gudstjenesten eller en andagt/hilsen. Det kræver lidt ekstra koordinering og viden om teknik og IT, men her er et par muligheder:

  • Bed konfirmander synge en salmer og klip den sammen i en fælles video (Det kræver et særligt program fx Premier Pro til PC eller Pro Tools til Mac).
     
  • Brug de billeder konfirmanderne har taget af det, de har gjort (diakonale arbejde i sognet). Brug det fx som collage under præ- eller postludium eller i andagten/prædiken.
     
  • Skriv kirkebønnen og få nogle konfirmander til at filme sig selv, mens de læser den op og tænder lys (a la Vor Frelsers video – blot som kirkebøn)
     
  • Få evt. nogle af konfirmanderne til at interview hinanden om, hvad det gør at gøre en forskel i det små. Brug det som optakt til prædikenen.

ERFA-gruppe

Deltag i virtuel ERFA-gruppe til sparring om online-konfirmandforberedelse. Den kommer til at køre under hele corona-nedlukningen.

Næste gang er den 9/2 med emnet påske.

Læs invitation her

Få tilsendt inspiration fra tidligere ERFA-møde om brug af podcast, video, storyline om slægten og 7 undervisningsgange med analoge poser. Kontakt den religionspædagogiske konsulent på adje@km.dk