Folkekirkens Ungdomskor har tre korkonsulenter til at dække hele Danmark. I Århus, Viborg og Aalborg stifter er Jonas Rasmussen ansat til at støtte og udvikle korarbejdet ved kirkerne.
Korkonsulenterne tilbyder inspiration til og sparring omkring arbejdet med børne- og ungdomskor i Folkekirken og er et tilbud til alle kor og korledere i FUK.
Korkonsulenterne tilbyder bl.a.:
- Inspiration til oprettelse af nye kor i samarbejde med korleder, menighedsråd og præst.
- Faglig sparring.
- Udvikling af repertoire.
- Initiativ til oprettelse af ERFA-grupper.
- Vejledning i brugen af FUK’s lære- og udviklingsplaner samt evt. prøveaflæggelse.
Korkonsulenterne deltager i udvalgsarbejdet omkring den faglige udvikling i FUK og er – sammen med FUKs frivillige udvalg – arrangør af FUKs kurser for korledere.
Korkonsulenterne administrerer desuden FUKs korvejlederordning, som er et tilbud til alle kor, der ønsker hjælp til specifikke problemstillinger.