Samarbejdsaftaler
Baggrund: Udvikling indbyder til samarbejde

Udvikling indbyder til samarbejde

De fremtidige forandringer byder på nye muligheder og behov for samarbejde mellem menighedsråd. Læs her, hvordan den strukturelle udvikling kan skabe grobund for nye samarbejder på tværs. 

Samarbejdet findes allerede 

Mange menighedsråd er allerede i samarbejde med andre menighedsråd. Måske på en uformel måde og måske endda uden at have opdaget det sådan 'for alvor'. Det er sket i forbindelse med de strukturændringer, der hele tiden sker. Både indenfor kirken og indenfor kommuner – og sommetider på tværs af både kirkelige og kommunale strukturer.

Et eksempel på et uformelt samarbejde er f.eks. omkring plejehjem.
Hvor der engang var plejehjem i tæt ved hvert sogn, er der nu i stedet flere steder store enheder, der hver især dækker en del af kommunen. Andre steder er de kommunale plejehjemspladser samlet i én pulje, der dækker hele kommunen. Her kan beboere fra den ene ende af kommunen havne på et plejehjem i den anden ende af kommunen og vice versa. 

Den kirkelige betjening af plejehjemmene sker for præsternes vedkommende via rådighedsordningen og administreres af provsten.

Men for f.eks. kirkemusikerne er det jo en sag for menighedsrådene. 

Her nogle menighedsråd have fået en større opgave tillagt, mens andre tilsvarende har mistet denne opgave. Og måske er der aldrig sket en justering i forbindelse hermed, fordi ingen i virkeligheden har opdaget, at der allerede her sniger sig en mulighed (måske nødvendighed) for et formaliseret samarbejde ind.

Det samme gælder ofte konfirmandforberedelsen. Den øgede centralisering af skolevæsenet har fostret nye udfordringer og dermed muligheder for samarbejde. Ikke mindst efter skolereformen i 2014, hvor der skete vidtgående ændringer for både konfirmander og minikonfirmander. Der er opstået en ny situation, som man mange steder fortsat arbejder på at tilpasse sig.

Samtidig ser vi i disse år et stadig større behov for at specialisere tilbud til både børn, unge og ældre med særlige behov, og også her er samarbejde ofte både en mulighed og en nødvendighed.

Endelig er der rigtig mange steder opstået samarbejde omkring Folkekirkens Familiestøtte, der udfylder et både socialt og diakonalt behov, som har været forsømt eller måske ikke for alvor erkendt før nu. Koordinatorer ansættes af menighedsråd i fællesskab eller af hele provstiet - i begge tilfælde i kraft af samarbejdsaftaler. 

Flere samarbejder i fremtidens kirke

Med de mange strukturændringer, der med tiden sniger sig ind på alle planer i vores tilværelse, kan man godt føle samarbejdet som et pres, en tvungen nødvendighed. Her er det værd at tænkte at 'ingen kan have alt – men alle kan have noget. Åbenheden for samarbejde og viljen til at være kirke i fællesskab er altafgørende for, at man som kirke forsat kan servicere alle sognebørn bedst muligt - på trods af strukturelle forandringer, kommunesammenlægninger og andre ikke-kontrollérbare dele af samfundsudviklingen.

Og selvom et samarbejde ind imellem kan synes mere som et fornuftægteskab end kærlighed ved første blik, indeholder et samarbejde ofte en masse nye muligheder for hvert menighedsråd. Lidt populært sagt kan man sige, at man kan tjene ind på gyngerne, hvad man har mistet på karrusellen. Selvom man på nogle områder 'opgiver' noget, vinder man på andre. Og dette kan skabe grobund for en sund og positiv udvikling for begge parter i samarbejdet. 

Vigtigst af alt er viljen til at være kirke – og hermed også viljen til fællesskab.