Kirkegården som kulturrum

En kirkegårdskultur i hastig forandring

Aalborg Stift har 334 kirker. Til de fleste af kirkerne hører en kirkegård. Flere og flere bliver kremeret. Kistebegravelser bliver færre og færre. Kirkegårdskulturen er i hastig forandring - det er kirkegården dermed også. Det er ikke noget nyt. Sådan har det altid været.

Udviklingen betyder, at vi de kommende årtier kommer til at forholde os til, hvad vi vil med kirkegårdene og de store arealer, der ikke anvendes til begravelse.

Gennem årene har biskop Henning Toft Bro talt meget for, at vi åbner kirken mod det omliggende samfund. At vi engagerer os med foreninger, organisationer, institutioner, kommuner og alle, der vi bidrage til at skabe levende kirkeliv og levende sogne.

Med tanke på udviklingen på landets kirkegårde, er tiden måske inde til, at vi nu også åbner kirkegården på en ny måde mod det sogn, der mange steder omkranser kirkegården. På den måde kan kirkegården kommer til at afspejle det liv, der leves uden for kirkediget. Hvis man åbner kirkegården mod sognet, er det vigtigt, at man samtidig fastholde kirkegården som et særligt sted, da det er her, vi begraver vore kære.

Kirkegården - "Vi levendes have"

Kirkegården kaldes ofte ”de dødes have”. Men man kan også kalde kirkegården for ”vi levendes have”. Det er vi levende, der kommer på kirkegården for at besøge vore afdøde og mindes dem i taknemlig erindring. Kirkegårdens rum er et enestående rum. Her er bevoksning der fryder øjet, her er stilhed, her fortælles egns-, slægts- og kirkehistorie, som intet andet rum kan det. Og nu er tiden så inde til at nytænke kirkegårdens rum. Ikke på bekostning af alt det, vi forbinder med kirkegården, men som et supplement, der kan være med til både at bevare og videreudvikle kirkegården, så ”vi levendes have” bliver et godt sted at være - også når vi har besøgt vore afdøde.

Konkrete idéer til en nutidig brug af kirkegårdsarealerne kunne være:

• Kirkegården som rekreativt område
• Et rum til brug ved friluftsgudstjeneste eller stille koncerter
• Et rum, hvor der kan søges ly for dårligt vejr
• Et rum med borde og bænker til afslapning, hvor man kan spise sin madpakke i stilhed og ro
• Et rum, hvor skoleklasser kan få rundvisning og undervisning i kirke- og sognehistorie
• Forskellige områder med skiftende kunstudstillinger
• ... og hvad menighedsråd ellers kunne tænke sig at anvende kirkegårdens rum til - under hensyntagen til de døde og sognets fælles fortælling

Kirkegårdsarealer som kulturrum - hvordan? 

Menighedsrådet er kirkegårdens bestyrelse. Når et menighedsråd påtænker at ændre på kirkegården, skal det først og fremmest besluttes på en menighedsrådsmøde. Ligeledes skal man være opmærksom på kirkegårdsvedtægten, som måske skal ændres ved forandringer på kirkegården.

Når en beslutning om en udvidet brug af kirkegårdsarealerne er truffet, er der procedure for det videre arbejde med kirkegården. Der skal tages kontakt til stiftets kirkegårdskonsulent eller et arkitektfirma med erfaringer fra indretning/forandring af kirkegårde. Aalborg stift stiller også rådgivning til rådighed.

Inden der udarbejdes et projekt, skal man sørge for, at den fornødne økonomi er til stede. Har menighedsrådet ikke økonomi til projektet, retter man henvendelse til provsten/provstiudvalget for at undersøge, om der er mulighed for at komme i betragtning i forhold til provstiets øvrige investeringer.

Eksempler på nytænkning på kirkegården

Hør kirkeværge ved Bislev Kirke, Tove Japhetson Rasmussen, fortælle om tankerne for fremtidens kirkegård ved Bislev Kirke og se arkitektens udviklingplan.