Inspirationskatalog
Kirkelukning?

Kirkelukning?

Kan man lukke en kirke og tage den ud af folkekirkelig brug? Læs nærmere her i afsnittet. 

I forbindelse med den igangværende strukturdebat er spørgsmålet rejst: Kan man lukke en kirke og tage den ud af folkekirkelig brug? Svaret er ja. Man kan spare ressourcer og kræfter, hvis man koncentrerer indsatsen om de kirker, der bliver brugt og tager de kirker, som ikke bliver brugt, ud af brug. Kirkelukninger er dog meget sjældne og ikke noget, man i Aalborg Stift arbejder på skal ske.  

Når en kirke tages ud af brug

Når man taler om at tage en kirke ud af brug, er det det samme som at lukke den. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er forskel på, om man tager en kirke helt eller delvist ud af brug. En kirke som alene anvendes til særlige kirkelige begivenheder -  en 'lejlighedskirke' - er stadig i folkekirkens brug. Muligheden for at omlægge en kirke til lejlighedskirke er beskrevet her

At træffe beslutning om at lukke en kirke helt, er en meget stor og alvorlig beslutning, som kræver mange grundige overvejelser.

Kirkerne bestyres af menighedsrådene. Det er således som udgangspunkt alene menighedsrådene, som kan tage initiativ til, at en kirke tages ud af brug som kirke.

Kirkelukninger er så sjældne, at der ikke findes en vejledning til hvorledes dette kan ske. I de få sager, der i nyere tid har været om kirkebygninger, der efter lokalt ønske er blevet taget ud af brug, er lukningen sket ved kgl. resolution efter indstilling fra Kirkeministeren. Til grund for ministerens indstilling har foreligget en ansøgning fra menighedsrådet med udtalelser/anbefalinger fra provstiudvalg og biskop.

Såfremt man som menighedsrådet overvejer at tage en kirke ud af brug, er det derfor vigtigt søger vejledning og rådgivning i provsti og stift. I praksis vil overvejelser om at tage en kirke ud af brug formentligt knytte sig til allerede igangværende strukturdrøftelser mellem provst, biskop og menighedsråd, og kirken har måske allerede over en længere årrække alene været brugt som lejlighedskirke.

Hvad sker der med en kirke, når den tages ud af brug? 

Menighedsrådet har fortsat ansvar for kirkebygningens vedligeholdelse, når kirken tages ud af brug. 

Folkekirkens kirker betragtes som en del af vores danske kulturarv, og menighedsrådet har, sammen med provst og biskop, et ansvar for, at de kulturværdier, som knytter sig til kirkerne, ikke forringes. Så længe kirken er i brug, er det alene den kirkelige lovgivning som bestemmer, hvad kirken kan bruges til, hvilke ændringer, der kan foregå i kirken, samt hvad der kan ske med kirkens inventar.

Når kirken lukkes og tages ud af brug træder de almindelige fredningsregler i kraft, hvilket har betydning for hvad kirken kan bruges, og om og på hvilke vilkår den kan overdrages til andre.

Er kirken opført før 1536 fredes den, når den tages ud af brug som kirke automatisk i henhold til §4 i Bygningsfredningsloven. Er kirken mere end 50 år gammel kan den blive fredet, hvis Slots og Kulturstyrelsen rejser en fredningssag, og det her vurderes, at kirkebygningen har så store kulturværdier, at den fredes.

Når en kirke er fredet, kan den ikke nedrives, og der vil være anvisninger for, hvorledes der skal tages vare på den.

En kirke, som tages ud af brug, kan af menighedsrådet anvendes til andre formål end kirkelige formål, eller den kan sælges eller overdrages til en tredjepart. Det er dog med de eventuelle begrænsninger i anvendelsen af bygningen, som en fredning indebærer.  Der er derimod ikke noget i lovgivningen til hinder for, at en nedlagt kirke overgår til rent verdslige formål eller anvendes af andre religiøse trossamfund.

Det er dog vigtigt, at man tager højde for, at der knytter sig mange følelser til en kirkebygning. Hensynet til sognets beboere og medlemmer af folkekirken i øvrigt kan derfor lægge en naturlig begrænsning for, hvad kirken kan anvendes til.

Kirkegården
En kirkegård, som omgiver en kirkebygning, er en udfordring når menighedsrådet overvejer at tage kirkebygningen ud af brug. En kirkegård kan alene tages gradvist ud af brug, og der kan, alt efter fredningstiderne på gravsteder, gå mere end 30 år, før en kirkegård er taget helt ud af brug. At en lukket kirke er omgivet af en kirkegård vil i praksis betyde, at den ikke kan sælges, men fortsat vil forblive menighedsrådets ansvar. I forbindelse med fredning af en kirke kan det ske, at fredningsmyndighederne vælger også at frede kirkegården– det sker dog ikke automatisk. 

Inventaret
Når en kirke tages ud af brug, skal der tages særlige hensyn til kirkens inventar. I samarbejde med Nationalmuseet og det lokale historiske museum tages der stilling, hvorledes menighedsrådet skal forholde sig til kirkens inventar.

Eksempler på kirkelukninger 

Kirkelukninger er meget sjældne. I nyere tid er blot to kirker i Aalborg Stift taget ud af brug:

  • Buderup kirke fra 1100-1200-tallet fik i 1907 status af ødekirke - en kirke, som ikke længere er indviet til kirkelig brug. Kirken er fra før 1536 og blev derfor i forbindelse med lukningen fredet. Kirken er overgået til Skov og Naturstyrelsen og lejes i dag ud til koncerter og andre arrangementer. I 1951 blev kirkegården fredet.
  • Vesterø Havnekirke på Læsø fra 1954 blev i november 2003 taget ud af brug. Det skete efter ønske fra menighedsrådet. Kirken, som er ganske ung, blev ikke fredet. Den blev solgt til Læsø saltsyderi og i dag ombygget og fungerer som kurcenter.

Kirkelukninger er yderst sjældne. Buderup kirke er en af blot to kirker i Aalborg Stift, der i nyere tid er blevet lukket. I 1907 fik kirken status af ødekirke - en kirke, som ikke længere er indviet til kirkelig brug.

Værd at vide

Læs Kirkeministeriets rapport fra arbejdsgruppen om Folkekirkens kirker, der helt eller delvis tages ud af brug her

Se oversigt over mulighederne ved ændret anvendelse eller lukning af en folkekirke her

Se oversigt over beskyttelsesforanstaltninger ved/efter en lukning af en folkekirke her 

Kilde: Kirkeministeriets rapport fra arbejdsgruppen om Folkekirkens kirker, der helt eller delvis tages ud af brug

Relevant lovgivning

BRUG FOR MERE INFO?

Der er altid mulighed for at søge vejledning hos stiftsadministrationen på tlf.: 98188088 (Souschef Helle Hindsholm og afdelingsleder Lene Mogensen)