Ordet Frit - Thomas Reinholdt Rasmussen
10 spørgsmål til Thomas Reinholdt Rasmussen

10 spørgsmål til Thomas Reinholdt Rasmussen

Thomas Reinholdt Rasmussen, født den 29. februar 1972, er sognepræst i Sct. Catharinæ Kirke og provst i Hjørring Søndre Provsti. 

1. Hvad kendetegner Aalborg Stift? 

Højt til loftet og vid horisont, samt en række landsogne og større bysogne, der hver især bidrager til folkekirken. Vi trækker ilt gennem sognene. Der har altid været mulighed for at være sammen i Aalborg Stift - forskelligheder til trods. Det har været godt at opleve. Folk vil deres kirke, og vi har mange dåb og kirkelige handlinger og stor medlemsprocent. Opbakning er god, og man forstår at tage skeen i egen hånd. Da jeg i sin tid skulle ordineres i Budolfi Kirke, tog man i sognet ansvar for mig, som deres nye præst. Det betød meget, og det er en kerne i Aalborg Stift, at man selv tager ansvar.

2. Hvad er den vigtigste opgave for en ny biskop i Aalborg Stift? 

At bevare friheden både i sognet og f.eks. ved menighedens præstevalg. Og at sørge for, at man kan være kirke på den rette måde på rette sted. Vi skal fastholde præstestillinger i stiftet. Aalborg Stift skal være et teologisk, organisatorisk og arbejdsmiljømæssigt flagskib. Aalborg Stift skal være et af de første steder, journalister henvender sig, når de vil have svar på centrale spørgsmål.

3. Hvad vil du sætte særligt fokus på, hvis du bliver valgt som ny biskop over Aalborg Stift? 

Fokus på teologien, på organisationen og på arbejdsmiljø. For at tage det sidste først: Vi skal alle være glade og stolte over at virke i den danske folkekirke. Konkret betyder det for eksempel, at undersøgelsen af krænkelser i folkekirken skal sættes i værk. Det er nødvendigt at vide, hvor vi står. Vi har en god arbejdsplads med dygtige og dedikerede folk. Det skal vi blive ved med at have. Dernæst det organisatoriske: Det er menighedsråd og præster, der er folkekirkens krumtap. Vi må ikke løfte folkekirken ud af lokalsamfundet. Det er klart, at menighedsrådene skal have støtte til det tekniske (ansættelser m.m.), men de politiske beslutninger tilhører uden tvivl menighedsrådene. Og vi skal ikke afgive flere præstestillinger. Endelig teologien: Vi skal give gode svar på tidens spørgsmål, og vi skal have en teologi med lokalforankring, så det ikke bliver abstrakt. Derfor skal Aalborg Stift selv kunne levere mange af de teologiske svar, tiden spørger efter. Både for at kunne være relevant og troværdig i samfundet, men også for, at vi også i fremtiden kan tiltrække de bedste folk.

4. Hvad forstår du ved 'god ledelse'?

Ledelse foregår i vore dage i relationer. Det er ofte at inspirere og at samtale. En god leder lytter. Nøgleord for mig er: Gennemsigtighed, tydelighed og munterhed. Det skal være klart, hvorfor beslutninger træffes, at det skal være klart, at de føres ud i livet, og det hele skal gøres i en tryghed omkring sig, så man føler sig velkommen. Men man skal også lægge ryg til beslutninger. En leder må ikke skubbe andre foran sig.

5. Hvordan vil du beskrive dig selv som leder? 

Samtalende og relationsskabende og også klar til at stå på mål for beslutninger. Det er væsentligt for mig, også som provst, at præster og menighedsråd ved, hvor de har mig og tillidsfuldt kan debattere et emne. Vi har ofte ikke løsningerne på forhånd, men det er noget, vi i fællesskab med hver vores viden og forståelse arbejder os hen imod. Omvendt vil jeg også gerne forsøge at tegne en vej, som vi kan tale om og spille op ad. Vi er fælles om at være kirke.

6. Hvad forstår du ved betegnelsen 'folkekirke'? 

At vi er tilstede overalt under ordene fra salmen "så ingen menneskefod har rørt/pletten, hvor ikke dets røst blev hørt" og også, at vi indgår som en central røst i samfundet, som bidrager til den fælles ånd. Vi skal tale tidens sprog med det gode budskab ind i tiden til hele folket. Vi skal også være tilstede i tyndt befolkede egne, for ellers er vi ikke folkekirke. Vi behøver ikke følge tidens strøm her. Folkekirken trækker ilt gennem sognene.

7. Hvad ser du som den største udfordring for folkekirken? 

Tabet af et fælles sprog. Hvis folkekirken skal være folkekirke, så skal der være et fælles folk at tale med. Hvis dette ikke findes, falder det fra hinanden. Men det er også en stor udfordring, at der er tendenser til, at folkekirken bliver mere og mere professionaliseret og konsulentpræget. Man skal huske, at det er menighedsrådene, der træffer de politiske beslutninger, ikke konsulenterne.

8. Hvad er det væsentligste problem i Danmark i dag, som kirken er en del af løsningen på? 

Det væsentligste er et stigende tab af et fælles sprog om de største ting. Det kan folkekirken modvirke. Vi skal tale ånd ind i det folkelige fællesskab. Folkekirken skal give os en måde at se tilværelsen på et større perspektiv, så at vi hver især kan gå ind i verden og handle, som vi finder ret. Konkret trænger vi til mere tilgivelse i dagens Danmark.

9. Hvor vil du placere dig selv kirkeligt? 

Jeg er formand for Grundtvigsk forum i Hjørring, så i omegnen af det grundtvigske er ikke helt forkert. Jeg står på en frihedslinje i folkekirken, hvor sognet er det centrale omdrejningspunkt. Det grundtvigske betyder, at det er dåb og nadver, der ligger til grund for kirken. Det er det, vi samles om, og vi sendes ud i verden igen med det at stå på. Derfor er der plads til forskelligheder.

10. Hvilken bog ligger lige nu på dit natbord? 

"Dostojevskij" af Eduard Thurneysen - og Knud Sørensens seneste digtsamling: "Gemmebogen". Jeg læser meget teologisk og filosofisk litteratur, og også skønlitteratur, men jeg bilder mig ind, at et digt om dagen "holder lægen væk", så det prøver jeg at holde mig til.

LÆS OGSÅ: Ordet Frit - Thomas Reinholdt Rasmussen

Mere om Thomas Reinholdt Rasmussen (eksterne links)