Ordet Frit - Annette Brounbjerg Bennedsgaard
10 spørgsmål til Annette Brounbjerg Bennedsgaard

10 spørgsmål til Annette Brounbjerg Bennedsgaard

Annette Brounbjerg Bennedsgaard, født den 27.maj 1969, er provst i Horsens Provsti og formand for Provsteforeningen. 

1. Hvad kendetegner Aalborg Stift? 

Aalborg Stift er et geografisk stort stift. Medlemstallet er højt, og jeg har mødt et utroligt stort kirkeligt engagement. Jeg har været på lytterunder i 13 provstier, og er imponeret over et blomstrende kirkeliv i sognene og et hav af frugtbare samarbejder sognene imellem. Det lover godt for fremtidens kirkeliv i Nordjylland.

Fra det øvrige Danmark kender vi stiftet for en del store flagskibe; et stort religionspædagogisk arbejde, et pionerarbejde omkring kirkens kommunikation, Sjælesorg på Nettet, mange gymnasiepræster og gymnasieprojektet "Hvad er meningen?", Folkekirkens Hus og Folkekirkens Familiestøtte. Og så er her jo landets skønneste natur og nationalpark Thy.

2. Hvad er den vigtigste opgave for en ny biskop i Aalborg Stift? 

En biskop skal være teologisk inspirator indadtil og udadtil. En biskop skal være ambassadør for kirken og deltage i den offentlige debat. En biskop skal nære de gode samarbejder på kryds og tværs.

En biskop skal være en dygtig leder, der, med teologisk tæft og dybde, har blik for organisation og struktur, for at sørge for, at kirken kan det, den skal: At forkynde evangeliet ind i nutiden.

En biskop skal mindske bureaukrati, så menighedsrådet ressourcer bliver brugt meningsfuldt. En biskop skal bidrage til et godt arbejdsmiljø for præster, menighedsråd og ansatte. Det er fundamentet for, at kirken kan være relevant og nærværende.

3. Hvad vil du sætte særligt fokus på, hvis du bliver valgt som ny biskop over Aalborg Stift? 

At nære besindelse på kirkens grundlag og pejlemærker for kirkens fremtidige arbejde - gennem samtaler og møder. Jeg vil se frem til at komme på besøg hos alle provstiudvalg, budgetsamråd, præstekonventer og provstemøder. I skal klæde en biskop godt på. Som kirke skal vi alle vegne sikre tid, ressourcer og gode strukturer til det, vi finder væsentligt.

Mine mange besøg i stiftet har desuden indkredset tre udfordringer, vi sammen må arbejde med:

  • Bygningsudgifter (og niveau) i forhold til midler til kirkeliv
  • Menighedsrådsarbejdet (administrativt tunge opgaver for frivillige i et råd)
  • Bæredygtige præsteembeder på landet

4. Hvad forstår du ved 'god ledelse'? 

God ledelse handler om sammen at finde ud af, hvordan vi kan være kirke i dag. Der er brug for god ledelse i menighedsråd, personaleflokken, provstiudvalg og stiftsråd. God ledelse sikrer fælles pejlemærker, der giver os evnen til at prioritere. Det gode ledelsesrum inddrager mange, ser forskellighed som en styrke, og sørger for, at beslutninger bliver til virkelighed. God ledelse skaber engagement, fællesskab og stolthed.

God ledelse stikker ikke hovedet i busken, når der skal træffes svære beslutninger. God ledelse sikrer, at konflikter, arbejdsmiljøudfordringer eller krænkelsessager håndteres godt og ordentlig i folkekirken - på linje med alle andre steder i samfundet.

5. Hvordan vil du beskrive dig selv som leder?

Jeg skaber rum for fælles samtale, hvor vi bruger tid, kræfter og hjerteblod på det væsentlige. Jeg har erfaring med organisatorisk arbejde, bl.a. er jeg, som leder for Provsteforeningen, vant til at samarbejde med bispekollegiet og alle øvrige aktører i folkekirken. Jeg ser forskellighed som en styrke.

Med mig som leder drukner vi ikke i drift. Jeg nærer det gode kollegaskab - mellem præster, mellem menighedsråd og i stiftsudvalgenes arbejde. Og så er jeg god til at få ideerne til at blive til virkelighed.

6. Hvad forstår du ved betegnelsen 'folkekirke'?

I Danmark er den evangelisk-lutherske kirke på rigtig mange måder folkets kirke. Størstedelen af befolkningen er medlemmer. Folkekirken er derfor sammenvævet med det almindelige liv, vi lever. Kirkebygningen er på mange måder den vigtigste bygning i sognet. Det er her, vi søger hen ved livets største begivenheder, i glæde og sorg. Kirken er vores fælles sted, vores fælles identitet.

Og så er kirken til stede der, hvor mennesker færdes i det daglige. Tænk på, hvor mange steder vi har præster; sygehus, gymnasier, fængsler osv. Eller tænk på Folketingets åbningsgudstjeneste og, ikke mindst, skolerne, der kommer til julegudstjeneste. Listen er lang.

7. Hvad ser du som den største udfordring for folkekirken? 

De største udfordringer for folkekirken er at undgå, at der bliver et økonomisk a og b hold, præstemangel og middelalderkirker, der ganske vist er smukke og bevaringsværdige, men samtidig dyre at vedligeholde nogle steder på landet.

En anden udfordring handler om ledelse og godt arbejdsmiljø. Det er vigtigt, at der er et godt arbejdsmiljø for præster, ansatte og menighedsrådsmedlemmer, så de hellere end gerne bliver ved i mange år. Og gerne opfordrer dem, de kender til at gå ind i kirkens arbejde.

8. Hvad er det væsentligste problem i Danmark i dag, som kirken er en del af løsningen på?

Ensomhed, mistrivsel og præstationspres er desværre problemer i vækst. I alle aldersgrupper, men særligt blandt unge mellem 16 og 24 år.

Evangeliet har livsvitaminer, pejlemærker og bud på mening og retning, som er værdifulde for ethvert menneske. Jeg ser gerne, at vi prioriterer arbejdet med børn og unge endnu højere end i dag. Vi har et veletableret skole-kirkesamarbejde, gymnasiepræster og studenterpræster at bygge på.

En helt anden udfordring er den grønne omstilling. Her kan kirken både bidrage med selv at indgå i den grønne omstilling, men også ved at give næring til en besindelse på, at vi er sat som værnere af skaberværket.

9. Hvor vil du placere dig selv kirkeligt? 

Jeg står midt i folkekirken. Jeg er grundtvigsk optaget af den levende vekselvirkning mellem folk og kirke. Jeg er optaget af, at vi bliver ved med at være nysgerrige på, hvordan livsnær og relevant folkekirke ser ud, når vi spørger vores medlemmer bredt. Jeg er optaget af en rummelig kirke med frihedsrettigheder til at være forskellige, fra det indremissionske til det tidehvervske til mange andre retningspræg.

Jeg er præget af mit engagement i frivillige kirkelige foreninger, som KFUM-spejderne og Danmission. Det præger min forståelse af, at ord og handling er to sider af samme sag, så diakoni er en selvfølgelig del af kirkens arbejde. Og herfra kender jeg selv til at være frivilligt engageret i kirkens arbejde.

10. Hvilken bog ligger lige nu på dit natbord? 

Murakamis nye novelle samling "Første person ental" og Niels Henrik Gregersens "Ind i fællesskabet". Noget af det, jeg forbinder med sommerferie, er glæden ved at læse. Jeg samler som regel en bunke sammen op mod sommerferien, og bunken kan godt blive stor.

LÆS OGSÅ: Ordet Frit - Annette Brounbjerg Bennedsgaard

Mere om Annette Brounbjerg Bennedsgaard (eksterne links)