Bispekandidater
Ordet Frit - Annette Brounbjerg Bennedsgaard

Kirken i verden – verden i kirken

Vi giver Ordet Frit til bispekandidat Annette Brounbjerg Bennedsgaard. 

Af Annette Brounbjerg Bennedsgaard, provst i Horsens Provsti

Menighedsrådene er folkekirkens nerve. De er til stede lokalt. De kender forholdene lokalt. Og de leder kirkens arbejde sammen med de ansatte, så de i fællesskaber sørger for, at vi giver guldet videre til vores børn og børnebørn.

Kirken er forskellig fra sted til sted, og det er godt. Nærdemokratiet sikrer, at vi gør det, der er relevant og muligt lige her hos os. Gennem de seneste 25 år har menighedsråd nysgerrigt og åbent sat nye skibe i søen, for at give nye målgrupper let adgang til kirken. Så når nogen fortsat tror, at kirken er lig med søndagsgudstjenester alene, tager de grundigt fejl. Vi har en mangfoldig kirke, der relevant og nærværende rækker ud til mennesker i alle livssituationer. Og gode samarbejder lokalt gør, at der i dag er skabt langt flere anledninger til, at mennesker opsøger kirken, end tilfældet var tidligere. 

I dag er det blevet naturligt for forælder på barsel at komme i kirken med deres nyfødte til babysalmesang. Det er blevet naturligt for småbørnsforældre at deltage i spaghettigudstjeneste. Og hvis man ikke er til en traditionel søndagshøjmesse, findes der i dag langt flere alternative muligheder end tidligere. Det er et udtryk for, at folkekirken er folkets kirke. Og at den er kirke i tiden. Den har fornyet sig løbende for at gøre kirkens dørtærskel overkommelig for forskellige alders- og målgrupper. Den udvikling vil jeg med glæde bakke op om. Og når der indimellem viser sig bump på vejen, vil jeg bidrage til at finde gode veje.

Hvem er kirken?

Som midtbane grundtvigsk er mit kirkesyn, at det er Gud, der med sit ord skaber kirken. Kirken består af alle døbte. Som menighedsråd, præst, provst eller biskop, kan vi på hver vores måde bidrage til, at det mærkes, når man kommer i folkekirken, at her har alle døbte hjemme. Om man kommer tit eller sjældent. Det er vores fælles kulturarv i Danmark at være knyttet til folkekirken. Ikke mindre end 76 % er døbte. Vi er sammen om at være kirke, kirken bygget af levende stene. I folkekirken går kulturarv og tro hånd i hånd.

Fakta vil gerne, at vi bliver lidt længere

Evangeliet er fyldt af saft og kraft for os mennesker, og kirkens opgave er at sørge for, at det når bredt ud. Derfor arbejder menighedsråd og præster for, at der skal være så mange indgange til kirken, som overhovedet muligt. Kirkens gudstjenester og aktiviteter er blevet langt mere mangfoldige end for 25 år siden. Det er godt. Kirken er blevet livsnær og lettilgængelig for langt flere end tidligere. Og det ligger mig på sinde. At kirken er i øjenhøjde, om man er gammel eller ung, højt- eller lavtuddannet, til klassisk eller rytmisk musik.

Jeg vil gerne understøtte, at menighedsråd bliver ved med at have ører og øjne åbne, så vi altid er optaget af, at kirkelighed rimer på virkelighed. Så vi svarer, når der kaldes på kirke og evangelium i vores nutid. Kirken står altid i fare for at lukke sig om sig selv. Jeg er optaget af, at vi sørger for at være en kirke, der altid er åben og udadvendt.

Større frihed til menighedsrådet om søndagen

Menighedsrådene arbejder mange steder seriøst med forandringer af søndagsgudstjenesten. Formålet er at sikre, at menigheden ikke føler sig fremmedgjort. Også dåbsfølget eller konfirmander og deres forældre, skal opleve, at de er en integreret del menighedens fællesskab. Sådan er det bare ikke altid. Nogle gange oplever menighedsråd, at søndagsmenigheden knækker over i to. Dem, der kender koderne, og dem, der ser undrende til. Den kløft arbejder rådene på at få væk. Menighedsrådet skal have større frihed i tilrettelæggelsen af søndagens gudstjeneste.

Mere glæde og mindre bøvl

Folkekirken lever af nærhed og relationer. Folkekirken er tilstede overalt i Danmark, også der hvor meget andet er lukket. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har en folkekirke, der ledes nedefra.

Menighedsrådene er hjertet i folkekirken. Desværre har jeg alle vegne mødt menighedsrådsmedlemmer, der er blevet forundrede, chokerede eller skuffede over menighedsrådsarbejdet. Alt for ofte sander arbejdet til i bygninger, administration og sagsgange, der nærmest går i tomgang. Det skal der laves om på. Og det kan kun gå for langsomt.

God ledelse

Vi har brug for god og ordentlig ledelse i folkekirken. Det er afgørende, at der er et godt og nutidigt arbejdsmiljø for præster, ansatte, menighedsråd og frivillige. Som biskop vil jeg trække på min praktiske og teoretiske ledelseserfaring. Jeg er vant til at inddrage og skabe rum for fælles inspiration. Den vigtigste ledelse finder sted i menighedsrådene. Men indimellem er der steder, hvor menighedsråd og provsti har brug for biskoppen. Jeg vil være klar til den fælles samtale. Jeg skaber tillid og samarbejde indadtil og udadtil. Og jeg stikker ikke hovedet i busken, når I en sjælden gang har brug for en biskop, der tager hånd om en konflikt, der er gået i hårdknude lokalt.

Mere om Annette Brounbjerg Bennedsgaard 

Annette BrounBjerg Bennedsgaard

Pressefotos

Fotos hentes her og kan frit anvendes i forbindelse med omtale af kandidaterne til bispevalget. 
Fotokreditering: Lars Horn/Baghuset

 

Annette Brounbjerg Bennedsgaard 1

Annette Brounbjerg Bennedsgaard 2

Annette Brounbjerg Bennedsgaard 3

Annette Brounbjerg Bennedsgaard 4

Annette Brounbjerg Bennedsgaard 5