Mod til at tænke

Af biskop Thomas Reinholdt Rasmussen

Læs kronikken i Jyllands-Posten

Der skal tyngde til at tænke kritisk. Det har folkekirken også brug for. Derfor en modstand mod regeringens mulige reduktion af kandidatuddannelserne.

Som biskop i folkekirken ser jeg og mine kolleger med stor bekymring på regeringens planer om en reduktion af kandidatuddannelserne. Veluddannede præster er en afgørende forudsætning for, at folkekirken er en kritisk-konstruktiv del af det moderne samfund og udgør et ufanatisk, eksistentielt bud på en fælles religiøs tilværelsestolkning.

Reformationen, som danner grundlag for folkekirkens identitet, var også en kamp for uddannelse. Martin Luther argumenterede indgående for, at børn, også piger, naturligvis skulle gå i skole. Oplysning var afgørende, så man kunne tage trosansvaret og fortolkningsviljen i egen hånd og modvirke religiøs magtudøvelse. Han appellerede også af den grund eksplicit til de verdslige magthavere, ikke til kirken, om at sørge for uddannelsesinstitutioner.

Også det daværende universitet gennemgik en reform, der tilrettelagde akademiske studier efter i dag stadig gældende videnskabelige principper om kildekritik og læsning af tekster på originalsprog. Drivkraften var fortsat, at hvis man ikke var oplyst og selv kunne tage stilling til kilderne, kunne man bindes hvad som helst på ærmet af såvel religiøs som politisk karakter. Det forstod de på reformationstiden, og det bør vi fortsat forstå i dag.

Reformationen rummer altså religions- og magtkritik med betydning for oplysning og studier. Et moderne teologistudium er en del af den tradition, hvor man går grundigt videnskabeligt til værks. Og det kræver tid. Derfor er det bekymrende, hvis man kan finde på at overveje at skære et år af den teologiske uddannelse. Uddannelsens høje niveau er et værn mod sammenhænge, hvor man gør sig tingene for let, herunder uoplyste fundamentalistiske tendenser. 

Danske præster får i dag de nødvendige redskaber til at tænke grundigt og dynamisk over og spørge konstruktivt og kritisk til kristendom, kirke og omverden. Hvis ikke de i fremtiden gør det i tilstrækkelig grad – fordi de er for dårligt uddannet – så risikerer vi at tabe højde og miste det bolværk mod fanatisme, som uddannelsen udgør, både indadtil i folkekirken og udadtil i mødet med andre overbevisninger. Det kan folkekirken ikke være tjent med. Og samfundet kan slet ikke være tjent med det.

For tiden er vi omgivet af udfordringer, hvor religion forbinder sig med politik og magt på skræmmende måder, og rationalitet og kritik fejes til side. Ikke kun i Rusland og Iran, men også i traditionelt set vestlige samfund som USA og Israel. Sådanne tendenser kan faktisk, vil jeg mene, modvirkes af en stærk, kritisk teologiuddannelse, netop fordi magt- og religionskritik er en del af dens dna.

Betydningsfulde filosoffer og sociologer som Jürgen Habermas og Charles Taylor har lagt sekulariseringstesen bag sig: Religion, siger de, er kommet for at blive. Derfor bør den moderne stat sørge for, at religion ikke er henvist til undergrundsmiljøer og næres i selvbestaltede præsteskoler. Teologi skal læses på universitetet, der fastholder og fejrer uafhængighed, fri og kritisk tænkning som sin kerne og sit eneste mål. 

Faren er ellers, at der pludselig står andre klar med alternative uddannelser af præster, og det kunne i realiteten ende med at undergrave den langsomt udviklede vestlige tradition for borgerlige frihedsrettigheder, som vi stolt holder i hævd. I Danmark som i flere andre dele af Vesten er vi velsignet med en kristen religionsudøvelse, der skaffer plads til Oplysningstidens idealer om frihed – det skal vi fastholde.

Regeringen siger, at udspillet forstærker uddannelserne. Måske handler deres kvalitetsbegreb kun om økonomisk optimering? Det er i hvert fald svært at se, hvordan en reduktion fra 120 ECTS-point på kandidatdelen til 75 ECTS-point, hvor ECTS måler de beståede fag, kan være en indholdsmæssig forbedring. 

Der skal tid til at udvikle en god teolog. Jeg har ladet mig fortælle, at det på Middelalderens universiteter tog 14 år at blive færdiguddannet. I dag kan vi ikke bryste os af noget lignende, men den nuværende grundige universitetsuddannelse af teologer må under ingen omstændigheder beskæres yderligere.

Dertil må man sige, at der ikke er noget bevis for, at den længere kandidatuddannelse gør folk mindre erhvervsegnede, slet ikke for teologernes vedkommende. Der er en grund til, at præster først kan ansættes i folkekirken, når de er fyldt 25 år. Det kræver helt elementært et vist minimum af viden, forståelse og livserfaring at tale ved en kiste.

Ergo: Vi har brug for gode teologer i den danske folkekirke, ligesom vi i øvrigt efter min mening har det for filologer, sociologer, historikere, litterater, kunsthistorikere etc. i samfundet generelt. 

Ikke for ingenting sagde den store protestantiske oplysningsfilosof Immanuel Kant, at vi skulle have mod til at vide, ”sapere aude”. Vi mennesker skal springe ud i at stille alverdens kritiske spørgsmål, et spring, der konstant nærer ændringer i livssyn og omverdensforståelser og forhindrer stagnation. Og vi skal give de unge under uddannelse ordentlige vilkår for at kunne gøre det.

Jeg håber, at regeringen besinder sig. Vi står i dag i en international politisk og åndelig krise. Vi skal have styr på økonomien og Forsvaret, klart, men er uddannelsesreduktion virkelig den rette vej at gå? I 1813 gik Danmark statsbankerot, i 1814 oprettedes folkeskolen. Dengang prioriterede man altså omvendt.

Den danske folkekirke er opstået ud af Reformationen, der også var et universitetsprojekt. En tilbagevenden til de klassiske akademiske studier. En videnskabelig dygtiggørelse af præsterne, som vi ikke vil være foruden, heller ikke i dag, hvor der virkelige er brug for evangelisk religionskritik.

Det kendetegner europæisk teologi i det 20. århundrede at være en del af moderniteten. Det skal vi gerne fortsætte med at være, sådan at forkyndelsen, der lyder i kirken, er en del af det moderne menneskes erfaringsverden og kritiske forhold til autoriteter. Det tror jeg på ingen måder vindes gennem en reduktion af uddannelsen. Tværtimod. Vi bliver mere udsatte for fundamentalisme, som ingen af os er tjent med. For selvfølgelig står vi over for fanatisme og fundamentalisme. Det gør vi alle steder, både religiøst, politisk og menneskeligt. Men det nytter ikke noget at gøre dem, der skal modvirke det, dårligere.

Vi har brug for længden på uddannelserne, dels for at kunne fordybe os i fagene, dels for at kunne modnes i en fagproces, der gør os dygtigere og mere kompetente til at tænke selv. Det gælder teologi som mange andre akademiske fag. Det er jo det, det handler om, både i folkekirke og i samfundet generelt: Tænk selv. Bør vi ikke bygge uddannelser op, der giver rum og mulighed for dette?

Folkekirken som teologiuddannelsens væsentligste aftagerinstitution efterspørger ikke teologer uddannet på fire år. Folkekirken efterspørger teologer og præster, der kan tænke selv, og som kan gå i samtale med det moderne liv og samfund. Vejen frem er ikke en reduktion af uddannelsen.