Kirkerne bruges - også i påsken

Af biskop Thomas Reinholdt Rasmussen

Læs debatindlægget hos Nordjyske Stiftstidende

HØJTID: Det er påske. Det er som altid midt i det spirende forår, hvor verden er fyldes med liv og fornyelse. Sådan er påsken også. En dyb fortælling om livets fornyelse.

Påskedagene fortæller beretningen om den sidste tid for Jesus, som indledes med, at han på et æsel rider ind i Jerusalem palmesøndag, hvor han spiser sammen med disciplene skærtorsdag, bliver hængt på et kors langfredag og er væk ved den tomme grav påskedag.

Det er en fortælling, der rummer alle elementer til tolkningen af det menneskeliv, vi har til fælles: fra bevægelse til hinanden, til måltidets fællesskabskarakter, hvor vi på bedste måde bliver sammenspiste, til dødens triumf over livet og til kærlighedens sejr over døden.

Det er hvert år en formidabel fortælling at blive ført igennem, og altid opdager jeg nye sider ved den og verden.

Påsken er en vigtig højtid, og det er en fortælling, vi gerne vil dele med som mange som muligt i kirken, men det er ikke kun med gudstjenesten, vi fejrer påsken.

For en del år siden havde jeg en lidt munter debat med en kendt journalist. I en frejdig tone havde han i en påskeklumme i sin avis spurgt, om man i helligdagene havde " brugt mest tid med en bajer i hånden eller en salmebog i hånden?" 

Nu behøver det ene jo ikke udelukke det andet, svarede jeg; man kan sagtens både gå til gudstjenesten og bliver draget ind den mægtige historie og samme dag fejre påsken med frokost i venners og families muntre lag.

Kristendom handler jo ikke om at forsage livet, men at gå ind i livet i kærlighed til hinanden.

Men det er klart, at journalistens spørgsmål også var båret af en fordomsfuldhed, som jeg til tider støder på. Den viser mig, at vi også skal blive bedre til at fortælle fakta om folkekirken.

For en anden fordom, jeg møder i medierne er, at der ikke kommer nogen i kirkerne. At kirkebænkene samler støv, og præsten prædiker for tomme huse.

For os, der er arbejder og har vores daglige gang i kirkerne, er det altid en besynderlig holdning at møde, al den stund at vi jo erfarer det modsatte.

Aalborg Stift har siden 2015 haft tællinger af det meste, som foregår i kirkerne. Det har givet et solidt grundlag til at tale om brugen af folkekirken.

Det viser sig, at folkekirken i Nordjylland i 2015-2022 står for gennemsnitligt 28.000 arrangementer om året i vores 14 provstier.

I 2022 havde vi 30.000 arrangementer. De omfatter blandt andet gudstjenester, koncerter, foredrag, oplysende aftener og teater for børn. 

Dette antal gør folkekirken til den vel nok største kulturudbyder i Nordjylland. Her belyses, tænkes og tales om livet.

Optællingerne viser også, at der i samme periode i gennemsnit var 43 deltagere pr. gudstjeneste.

Selvom det selvfølgelig dækker over lokale variationer fra små kirker med færre deltagere til andre kirker med flere, så må alene det tal sige os, at kirkerne ikke er tomme.

Det betyder ikke, vi skal slå os til tåls med det. For sandt er det, at der er nogle kirker, som af særlige grunde kan have lav tilslutning.

Der findes kirker, som er nødlidende, og her må vi sammen tænke på og arbejde med, hvad vi kan gøre for, at de også bruges og slides på.

For kirkerne tilhører os alle sammen. De er med til at skabe fællesskab i byerne, hvor nye flytter til, og i små sogne, hvor flere flytter fra eller arbejder andre steder. De har brug for al den opbakning, de kan få.

Trods udviklingen blev der i perioden 2015-2022 kun aflyst gennemsnitligt 60 gudstjenester om året, fordi ingen kom. Det svarer til fire promille af gudstjenesterne.

Det er selvfølgelig træls, når man har forberedt sig: præsten med en vedkommende prædiken, organisten med god musik og graveren med flot kirke, og der så ingen kommer. 

For vi holder jo gudstjenesterne for folket, og for at give en god dag og et godt liv.

Men alligevel: det er 4 promille af de i alt godt 107.000 gudstjenester i Aalborg Stift i 2015-2022. Til alle de andre gudstjenester var der i Nordjylland i alt mere end 4,6 millioner deltagere.

Udover gudstjenesterne er der som nævnt også mange andre aktiviteter i og rundt om kirkerne. Præsterne besøger børnehaver, skoler og plejehjem. Der er babysalmesang, samtalecaféer, fællesspisning, netværk, natkirker og meget mere.

Så faktum er altså, at der ikke er belæg for at påstå, kirkerne er står tomme. For befolkningen bakker generelt op og finder fællesskab i kirken. Tallene viser, at kirkerne bruges.

Som præster erfarer vi, at de bruges af mennesker, der vil tænke over livet. Her skal vi mødes af kvalitet og livsmod.

Kirkerne er også i brug i denne påske, hvor præsterne, ansatte og frivillige på ny gennem de store ord om Jesu liv, død og opstandelse vil drage os ind i grundfortællingen om død og kærlighed. 

Igen i år vil jeg glædes over påskens vidunderlige budskab og ønske alle en glædelig påske med både påskebord og salmebog.