Marts 2021
Det er Benny Andersen, der synger: "Det er forår og alting klippes ned".
Men som land og kirke står vi foran en større oplukning af Danmark og dermed også af Folkekirken. Ikke alt lukkes op, men vi begynder at se små sprækker af håb og lys, fordi vi forventeligt snart kan mødes på en måde, vi ikke har gjort de seneste mange måneder.
Fra himmelbuens rand har lærker i flere uger forkyndt forår. Et andet forårstegn er ænderne, der søger sammen ved fjord og søbred for at skabe flere ænder, og et tredje tegn på forår er stenbiderne, der leverer mæskende god rogn til en påske-fiskefrokost.
Så selv om alt omkring os er ved at ryste kulden af sig, og selv om vi har oplevet det før, er intet som før.
Alt er nyt. Nyt liv. Nyt håb.
Og nu er påsken er på vej hen til os.
Påskedag spirer et nyt møde frem. Et nyt møde mellem himmel og jord. Påskedag kysser himlen jorden endnu en gang. Påskedag tændes et nyt håb. Et håb om at ingen af os lever forgæves. Vi lever for Gud. Vi lever for hinanden. Vi lever med hinanden. Med alt det, der er vort. Med alle vores glæder. Med alle vores sorger og bekymringer. Men også med alt det liv og fred, der strømmer os i møde fra evangeliet om Jesus Kristus.
Det liv og den fred vil vi tage med os i livet og med fortrøstning skue frem til en ny tid, hvor verden langsomt kommer til at ligne sig selv i både kirke og hjem.
Biskop
Henning Toft Bro
