Biskoppen
Biskoppens månedshilsen

Biskoppens månedshilsen

Hver måned kan du her læse en kort aktuel refleksion fra biskop Henning Toft Bro.

Juni 2021

Endelig skete det. Nu kan vi også i kirkerne smide mundbindet.

Forleden var der en satiretegning i Nordjyske, der viste en sankthansbål bestående af mundbind.

En gymnasieklasse har holdt en mindehøjtidelighed, hvor de grave mundbind ned i jorden og satte et kors ovenpå!

Grunden til, at vi er havnet her, er mange. Vores sociale adfærd og en udrulning af vaccinen mod covid-19.

Og godt vi er havnet her. Ikke bare fordi vi kan smide mundbindet, men mundbindet blev et forkætret udtryk for ufrihed og social distance.

Men godt vi er, hvor vi er, for nu kan vi begynde at samles på en måde der (næsten) ligner tiden før corona.

Vi trænger til at se og kunne ses. Vi trænger til at se hinandens ansigtsmimik. Vi trænger til at mødes med familie og venner og skabe en tid, som den var.

Det gælder også i kirken. Vel er der restriktioner endnu, men de bliver langsomt men sikkert udfaset, så vi kan sidde sammen, synge sammen og være sammen i det fællesskab, som betyder så meget for os.

En nylig offentliggjort undersøgelse viser, at danskerne i stor grad bakker op om og holder fast i folkekirken. Det er glædeligt, og det er udfordrende. Glædeligt, fordi vi gerne vil dele evangeliet med alle. Og udfordrende, fordi vi hele tiden skal spørge os selv, hvordan vi kan være en levende, udfordrende og nærværende kirke.

Det seneste år har budt på mange ideer til, hvordan vi kan fejre gudstjeneste og være kirke, selv om vi ikke kunne mødes fysisk. De bedste af disse erfaringer bringer vi med inde i fremtidens folkekirke, så vi kan nå langt ud med evangeliet - både i kirken om søndagen, mellem søndagene og på de sociale medier med de muligheder de bringer med.

Så alt i alt må jeg sige, at jeg er fortrøstningsfuld. Det er jeg på evangeliets vegne, og det er jeg på folkekirkens vegne. For vi er båret af noget, der er større end os selv. Vi er båret af Helligånden, der giver os kraft og mod til at være både kirke og menneske, og med det håb ristet ind i vore hjerter går vi sommeren i møde og drømmer med digteren Thøger Larsen om ”lykke og lyse nætter.”