Fadervor på farsi

Af Marie Hoehl Tolstrup

- Før læste jeg fadervor, nu har jeg lært at bede fadervor.

Sådan siger Marjan, der i weekenden d. 5.-7. oktober deltog på Aalborg stifts første farsi-lejr. Sammen med 34 andre farsitalende nordjyder var hun mødt op i Storskovlejren ved Dronninglund med ønsket om at komme dybere ned i kristendommen - på farsi. 

At høre med hjertet - ikke kun med øret

Marjan har netop fået asyl sammen med sin mand og to drenge og flytter fra Dronninglund Asylcenter til Aalborg i november. Hun konverterede fra islam til kristendom for to år siden og har modtaget kristendomsundervisning af præsten i Dronninglund kirke. Marjan har kun fået undervisning med oversættelse eller via youtube. På weekendens farsi-lejr modtog hun for første gang bibelundervisning på farsi, varetaget af det iranske præstepar fra Tyskland, Rosita og Siamac Zargari, der var hovedtalere til arrangementet: 

- Ordene rammer lettere mit hjerte, når de ikke skal oversættes fra dansk til farsi – både sprogligt, men også kulturelt og i fortællestil. Jeg har før været på kristne lejre og til undervisning med oversættelse, men der går meget tabt, og jeg er aldrig før blevet rørt som på denne lejr, fortæller Marjan og uddyber: 

- Før havde jeg hørt, at jeg måtte komme frit til Gud, men jeg turde ikke, for jeg fortjente det ikke. Her på lejren har jeg hørt det igen, men denne gang med hjertet. Nu vil jeg takke Gud for alt det, jeg har, og for at han ser mig og kender mine behov. Han ønsker det bedste for mig, og han har styr på det.

I en andens sko

Arrangør af farsi-lejren er Stiftsudvalget for folkekirkens migrantsamarbejde, der har til formål at støtte og inspirere sogne til at arbejde med integration. Formand for udvalget, Hanna Pedersen, deltog også på weekends farsi-lejr. Og for første gang prøvede hun at være i de ikke-dansktalende konvertitters sko, da weekendens bibelundervisning kun foregik på farsi. Hun fortæller: 

- For mig har det været lærerigt at være den, der ikke forstår dybden. Jeg fik oversættelse, men der går meget tabt i oversættelsen rent sprogligt; alle nuancer, mange ord og referencer, jeg ikke kender. Men også stilen/formen. Præsten kunne tale i to-tre timer, og folk var stadig med. Jeg gik kold efter 20 minutter! Jeg kunne ikke følge den måde, han byggede det op. Det er som om, farsitalende beskriver et stort kort, mens danskere ville give en rutebeskrivelse - drej til højre om 5 km og derefter til venstre om 10 km osv.

Folkekirken har et ansvar

Farsi-lejren har afsæt i det faktum, at antallet af konvertitter med iransk og afghansk baggrund de seneste år er vokset i Nordjylland: 

- Der findes faktisk ikke tal på, hvor mange konvertitter vores stifts præster, menigheder og frivillige har kontakt til, men mit gæt er omkring 200. Mange er farsi-talende, og når de opsøger kirken og ønsker at blive døbt, har vi et ansvar for at åbne dørene og hjælpe dem mere aktivt ind i kirken. Vi kan ikke bare døbe folk og sige, at de derfra selv må stå for oplæringen. Det er bl.a. det, vi skal bruge den her type arrangement til, slutter Hanna Pedersen og tilføjer, at Aalborg stift også arbejder med initiativer for arabisktalende og østeuropæiske kristne.