Flygtninge har brug for omsorg
Når flygtninge ankommer til Danmark, har de brug for omsorg. Lea B. Kjeldgaard har mødt Afshin fra Iran for at høre, hvordan kirken bedst kan hjælpe asylansøgere.

Uvisheden om fremtiden er mentalt hårdt, og mange bliver syge, fortæller Afshin Shabani fra Iran.
Af Lea B. Kjelgaard, Folkekirkens Asylsamarbejde
Da jeg kontakter Afshin Shabani, for at høre om jeg må stille ham nogle spørgsmål om hans tid i Danmark, er hans første respons:
”Ja, selvfølgelig. Hvornår skal vi mødes?”
Afshin er en ung mand fra Iran, som kom til Danmark i 2015.
Efter et år på asylcenter i Tranum, fik han ophold, og søgte om at flytte til Aalborg. Aalborg Kommune accepterede hans ansøgning, og i 2016 flyttede han i en lejlighed i centrum af Aalborg.
Afshin er en utroligt glad og smilende person, hvilket ikke afspejler det, han har været igennem. Livet på et opholdscenter er hårdt. Han fortæller, hvordan man ikke har noget at fylde dagene ud med.
Selvom der er undervisning, er det kun et par timer om dagen, og mange asylansøgere er så stressede, at de ikke kan koncentrere sig om undervisningen.
Uvisheden om fremtiden er så mentalt hårdt, at mange udvikler fysiske symptomer og bliver syge. Afshin var ingen undtagelse.
”Hele min krop begyndte at klø. Jeg gik til lægen, men jeg fandt ud af, at det ikke var en sygdom. Det var fordi, jeg havde det svært mentalt.”
Som asylansøger er der begrænset mulighed for at blive tilset af en læge, og en fysisk lidelse hjælper ikke ligefrem på ens mentale tilstand og stress.
Det er svært at holde sig i gang
For Afshin blev nøglen at holde sig i gang, men det var svært. Hvis opholdscenteret ligger afsides, er der ikke altid mulighed for at asylansøgerne selv kan tage ud fra centeret, fx for at handle, og de er derfor afhængige af en bus der som regel kun kommer på få bestemte tidspunkter. Det betyder at man som asylansøger kan opleve at sidde fast på centeret, og at holde sig selv beskæftiget og i gang kan være utroligt krævende.
Hvordan kan vi kirke og enkeltpersoner hjælpe asylansøgerne bedste muligt?
For Afshin var der stor forskel på hvad han og hans venner havde brug for mens de var på opholdscenter, og hvad de havde brug for efter de fik ophold, hvor de fik muligheden for at flytte til en anden kommune.
Mens man bor på opholdscenter er det ikke sikkert, at man har særlig meget overskud til undervisning, som fx sprogcaféer og kulturforståelse. Selve hverdagen kan være så stressende at komme igennem, at det kan være svært at koncentrere sig om andet, end at holde hovedet oven vande.
Alligevel er der ifølge Afshin brug for mental stimulering, så man ikke bare sidder og laver ingenting hele dagen.
”Man har brug for at holde sig i gang, ellers sidder man bare stille og stressen i ens hoved for lov til at fylde for meget. Det er også derfor der er nogle der begynder at misbruge stoffer – for ikke at skulle tænke på noget.”
Forslag til hjælp og aktiviteter for asylansøgere der sidder på opholdscenter kunne iølge Afshin være:
- Besøg med lette aktiviteter, fx drikke kaffe/te sammen, (forsøge at) snakke sammen, vise omsorg, osv
- Ture ud af huset, fx fodbold, handle i Bilka, Aalborg Zoo, osv.
- Kørsel til og fra aktiviteter, fx gudstjenester, sociale aktiviteter, os
Sproget bliver en hindring
Når en asylansøger først har fået ophold, er der mange ting der falder på plads, men der er stadig store udfordringer.
Afshin fortæller, hvordan sproget lige pludselig kom til at fylde rigtig meget. Fra ikke at kunne koncentrere sig til undervisning, var han nu meget opsat på at lære dansk, fordi sproget blev en stor hindring i hverdagen.
”Det er vigtigt, at der er et sted hvor man kan lære dansk. Steder som Elsk Aalborg International, hvor man både kan lære dansk og få netværk, er så godt! Det er vigtigt med den slags arbejde.”
Skiftet mellem at være på opholdscenter til at bo i egen bolig er stort, og det kan være svært at overskue en hverdag hvor der nu sker en masse og hvor der bliver stillet mange krav. Afshin var så heldig allerede at have gode venner i Aalborg, og manglede derfor ikke et netværk, men ellers kan man meget hurtigt føle sig meget alene.
Aktiviteter der opbygger netværk, relationer der motivere til egen læring, samt aktiviteter der kan give praktisk hjælp til forståelse af kultur eller sprog bliver nu eftertragtede.
Forslag til aktiviteter for asylansøgere der har fået ophold kunne være:
- Lektiehjælp og sprogcaféer, herunder hjælp til praktiske ting som fx at søge boligstøtte, tyde breve fra kommunen, familiesammenføring, osv.
- Arrangementer og aktiviteter der øger kulturforståelse, fx madklubber, oplevelsesture, osv.
- Samtaler med målrettet indhold, fx fokus på udtale, ordforråd, specifikke emner, osv.
- Relationer der praktiserer omsorg og kan være med til at motivere til fortsat læring, også selvom hverdagen kan være svær og udfordrende
For Afshin er der to afgørende punkter: sprog og omsorg.
”Hvis man ikke selv føler man kan snakke dansk, så bliver man genert og tilbageholdende. Folk har brug for motivation til at tage sagen i egen hånd, og venner eller et trygt sted, hvor man kan øve sig.”
Ligeledes nævner han omsorg som nøglen til meget. Man behøver ikke at kunne gøre alt eller hjælpe til med alt, men bare at man udviser omsorg – så kan man komme rigtig langt.