2020
Nyheder

Folkekirken kan lære af coronakrisen

Over halvdelen af befolkningen ønsker, at kirken er tydeligt tilstede under en krise som COVID-19 og nedlukningen af Danmark i foråret 2020. Det viser en ny undersøgelse fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

FUV-rapporten afdækker, hvordan folkekirken håndterede coronakrisen i foråret 2020 og indeholder en række overvejelser og et idekatalog.
Læs rapporten her

Af Ellen Aagaard Petersen og Kirsten Weiss Mose

"Når folkekirken skal spille efter reglerne, men uden for banen" er titlen på en ny undersøgelse af folkekirken under coronakrisen, som FUV har udarbejdet. Rapporten skal klæde folkekirken bedre på til fremtidige kriser og pege på nogle af de erfaringer fra nedlukningen, som folkekirken i det hele taget kan bruge i sit arbejde.

Kan folkekirken lære noget af erfaringerne fra forårets nedlukning under coronakrisen? Det har FUV undersøgt i rapporten, som også indeholder en række overvejelser og et idekatalog til folkekirken. Rapporten afdækker, hvordan folkekirken håndterede krisesituationen lige fra det nationale taskforce, som arbejdede tæt sammen med ministerier og myndigheder til den lokale kirke, som skulle fortsætte sit arbejde under ganske andre omstændigheder.

Rapporten giver folkekirkens mange forskellige aktører en anledning til at overveje, hvilke erfaringer vi skal tage med os fra forårets nedlukning, og hvilke muligheder der er for at være en endnu mere nærværende folkekirke, hvis vi skulle komme i en lignende situation en anden gang.

Det er første gang, en dansk undersøgelse viser, hvad befolkningen forventer af folkekirken i forbindelse med en katastrofe.

Birgitte Graakjær Hjort, afdelingsleder i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV), der står bag undersøgelsen, siger:

- Undersøgelsen viser, at folkekirken spiller en vigtig rolle under kriser på nationalt niveau og helt konkret for den enkelte. Det er interessant, fordi det giver os endnu en nuance til at forstå danskernes forhold til folkekirken. Selvom folkekirken ikke nødvendigvis fylder meget i alle danskeres hverdag, er den vigtig for størstedelen af befolkningen, der ønsker, at den skal være tydeligt tilstede under kriser.

Provsten afgørende for den interne kommunikation

Biskopperne oprettede nogle dage inde i nedlukningen en taskforce, som skulle varetage krisehåndteringen ved at arbejde tæt sammen med myndighederne og kommunikere fortolkninger af retningslinjer. Taskforce, som arbejdede inden for rammerne af biskoppernes almindelige tilsynsmyndighed, blev løbende udvidet, og en særlig kirkegårdstaskforce blev også oprettet. Situationen, som krævede hurtig fælles handling, betød at folkekirken som del af den offentlige forvaltning trådte tydeligere frem under krisen end normalt, hvor kirken overvejende fungerer som netværksorganisation.

FUVs undersøgelse viser, at sognene oplevede krisekommunikationen som forsinket og forvirrende med flere parallelle kanaler, der i flere tilfælde modsagde hinanden. Præster og menighedsråd fortæller i rapporten om at stå i et krydspres mellem retningslinjerne og hensynet til medarbejdere og medlemmer, fx pårørende ved begravelser. Her indtog provsten en afgørende rolle som en slags lokal taskforce, der gennem personlig kontakt og ved at være let at få fat på hjalp præster og menighedsråd med at tolke retningslinjerne, så de gav mening lokalt.

Selvom folkekirken ikke nødvendigvis fylder meget i alle danskeres hverdag, er den vigtig for størstedelen af befolkningen, der ønsker, at den skal være tydeligt tilstede under kriser.

Birgitte Graakjær Hjort, leder Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter

Digital kirkekommunikation med potentiale

Da kirkebygningerne blev lukket, tog folkekirken hurtigt digitale kommunikationsformer i brug. 

På den måde kan man sige, at coronakrisen har været med til at kickstarte en digital nytænkning i folkekirken, siger Birgitte Graakjær Hjort.

- Krisen har sat gang i en udvikling, hvor den henvender sig mere direkte til en bredere målgruppe. Pludselig kunne flere danskere følge kirkens aktiviteter hjemme, og for eksempel deltage i deres lokale gudstjeneste selvom de ikke kan være fysisk til stede. Det ser vi store udviklingsmuligheder i.

De fleste steder tog præsterne ansvar for kommunikationen, og især yngre præster og by-sogne lykkedes med at skabe synlighed på internettet, fordi de i forvejen havde erfaringer med at kommunikere digitalt. Rapporten viser dog også, at kirkernes nedlukning ikke blev anledning til at udnytte de digitale henvendelsesformers fulde potentiale, f.eks. i forhold til at inddrage seerne og styrke to-vejs-kommunikationen. Den autoriserede gudstjeneste blev heller ikke i den anledning udfordret. Derimod videreførte de fleste kirker den traditionelle gudstjenesteform i forkortet form. Erfaringerne rejser spørgsmålet, om der findes en ny digital menighed, som bedre kan nås gennem digital kommunikation end traditionelt gudstjenesteliv. En eventuel ny nedlukning kan igen skabe behov for digitale gudstjenester, kirkelig undervisning og andre aktiviteter. Det vil kræve mere teknisk assistance, liturgisk vejledning, styrkelse af ressourcer og kompetencer på det digitale område blandt især præster og organister.

Præster prædiker trøst og håb

Rapporten analyser også prædikener fra nedlukningen, og viser, at præsterne overvejende tolker coronakrisen som en krise, der rammer mennesker personligt som en tragedie. Mens politkere og myndigheder har haft fokus på det personlige ansvar, skyld og skam, forholder prædikenerne sig snarere til mennesket som offer for en uforudsigelig ulykke. Prædikenerne forkynder Gud som den, der giver trøst, håb og mod, mens klassiske lutherske temaer som synd og tilgivelse ikke sættes i forbindelse med krisen.

Stor opbakning til folkekirken under kriser

Danskerne ser folkekirken som en institution der kan afhjælpe kriser på mange niveauer, og et flertal på 53 procent forventer, at kirken markerer sig og deltager efter en katastrofe. Vi bliver ikke blev mere troende eller religiøst praktiserende under forårets nedlukning og krise. Men motiverne for at være medlem af folkekirken bliver mere konkrete under forårets nedlukning end før. F.eks. er de flere der angiver, at kirkebygningen, folkekirkens sociale indsats og adgangen til kirkelige handlinger er væsentlige for deres medlemskab, end det var tilfældet før krisen.

Fra rapportens hovedkonklusioner

 

  • Folkekirken fungerer i hverdagen som en organisation, der på én gang er en del af det offentlige forvaltningshierarki og en kompleks netværksorganisation. Coronaperioden gjorde, at den forvaltningshierarkiske struktur blev oplevet som mere tydelig end under normale omstændigheder.

 

  • Provsten spillede en betydningsfuld rolle i forhold til tvivlsspørgsmål om retningslinjerne på lokalt niveau.

 

  • Folkekirken var udfordret i arbejdet med at skabe interaktive fællesskaber, da digital kommunikation ofte kræver helt nye kommunikationsformer.

 

  • Der var en liturgisk kerne i online-gudstjenesterne: evangelium, prædiken, fadervor og velsignelse. Trosbekendelsen er ikke en del af gudstjenestens kerne. Den digitale gudstjeneste er i de fleste tilfælde en næsten direkte overførsel af den analoge gudstjeneste.

 

  • Coronakrisen viste sig i prædikenerne som en begivenhed, der for nogle få har medført personlige tragedier og for de fleste et tab af normalitet, perspektiv og kontrol. Gud blev beskrevet som en, der giver af bistand.

 

  • Folkekirkemedlemmerne fokuserer efter nedlukningen 12. marts mere på kirkens sociale arbejde, de kirkelige bygninger og retten til kirkelige handlinger som grunde til deres medlemskab, end de gør under normale omstændigheder.

 

Læs hele rapporten her

Fakta

Om rapporten "Når folkekirken skal spille efterreglerne – men uden for banen"

Rapporten er udarbejdet af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) i perioden fra maj til november 2020.

 

Rapportens formål var at undersøge folkekirkens håndtering og rolle under forårets coronakrise.

 

Projektet har været ledet af Birgitte Graakjær Hjort, center- og afdelingsleder i FUV, og Astrid Krabbe Trolle, projektleder. Projektmedarbejdere har været Kitty Blichfeldt, Nete Helene Enggaard, Maiken Friischman Larsen, Tina Langholm Larsen, Karen Marie Leth-Nissen, Kjeld Slot Nielsen, Astrid Krabbe Trolle og Simon Mathias Bro Bertelsen.

Læs mere på FUVs hjemmeside