2019
Nyheder

'Sorgen er ikke noget, man skal igennem'

Nyt initiativ rækker ud til familier, der har mistet i graviditeten eller barnets første leveår. Initiativet er drevet af frivillige, der selv kender sorgen og den menighedsløshed, man står overfor, når man mister sit dyrebareste.

Frivillig og initiativtager til Sorg og Liv har selv mistet sin søn Thormod. Privatfoto

Af Kirstine Hother Rahmberg og Marie Hoehl Tolstrup

D.5. december mødtes en lille gruppe forældre for at lave pynt til deres børn. Ikke til at hænge på børneværelset eller i stuen, eller hvor vi nu ellers har pyntet til jul, men til at dekorere gravsteder til minde om små liv, der blev så korte.

At lave gravpynt til det barn, man har mistet, er blot ét af arrangementerne i den nye gruppe 'Sorg og Liv'. Gruppen er et frivilligt, non-profit initiativ af forældre til forældre, der har mistet i graviditeten eller indenfor barnets første leveår. Om det er i 12. graviditetsuge, ved fødslen eller mens barnet er spæd er ikke så vigtigt. Definitionen af, hvornår man har mistet et barn, afhænger udelukkende af familiens egne følelser omkring tabet.

Du er ikke alene

Sigrid Ringström – frivillig og initiativtager til 'Sorg og Liv' - har på egen krop mærket, hvad tabet af et spædbarn gør ved en som menneske. Sigrid mistede sin lille søn, Thormod, til vuggedød, da han var blot fem uger gammel. Efter en periode i sorg, fortvivlelse og dyb meningsløshed, blev mødet med en kvinde – gennem Landsforeningen Spædbarnsdød - spiren til et lille håb. Et håb om, at man kan få et godt liv på trods af tabet. Sigrid fortæller:

- Jeg følte mig fortabt. Så fortabt ud. Var fortabt. Men til mødet så jeg en anden forælder, der i sorgen over at have mistet sit barn så 'normal' ud. Hun så ikke fortabt ud. Hun så helt almindelig ud. Og det gav håb. Håb for, at jeg også kunne få et normalt liv - på trods af, at sorgen aldrig forsvinder.

Det skelsættende møde med andre, der har mistet

Præst og forfatter Lise Trap peger i bogen 'Sorg - den dybeste ære glæden kan få' på det skelsættende i, at man i sorgen møder andre i samme situation som én selv:

- På en paradoksal måde bliver det hos dem, der kender til at være utrøstelig, at der er en trøst at hente. ”Jeg var ikke helt alene. Der fandtes nogle, som havde været det. I Helvede. Jeg kunne se, at de stadig levede".

Sigrid Ringström kan nikke genkendende til at det at møde andre, der har mistet et spædbarn, kan give en ny mening i livet:

- Måske jeg aldrig bliver lykkelig igen på samme måde, som før jeg mistede. Men jeg kan godt få et godt og lykkeligt liv på en anden måde. Og netop det, at andre kan finde trøst i min historie, giver på en eller anden måde det meningsløse en lille bitte flig af betydning.

Julepynt, søskendesorg og tur i shelters

'Sorg og Liv' arrangerer mødeaftener med forskellige formål: Oplæg fra fagpersoner - f.eks. jordemoder, psykolog, præst - men også aktiviteter, hvor deltagerne laver ting sammen. F.eks. julepynt til gravstedet. Til sommer er der planlagt ture ud af huset, hvor forældrene tager i shelters, laver mad over bål eller bare går en tur, hvis det er det, der er behov for. Møderne kan tage udgangspunkt i forskellige temaer: Søskendesorg, pårørende, ritualer/traditioner, en ny graviditet, minder eller hvad, der er stemning for. Formålet med møderne er at give plads og rum til samtaler, vidensdeling og "bare at være" i selskab med andre, der forstår, at sorgen ikke kan (eller skal) trøstes væk. Sigrid Ringström siger:

- Med 'Sorg og Liv' vil vi gerne give andre forældre i samme situation en mulighed for at mødes med al den ensomhed, sorg, savn og håbløshed, man står i. Både for at dele det hårde, men også for at inspirere til håb og mod til at leve livet.

Sorgen og livet går hånd i hånd

Navnet 'Sorg og Liv' afspejler nemlig også balancen i den situation, man står i. Man kommer aldrig 'over' eller 'igennem' sorgen. Den bliver et vilkår, man bærer med sig. Men der er også et liv efter tabet. Et liv, man skal finde en eller anden måde at navigere i. 'Sorg og Liv' handler netop om at favne både sorgen og tabet og det liv, der går videre.

Camilla, der er frivillig i 'Sorg og Liv' og også selv har mistet et barn, peger på vigtigheden af steder, hvor sorgen anerkendes og ikke bare bliver noget ’man skal igennem’:

- Vi mangler et sprog og vores kultur er generelt gennemsyret af en diskurs om, at vi for enhver pris må holde fast i det gode. Derfor er der brug for et sted, hvor sorg ikke gradbøjes, ganske enkelt fordi det ikke giver mening, siger hun og uddyber:

- Sorg, sorgere, sorgest – selv sproget fortæller os, at det ikke er en mulighed. Der er brug for et sted, hvor hver enkelt sorg anerkendes, hvor de børn der ikke kunne blive, mindes, hvor det er tilladt at tale og hvor der lyttes. Det er mit klare ønske, at 'Sorg og Liv' kan blive sådan et sted.

SE TV2 NORDS INDSLAG OM INITIATIVET 'SORG OG LIV':

FAKTA: Sorg og liv
 

  • 'Sorg og Liv hører under og drives økonomisk af Aalborg provstiets menighedspleje på lige fod med vågekoner og aflastningstjenesten for pårørende til demente.
  • Initiativet drives frivilligt af forældre, der har mistet, og uden andre interesser end at støtte de mennesker, der måtte have brug for det. De frivillige har, gennem menighedsplejen, også kurser i sorg.
  • Sorg og Liv holder til hos Aalborg Psykologerne i gode, varme lokaler med gruppemøder 1 x månedligt (torsdage)
  • De frivillige har tavshedspligt og tilbuddet er gratis og uforpligtende. Man kommer når man har lyst og behøver ikke deltage i alle arrangementer.
  • Sorg og Liv er åben for alle, der har mistet i graviditeten eller barnets første leveår – uanset køn, alder, religiøst tilhørsforhold eller andet. 

    Læs mere på www.sorgogliv.dk