2019
Nyheder

Nørresundby Kirke fejrede 800 år

Ny sognegård blev indviet i forbindelse med Nørresundby Kirkes 800-års jubilæum, der blev fejret med manér. 

Foto: Nørresundby Kirke


"Nørresundby kirke fylder 800 år - og det vil vi fejre med maner! Derfor har vi sammensat festivitas, hvor kirken skal fejres, og det nye kirkecenter skal indvies. Vi håber på, at alle i Nørresundby har lyst til at komme og fejre kirken. Det er jo ikke hver dag, man fylder 800 år!"

Sådan lød det i indbydelsen fra Nørresundby Kirke, der i september 2019 kunne fejre hele 800 år. Og festligt blev det. Kagemand, tombola, legestue og kunstudstilling var blot nogle af de mange muntre indslag onsdag d.25. september, hvor 800-året blev fejret med en stor folkefest i og omkring kirken. 

Nyt kirkecenter indviet

Dagens startede med en stemningfuld jubilæumsgudstjeneste, hvor biskop Henning Toft Bro prædikede. Efter gudstjenesten var der indvielse af den nye sognegård/kirkecenter 'Kirkens Hus', der den efterfølgende lørdag afholdt Folkets Fest, hvor mange kom forbi for at se det nye hus og fik en forsmag på, hvad den det velindrettede kirkecenter kan bruges til. 

Foto: Nørresundby Kirke

 

Se flere billeder/video fra fejringen og den nye sognegård på Nørresundby Kirkes Facebook-sde her