2019
Nyheder

Måltidet stiller flere slags sult

Påsken åbner en mulighed for, at vi kan mærke vores sult efter det, vi savner mest i hverdagen, siger Anne-Mette Grønborg Sørensen, præst i Thisted Kirke, der Skærtorsdag inviterer til et liturgisk måltid i selve kirkerummet.

Kirkerummet omgiver påskemåltidet i Thisted Kirke. Foto: Thisted Kirke

Af Anne Grete Nielsen

Skærtorsdag aften mødes omkring 50 sognebørn i Thisted Kirke. De sætter sig omkring et langt bord, der er er dækket med hvide duge og enkel udsmykning. Præst Anne-Mette Grønborg Sørensen byder velkommen til det fælles måltid og giver en kort introduktion til, hvordan det vil foregå.

- Jeg lægger vægt på, at det er et liturgisk måltid med de tilhørende elementer af f.eks. læsninger, bøn og salmer. Det betyder, at måltidet som fællesskab er vigtigt. Vores sult og vores tørst bliver stillet. Vi siger ikke ’Skål’ – men løfter glasset og hilser på hinanden - og vi taler mere stilfærdigt med hinanden, end vi ville gøre til en fest, fortæller Anne Mette Grønborg Sørensen.

Flere deltagere har meldt tilbage, at de er glade for hendes små anvisninger.

- De føler sig trygge ved at få at vide, hvad der forventes af dem. Jeg forsøger at sætte en ramme, så det bliver et måltid med tydelige bånd til påskens budskab – uden at nogle føler sig usikre eller forkerte, fordi de ikke ved, hvad der skal ske.

Konfirmander lærer at dele

Anne-Mette Grønborg Sørensen oplever, at et fælles måltid kan stille forskellige former for sult, som vi måske ikke har opdaget, at vi går rundt med. Et eksempel er glæden ved at dele med andre, så det ikke bare handler om mig og mine behov.

- Mine konfirmander er reelt sultne, når de kommer, og kan sagtens spise to nybagte boller. Og som en selvfølge tager man to boller i stedet for én, inden man sender fadet videre, fortæller Anne-Mette og fortsætter:

- Når jeg beder dem lægge én tilbage, så der er nok til alle, bliver de oprigtigt forbavsede. De har ikke tænkt på, at alle omkring bordet skal have, siger hun.

- Vi skal opdage glæden ved at dele og være opmærksom på andre. Glæden bliver dobbelt ved at blive delt.

Sult efter duften, smage og minderne

Et andet eksempel er den sult, som gamle mennesker kan have efter at genopleve duft og smag fra måltider og madretter, der lever i hukommelsen. På flere plejehjem er man opmærksom på livskvaliteten i at dele og mætte den sult.

- For ældre og svage kan den fysiske sult være lille, men længslen efter at være sammen og dele nærvær er stor. Vi må som kirke have øje for den sult – også i den sidste del af livet, siger Anne-Mette Grønborg Sørensen.

Det har stor værdi at nyde måltidet som en kilde til minder og stemninger, og efter præstens opfattelse kan man ikke forvente, at svagelige gamle mennesker, hvoraf mange er demente, kan hjælpe hinanden med at sætte samtalen i gang og mætte nærværets sult under et måltid.

- Jeg synes, at vi som kirke må være meget opmærksom på vore svage ældre. Og at vi som præster må være dygtige til at se denne længsel og sult – og være med til at skabe levende fællesskaber, siger hun.

Fortæl mig noget mere

En tredje type sult handler om ensomhed eller et ubevidst savn efter nye horisonter.

- Under et måltid rækker du brødet videre, og du hæver vinglasset, mens du ser din medspiser i øjnene. For den ensomme kan det være en livgivende oplevelse af, at det faktisk er muligt at møde nye mennesker og opnå en god kontakt bare ved at spise sammen.

Det socialt aktive menneske kan opleve et andet udbytte.

- Vi har nok alle sammen oplevet at komme i snak med en fremmed bordmand eller -kvinde, der giver lyst til at udbryde: Fortæl mig noget mere. Et fælles måltid kan sænke paraderne og give os indblik i hinandens liv på en måde, så vi måske får udfordret et par fordomme om hinanden.

Påskens muligheder

Påsken giver mulighed for at vi ligeså stille får mærket, hvad der er vigtigt i vores liv, og hvad vi måske savner i vores travle hverdagsliv, mener Anne-Mette Grønborg Sørensen.

- Påskeferien er i mange familier mindre tætpakket end julen, som for mange er blevet et overflødighedshorn af arrangementer og gaver. Vi kan næsten ikke være for overflod i julen. Den filtrer sig ind, og gør det svært at mærke savn eller sult efter noget andet, siger hun, og fortsætter:

- Det er som om påsken åbner mulighed for at mærke nogle dybere behov – mærke sult efter mere end materiel overflod. Jeg tror, at mange familier fornemmer stilheden Langfredag – at der ’lukkes ned' - og så fornemmer lyset og glæden, der vender tilbage påskedag, også selv om de ikke går i kirke, siger præsten, og reflekterer:

- Der ér noget med de gule påskeliljer - og livet derude. I påsken har vi tid til at sanse, måske ubevidst, at vi selv skal dø en dag, og at vores liv her på jorden skal fyldes med noget vigtigt: Et levende fællesskabende liv og mad, der mætter mere, end som så.

Fakta

Påskemåltidet i Thisted Kirke 

Påskemåltidet i Thisted Kirke foregår i kirkerummet og indgår som liturgisk del i gudstjenesten.

 

Menuen er inspireret af et bibelsk måltid med lam, brød og vin, bønnesalat og tørrede frugter. Deltagerne får inden spisningen en introduktion til den liturgiske ramme, der bl.a. indeholder bøn, salmer og tekstoplæsning om Jesu sidste måltid med disciplene. Efter måltidet samles deltagerne ved alteret, hvor de levende lys slukkes, blomsterne bæres ud, og den trefløjede altertavle lukkes. Herefter går alle i stilhed ud af kirkerummet – mod Langfredag.

Fakta

Er der påskemåltid hos os?

Flere kirker i Aalborg Stift inviterer til et fælles måltid Skærtorsdag aften. Hvis du er interesseret i at deltage, så tjek din lokale kirkes hjemmeside eller søg i kirkekalenderen her

Form og indhold kan variere, ligesom der også er forskel på, om der er tilmelding og egenbetaling.