2019
Nyheder

Fælleskonference om præstegården

Onsdag deltog 120 fremmødte fra Aalborg, Århus og Viborg Stifter i fællesstiftslig præstegårdskonference. For nogen er præstegården en kulturbærer, for andre en klods om benet, sagde Viborgs biskop Henrik Stubkjær i sin velkomst.  

Viborgs biskop Henrik Stubkjær bød de mange fremmødte velkommen. Foto: Henrik Helms

Af Henrik Helms

Der var talstærkt fremmøde fra tre stifter til den fællesstiftslige konference i Viborg. Konferencen skulle sætte spot på præstegården gennem indlæg og debat. Baggrunden for konferencen er, at vilkårene for boligerne forandres.  I de seneste 10 år er der nedlagt eller solgt 270 tjenesteboliger.

Den næstbedste gård

Professor Martin Scwartz Lausten fra det teologiske fakultet kender om nogen kirkehistorien, som han har forsket i og skrevet bøger om. Han kunne sætte præstegården i en historisk sammenhæng, hvor traditionen i slutningen af 1300 tallet var, at gården skulle være den næstbedste i sognet. Derudover havde kongen også beskrevet, at det var forbudt for præster at lave købmandsskab, og indrette præstegården til drankerhus.

Professor Martin Scwartz Lausten pointerede at i dag opføres sognegårde med kontorer, så mange opsøger ikke længere præsten i præstens bolig.

-Der er heller ikke megen prestige længere i at bo i præstegård, for det er ikke længere den næstbedste gård i sognet, konstaterede Martin Scwartz Lausten.

Iscenesætte os selv

-Vi drømmer om at bygge selv og iscenesætte os selv. Har man den mulighed som præst når man ikke er den der betaler, spurgte Arkitekt Mikkel Åris fra Quattro Arkitekterne i sit indlæg.

Han mener at man bør få lavet flere faste standarder, når man vælger at skal bygge en ny præstebolig i dag.

-Der er væsentlige prisforskelle på de boliger der bliver opført og forskellige kvalitetsniveauer.

Man bør kunne lave en standard på eksempelvis rumstørrelser, bæredygtighed og udbudsform. Mikkel Åris nævnte også at mange gamle præstegårde ikke behøver at blive revet ned, men sagtens kan renoveres.

Skimmelsvamp kan undgås

Jakob Ølgaard Nicolajsen fra kirkeministeriet var manden med tallene.

Han kunne fortælle at det samlede forbrug på præsteboliger på landsplan er 7%. Hvis man kigger på tallene over tid så ses det, at mange steder har store udgifter med års mellemrum. Det kan være et tegn på at præsteboligerne ikke løbende renoveres, men først bliver det når der kommer en ny præst til i sognet.

Jakob Ølgaard Nicolajsen pointerede, at noget skimmelsvamp måske kunne undgåes, hvis man i stedet holdt præstegården løbende renoveret.

Wauv-faktor

Provst Jørgen Christensen fra Hillerød kunne fortælle, at ud af de tyve præstegårde der er i hans provsti, så er der kun tre han vil betegne som supergode.

-Så hvordan får man tænkt rekruttering ind i præsteboligen, for det kan være en wauv-faktor, fortalte Jørgen Christensen

-Hvorfor ikke få tegnet og designet den optimale attraktive grønne tjenestebolig - og så ellers rive ned og sælge de gamle.

Pendler-præster

Sognepræst Morten Rydal fortalte, at det efter hans mening går ud over den lokale forankring når præsten ikke bor i sognet, for så får man et andet kirkeliv.

-Så vil præsten tænke i komprimering af hverdagen, fordi mit hjem er et andet sted. Med en telefonsvarer der fortæller at der er træffetid mellem kl 13.10 og 13.54. Det er prisen for at ophæve bopælspligten, mente Morten Rydal.

En viljesag

Menighedsrådsformand Erling Vingborg erklærede sig selv for meget uromantisk når det gælder præstegårde.

-Kirken er en af de sidste institutioner der har bevaret begrebet tjenesteboliger.

De store gamle boliger afskærer jo mange mulige emner fra, at flytte til et sogn. Eksempelvis par der ikke kan flytte.

-Så hvorfor skal det ikke være en viljesag at vælge hvor man skal bo, sluttede Erling Vingborg.

Inspiration

Forsøg i folkekirken

På forsogifolkekirken.dk er der korte og pædagogiske beskrivelser af forsøgsvilkårerne, eksempler på udfyldte forsøgsansøgninger, som er lige til at tage ned fra hylden, en beskrivelse af mulighederne for facilitering, en samtaleguide og meget, meget mere. 

Klik her for at komme til hjemmesiden