2019
Nyheder

220 børn i fællessang

Den 5. april mødes over 200 elever i Dronninglund Kirke for at synge påsken salmer. Arrangementet er en solid tradition, som har mange år på bagen. 

Der bliver liv og glade dage i Dronninglund Kirke, når mere end 200 elever synger påsken ind. Foto: Pia Uth

Af Pia Uth

Påskesalmesangen med mere end 200 elever fra skoler i og omkring Dronninglund er fællessang med de lokale organister, der danner band og spiller på violin, melodica, orgel og klaver. 

Der er en sang til hver af dagene i påsken, og mellem hver salme bliver påskens historie ganske kort fortalt. Børnene skal også opleve Teater Elantori, som opfører koncertfortællingen ”P for Påske”. Man tager en stige, nogle brædder, en plade, en tornekrone, en stak noder og et par andre småting. Og vupti så har man P for Påske, påskens dramatiske fortælling i børnehøjde. De to forestillinger i Dronninglund Kirke er premieren på det nyudviklede teaterstykke fra musikteatret Elantori. Koncertfortællingen bevæger sig fra indtoget i Jerusalem til påskemorgen og eleverne møder undervejs musik af Bach, Händel, Messiaen og Anton Heiler.

Om arrangementet i Dronninglund Kirke

Tid: Fredag 5. april kl. 9.00 (teater kl. 9.00 og salmesang kl. 10.00)

Sted: Dronninglund Kirke

 

Se mere på www.skolekirke-broenderslev.dk