2018
Nyheder

Samtaler om eksistensen

De samtaler, hvor man for alvor tager sig tid til at lade langsomheden sænke sig og lytte, kan indgyde nyt mod. Sådan en samtale skal sjælesorgssamtalen være, mener pensioneret præst og forfatter Hanne Pahuus, der har udgivet en bog om emnet.

Opmærksomhed, nærvær og accept er hovedingredienser i den gode samtale, fortæller Hanne Pahuus. Foto: Lars Horn/Baghuset

Af Louise Graa Christensen 

I en samtale kan den, der søger hjælp og afklaring, opleve at blive opfattet og set på en omfattende måde, hvilket kan få en til at føle sig mere hjemme i verden.”

Sådan lyder den første sætning i første kapitel i bogen ”Samtaler om eksistensen” skrevet af Hanne Pahuus, der er pensioneret præst og nu supervisionskonsulent tilknyttet Aalborg Stift. Sådan som sætningen også vidner om, er samtalen ifølge Hanne Pahuus en vej til fornyet livsenergi. Det er dog hverken de korte, hurtige samtaler, der foregår henover køledisken i supermarkedet eller dem med sidemanden i bussen mellem to stop. For det er sjælesorgssamtalen, Hanne Pahuus skriver om i sin nye bog.

”Jeg synes, at den type samtaler kan noget helt specielt, hvis man som sjælesørger ved, hvordan man lytter, stiller uddybende spørgsmål og i det hele taget er en form for fødselshjælper for et andet menneske, så det kan træffe sine egne valg i livet,” siger hun.

Hanne Pahuus har arbejdet med sjælesorgssamtaler både på et praktisk og et teoretisk plan gennem mange år, og allerede fra barnsben interesseret sig for den sokratiske samtale, hvor man nærmer sig svaret på et alment spørgsmål gennem det konkrete og selvoplevede, for så at nå til en konsensus om en ny fælles, almen erkendelse. 

Sjælesorgssamtaler handler ikke om pingpong

Skridtet fra selv at føre sjælesorgssamtaler med sognebørn til at skrive en bog om emnet tog Hanne Pahuus, fordi hun begyndte at undervise i sjælesorgssamtaler og så, at det gav mening med ny inspiration. Inspirationen til den gode sjælesorgsamtale finder man i bogen dels via eksistentielle tænkere, som Hanne Pahuus finder særligt relevante, og dels via konkrete eksempler fra hendes eget virke. Det drejer sig om filosoffen Martin Buber, der beskriver, hvordan vi bliver til som os selv i et ægte møde med et andet menneske. Desuden de elementer af religionsfilosoffen Paul Tillichs tænkning, som er relevante for den eksistentielle samtale. Bogen er inddelt i temaer, blandt andet om ondskab og skam.

”Siden mine teenageår har jeg været interesseret i filosofi og teologi. De emner, jeg har valgt, er blevet til i krydsfeltet mellem mine egne interesser og de følelser og tanker, jeg gennem tiden er stødt på hos de mange mennesker, jeg har haft sjælesorgssamtaler med,” siger hun. 

Også selve samtaleformen har hun fundet via mange års erfaring og inspiration fra de eksistentielle tænkere:

”I almindelige samtaler foregår det som regel sådan, at først fortæller den ene noget, så får den anden associationer, og så bliver det pingpong. Det er udmærket, men i en sjælesorgssamtale skal man som sjælesørger holde sig mere tilbage. Det er ikke, fordi man ikke må inddrage sig selv, men det handler meget om at tale om, at nogle følelser er en del af et eksistentielt grundvilkår,” siger hun.

I sin bog lægger Hanne Pahuus også op til, at sjælesorgssamtalen med de elementer, hun skriver om, kan anvendes af andre faggrupper end præster. Det kunne for eksempel være lærere, pædagoger, læger og sygeplejersker i det omfang, deres tid tillader det. 

”Jeg synes, at vi som præster med vores måde at gå til denne form for samtaler på har noget at  bidrage med i andre sammenhænge. Mange faggrupper vil have gavn af at kunne lytte på en indlevende og nærværende måde uden at ville noget bestemt med det andet end bare at være der. Det betyder ikke, at man ikke kan gribe det an på andre måder, men jeg tror stadig, man vil kunne finde inspiration i bogen,” siger hun.

Ned i tempo

Adspurgt om hvilke ingredienser, den gode sjælesorgssamtale indeholder, og hvilke værktøjer man kan bruge, understreger Hanne Pahuus, at hun ikke synes, man kan tale om værktøjer. Derimod handler det om en holdning til andre mennesker: 

”Snakker man om, at der findes værktøjer til at føre en god samtale, bliver det uægte. Det handler snarere om en grundholdning, hvor det underliggende er opmærksomhed, nærvær, accept og humor,” funderer hun.

Og ifølge Hanne Pahuus er der hårdt brug for netop denne holdning til andre mennesker i dagens Danmark:

”Sjælesorgssamtaler er nok især vigtige, fordi mennesker konstant skal præstere i dag. Det er udmærket, men vi glemmer lidt, at der også er andre sider af os - noget som kræver nærvær over for hinanden. Har vi ikke den side af livet med, som ikke handler om udbytte og præstation, tærer vi på vores livsenergi,” siger hun og fortsætter:

”Hvis jeg under en sjælesorgssamtale sidder og siger, at vi lige skal have fikset et problem, sker der ikke rigtig noget. Jeg skal sanse den andens kropsudtryk, klangen og tonen i det, der bliver sagt, og det kræver en vis form for langsomhed.” 

Formår man som sjælesørger at møde andre, som Hanne Pahuus beskriver i bogen, kan en samtale sætte noget forvandlende i gang, mener hun.

”Det vil typisk være sådan, at den, man taler med, begynder at mærke forskellige følelser og kunne sætte ord på. Måske viser det sig, at man er meget fastlåst i noget, som der via samtaler kan blive løst op for. Det handler ikke om at kredse om sig selv, men om at rette blikket mod verden”.

Samtidig er sjælesorgsamtalen også værdifuld for sjælesørgeren.

”Det er opbyggeligt, for selvom der kan være en vis tunghed forbundet med at lytte til svære ting, er det også en glæde, når der kommer en dyb indsigt hos et andet menneske, og man pludselig ser, at der kommer lys i det menneskes øjne og fornemmer en lettelse.”


Blå bog Hanne Pahuus

F. 1947, er i dag pensioneret, men fortsat samtale- og arbejdsvejleder, samt tilknyttet Aalborg Stift som supervisionskonsulent. Har været kursusleder og underviser på grundkurser i sjælesorg på Folkekirkens Uddannelse og Videnscenter i Løgumkloster, samt på et kursus om ”Den eksistentielle samtale- i teori og praksis” samme sted. Fra 1983 – 1990 sognepræst I Gjerrild - Hemmed pastorat i Aarhus Stift og fra 1990 – 2012 sognepræst i Sønder Tranders sogn i Aalborg Stift. I 2002 udgav hun bogen: Paul Tillich: ”Det evige i nuet”. ”Samtaler om eksistensen” er udkommet på Aalborg Universitetsforlag.

Martin Buber

1878-1965, østrigsk-israelsk filosof og teolog. Hans udgangspunkt er den basale forskel mellem menneskets relation til en ting (et jeg-det-forhold) og til en person (et jeg-du-forhold), hvor det afgørende er samtalen, dialogen. Man kan undertiden have et jeg-det-forhold til et andet menneske (et du), men man kan kun blive et ægte jeg i relation til den anden som et du, hvor jeget helt er udleveret til den anden i fri og åben dialog. Det specifikt menneskelige er ikke jeget, men forholdet mellem jeget og duet.


Kilde: Den store danske

Paul Tillich

1886-1965, tysk evangelisk teolog og filosof. Med bogen The Courage To Be (1952, da. Mod til livet, 1995) fik han sit gennembrud, fulgt af hovedværket Systematic Theology, 1-3 (1951-63). Tillichs begreber om troen som "modet til at være til" og som "accepten af at være accepteret" er eksempler på hans formidable evne til at oversætte traditionel teologi til et psykologisk genkendeligt sprog.


Kilde: Den store danske