2017
Nyheder

”Det føjer mening til tilværelsen”

Som besøgsven oplever Karen Marie Dalgaard, at hun gør en forskel for de mennesker, hun kommer hos. Hun taler med dem om små hverdagsting såvel som om livets svære spørgsmål. Og glæden ved besøgene går begge veje.

Karen Marie Dalgaard bl.a. besøgsven for en mor, der står til at miste en datter med alvorlig sygdom. Foto: Michael Bo Rasmussen/Baghuset

Netop fordi Karen Marie Dalgaard mener, at der alt for sjældent er plads til den dybe menneskelige kontakt i vores samfund, synes hun, kirkens diakonale arbejde er så vigtigt. Foto: Michael Bo Rasmussen/Baghuset

”Det er ikke alle, heller ikke min egen familie, der forstår, hvorfor jeg gør det," fortæller Karen Marie Dalgaard. Foto: Michael Bo Rasmussen/Baghuset

Af Louise Graa Christensen

Efter en lang karriere som både sygeplejerske og forsker inden for den lindrende indsats for uhelbredeligt syge og deres pårørende fik 63-årige Karen Marie Dalgaard lyst til at prøve noget nyt. Så i forbindelse med sit engagement i kirkekoret ved Vadum kirke i Vadum Sogn og en snak med præsten tog hun en beslutning: Hun ville være besøgsven.

”Jeg har længe tænkt over, at det var noget, jeg havde lyst til at bruge tid på, når jeg gik på efterløn. Og da tanken modnede, kom jeg frem til, at jeg gerne ville tale med efterladte og mennesker, der står over for alvorlig sygdom,” siger hun og forklarer, at hun gennem hele sin karriere har arbejdet med patienter og pårørende og hele tiden har haft glæde af at tale med dem i professionelt øjemed.

”Men nu ville jeg gerne ud i praksis og være der, hvor jeg selv kan gøre en forskel. Jeg synes, jeg har noget at tilbyde, fordi jeg som besøgsven tør gå ind i svære samtaler om sygdom og død,” siger Karen Marie Dalgaard. 

Hun påpeger, at besøgsvenner naturligvis kan være værdifulde på forskellige måder og gøre vidt forskellige ting – det kan også have stor værdi at gå i biografen eller lave andre aktiviteter sammen, da det ofte er ensomme mennesker, der ønsker besøgsvenner. Men for hende er det de svære samtaler, der giver mening, fordi det er der, hun er stærkest, fortæller hun. 

Deler ud af egne historier
På nuværende tidspunkt er Karen Marie Dalgaard besøgsven for tre forskellige mennesker i forskellige situationer. En kvinde, hvis mand er død, en mor, der står til at miste en datter med alvorlig sygdom og en familie, hvor manden er ramt af demens. Et af stederne kommer hun cirka hver anden uge, og de to andre en gang om måneden. For Karen Marie Dalgaard er det vigtigt at fremhæve, at der ikke er tale om en sur pligt eller en tung opgave. 

”Det er ikke alle, heller ikke min egen familie, der forstår, hvorfor jeg gør det. Men jeg er ikke så interesseret i for eksempel at bruge tid på at købe ting. Det giver mig ikke noget. Men at være besøgsven føjer mening til tilværelsen,” siger hun.

Hun fortæller, at hun i samtalerne med dem, hun besøger, også deler ud af historier fra sit eget liv, og at de ellers taler om det, der måtte falde dem ind – hvad enten det er noget, der foregår ude i verden eller inden for hjemmets fire vægge.

”Det vigtigste er, at de føler, de kan tage fat på noget vanskeligt. Det er utroligt, hvor hurtigt folk kommer i gang med at snakke om de svære ting, hvis du signalerer, at de kan føle sig trygge,” siger hun.

Vi skal involvere os i hinanden
Hvor man måske skulle tro, at det giver mest mening at tale med sine nærmeste om livets sværeste spørgsmål, er det ikke tilfældet for de mennesker, Karen Marie Dalgaard besøger. For selvom de har en familie og en omgangskreds, er det ikke nødvendigvis der, de for alvor får luft for deres bekymringer:

”Jeg kommer udefra og har ikke noget i klemme. For eksempel kan det være svært at tale med sine børn om sygdom og død, men når jeg kommer som en fremmed og slår ørerne ud, synes det mindre farligt, fordi man ikke skal tage hensyn til, om jeg kan klare at høre om det,” siger hun.

Samtidig med at Karen Marie Dalgaard kalder sig selv en fremmed, er det vigtigt for hende at pege på værdien af kontinuitet:

”Det med de lange samtaler og kontinuitet er ikke noget, vi ser ret meget til i sundhedssystemet i dag. Og rundt om i nabolagene hjælper man heller ikke hinanden på samme måde som før i tiden, men har tendens til at blive bag ligusterhækken. Derfor er det vigtigt, at vi involverer os mere i hinanden,” siger hun. 

Svært at række ud efter hjælp
Netop fordi Karen Marie Dalgaard mener, at der alt for sjældent er plads til den dybe menneskelige kontakt i vores samfund, synes hun, kirkens diakonale arbejde er så vigtigt. Og heriblandt altså også ordningen med besøgsvenner. Derfor håber hun, at flere vil få viden om muligheden for at blive besøgsven rundt om i landets sogne.

”Jeg tror stadig, der er folk, der ikke kender ordningen. Det er ærgerligt, fordi jeg tror, at de, der har brug for hjælp, kan have svært ved at række ud efter den. Derfor er det også så vigtigt, at kirkerne får oplyst om muligheden, for jeg er ikke i tvivl om, at der er et stort behov,” slutter hun.