2016
Nyheder

Allehelgen: Vi mindes på de sociale medier og i kirken

Det er blevet populært at mindes vores døde. Både på sociale medier og i kirken.

Christian Roar Pedersen

Allehelgen er blevet populær både online og offline

Det er blevet populært at mindes vores døde. Både på sociale medier og i kirken.

5. NOVEMBER 2016. Christian Roar Pedersen

Allehelgen er blevet populær både online og offline

“Jeg vil tænde et lys for min far, som jeg mistede som 14 årig.”

Sådan skriver en 16-årig pige på Aalborg Stifts facebookside. En anden skriver:

“Jeg vil tænde et lys for vores elskede og savnede søn, som snart ville kunne blive 20 år, samt mine savnede forældre.”

Og de er ikke de eneste, der benytter de sociale medier til at dele sorgen. Over 4.900 personer har delt dette facebookopslag, hvor de tilkendegiver, at de vil mindes en afdød på søndag.

At danskerne har behov for at mindes deres døde, kan også aflæses i kirkegangen. Der kommer dobbelt så mange i kirke til allehelgen som på en almindelig søndag. Sidste år var der 15.859 deltagere til gudstjenester allehelgen. På en gennemsnitssøndag ligger deltagertallet på 8.317. Selv den kristne højtid påske må se sig slået af allehelgen, hvis man kigger på antallet af kirkegængere.

Allehelgens søndag falder første søndag i november. Til gudstjenesten inviterer mange kirker de pårørende, der har mistet i løbet af året. Navnene på de døde bliver læst op i mange kirker, og der bliver tændt lys for dem.