2014
Nyheder

Trine Gjørtz hjælper mennesker i sorg

Alle oplever på et tidspunkt at miste den, de har allermest kær. I Folkekirkens Sorggrupper på Mors kan de efterladte dele sorgen med hinanden og sognepræst Trine Gjørtz hjælpe dem videre ud på livets vej

Trine Gjørtz tager imod et af sine sorgbørn, Mads Breiner Andersen, efter en halvmaraton. Foto: Bo Lehm

Af Lea Holtze

Hvad gør man, når fars nye kæreste pynter op til jul på en anden måde, end mor ville have gjort? Hvordan kan man forberede sig på, at den ene forælder ikke er der, når studentervognen kommer forbi? Og hvordan kan man have far med sig til sin konfirmation, når han er død?

Det er spørgsmål som disse, der rejser sig i helt almindelige teenageliv, når mor eller far mangler. Og svarene finder unge i samråd med sognepræst Trine Gjørtz, når de hver måned mødes i en af Folkekirkens Sorggrupper på Mors.

“Unge oplever meget, der er skælsættende for deres identitet. Når de samtidig har mistet en forælder, har de hele tiden to identiteter. Derfor har de brug for et sted, hvor de kan vende og dreje deres tanker, så de kan være i verden som hele mennesker, selvom de har mistet,” forklarer Trine Gjørtz.

Ekspert i sorg

Sognepræsten etablerede den første sorggruppe for unge i 2010. Siden er det blevet til flere sorggrupper for yngre og ældre teenagere og senest også en for voksne.

“Som præst er jeg med fra fødsel til død – herude, hvor folk lever. Og jeg arbejder på mange måder med sorg, når jeg møder mennesker, der har mistet, i alle aldre. Det er den erfaring, jeg bruger,” siger hun og fortsætter:

“Samtidig arbejder jeg også med livet, for kristendom har meget med livsmod at gøre. Og jeg beskæftiger mig med mange af livets store temaer – skyld og skam for eksempel. Det er jo noget af det, de efterladte bærer rundt på i verdens tungeste rygsæk. De har brug for mod, håb og tro på, at det hele nok skal gå. Det kan jeg forsøge at give dem.”

På de månedlige aftenmøder taler grupperne i begyndelsen om oplevelserne på sygehuset, begravelsen og den første svære tid. Senere kan det handle om de situationer, der opstår, hvor savnet pludselig føles ekstra tungt. Emnet afhænger af, hvad der melder sig, når Trine Gjørtz stiller det enkle spørgsmål: “Hvordan går det?”

At rejse sig igen

Formålet er ikke at komme over tabet. Tværtimod. Det er at komme videre med den afdøde, understreger Trine Gjørtz. Og i den situation er det afgørende for de efterladte at møde andre i samme situation.

“Hvis man skubber sine følelser, tanker og bekymringer væk, sætter det sig som en knude i maven. Vi vender og drejer i stedet det hele sammen, så de kan tale om det, der er svært, og tage det med sig tilbage i den virkelige verden. Vi dyrker ikke sorgen, men der opstår hele tiden situationer, der skal bearbejdes, så de kan tage næste skridt ud i livet. De skal lære at leve et liv, hvor de har den afdøde med sig,” siger hun.

Nogle af de unge fra den allerførste sorggruppe mødes stadig. Og med tiden kommer de styrkede videre, så konfirmationen kan blive en fest og studenterhuen komme på.

“Når de mister, bliver de slået fuldstændig ud af kurs og får en livserfaring, de gerne ville have været foruden. Men de opdager, at de faktisk er i stand til at hive sig tilbage til verden,” siger Trine Gjørtz.