2014
Nyheder

Folkekirken tager med de unge på festival

Når tusindvis af festivalgæster på onsdag indtager Skalskoven ved dette års Nibe Festival, slår Folkekirken også teltdørene op. Indenfor er der ro, nærvær, tid til samtale – og kaffe på kanden døgnet rundt, fortæller præsterne bag.

Folkekirkens telt er altid bemandet med en præst og to til tre frivillige. Arkivfoto: Allan Mortensen

Af Lea Holtze

Rytmerne dunker, festen går højt, og stemmerne fra Dicte, Rasmus Seebach og Michael Falck lyder fra scenen, når dette års Nibe Festival på onsdag går i gang. Og for niende år i træk er der også kaffe på kanden, frivillige, der hygger om de unge i kolonihaven, og “teltpræster” i præstekjoler, når folkekirken slår teltpløkkerne i.

Det er Aalborg Stifts ungdomspræst Marie Petersen, sognepræst Elisabeth Hildestad og en lang række andre præster og frivillige, der står klar i teltåbningen til at modtage de unge festivalgæster døgnet rundt.

“Kirken skal være der, hvor mennesker er. Og Kirken kan tilbyde et rum til ro og eftertænksomhed, en snak, en kop kaffe og et kram. Her kan de komme ind og være dem, de er, uden at skulle præstere noget,” siger Marie Petersen.

Et pusterum

På en festival, hvor tempoet er højt, og alkoholen flyder, kan følelserne godt blive flossede. Og så er det rart, at man har nogen at tale med – enten i kirketeltet eller i den mere private skurvogn bag teltet, tilføjer Elisabeth Hildestad.

“En festival flytte grænser, og derfor kan man have brug for et pusterum. Måske har man fundet en kæreste, eller måske render ens kæreste med en anden. Der kan være mange ting, der rør sig. Så sidder vi klar, som Kirken altid gør, når man har brug for en at snakke med,” siger hun.

Hver dag under festivalen er der andagt og musikgudstjeneste. I “Morfars lænestol” fortæller præster historier, og festivalgæsterne kan få vasket deres fødder. I kolonihaven foran teltet hygger de ældre frivillige om de unge, som kun bedsteforældre kan gøre det. Og som det eneste telt på festivalen holder folkekirken døgnåbent – for kirken er altid åben, understreger Marie Petersen.

“Som præster lytter vi og tager de unge alvorligt uden at tage stilling. Vi er vandt til at rumme mange svære ting. Så vi inviterer de unge til en snak, men lige så meget bare til nærvær og samvær,” siger hun.

Kirkens kerneydelser

Hver festivaldag har et tema, hvor kirketeltet kommer omkring nogle af Kirkens kerneydelser – vielse, dåb, konfirmation, gudstjeneste og begravelse.

Når den første dag står i vielsen og kærlighedens tegn, bliver der hængt hjerteformede balloner op, lagt kærlighedsspil frem, og når de unge drager videre ud på festivalpladsen, kan de gribe et kondom i krukken ved siden af mannakornene, fortæller Elisabeth Hildestad.

“Det handler om næstekærlighed. De skal elske sig selv og hinanden, og det indbefatter også, at de skal passe på sig selv og hinanden. Vi opfordrer ikke til, at de skal springe i teltet, men at de skal passe på hinanden, hvis de gør,” forklarer hun.

Den sidste dag er temaet begravelse, hvor der blandt andet er stillet to urner frem, hvori de unge kan “begrave” en tanke eller oplevelse, de gerne vil lægge bag sig.

“Ved at flytte kirken ud til de unge, får de måske øje på, hvad de kan bruge Kirken til. Man skal være præst for den menighed, man er kaldet til. Det er det, vi er her ved at vise, at Kirken er der i alle aspekter af livet – med åbne arme og kaffe på kanden,” siger Elisabeth Hildestad.