2012
Nyheder

Kirkekor del af folkekirkens fødekæde

Der findes 600 børne- og ungdomskor i de danske folkekirker. For kirkesanger Theresa Lundquist, som du kan opleve i DR Kirken tre søndage i januar, er disse kor en god måde at få fat i de unge på. Hendes egen livshistorie viser, at korsang kan føre til både sangerkarriere – og måske et præstejob

Tekst og foto: Christian Roar Pedersen

Når DR Kirken søndag den 8. januar kl. 14 sender tv-gudstjeneste fra Sønderholm Kirke, indleder kirkesanger Theresa Lundquist med solo at synge salmen “Der er en vej” for de 70.000 seere.

Theresas egen vej til at medvirke i DR Kirken har trods hendes kun 24 år været lang. Hendes rejse viser, hvordan sangen kan blive en indgang til folkekirken, også hvis man kommer fra en familie, der ikke sidder på kirkebænken hver søndag.

“Fordi jeg ikke kan lade være,” kommer svaret prompte, da jeg spørger Theresa, hvorfor hun synger. Og sunget har hun i rigtig mange år.

Som 8-årig begyndte hun at synge i kirkekor i Arden. Det var hun glad for og havde et talent ud over det sædvanlige. Derfor søgte hun stilling som korsanger ved Hobro Kirke. Der blev de så glade for hende, at de betalte en uddannelse som kirkesanger ved Kirkemusikskolen. Uddannelsen tog hun på deltid fra hun var 15-17 år.

Musikken blev ved med at følge Theresa, og til sommer bliver hun bachelor i klassisk sang fra musikkonservatoriet i Aalborg. Ved siden af musikstudiet er Theresa fast kirkesanger i Sønderholm og Frejlev kirker og for tiden leder af pigekoret i Frejlev.

En søndag da Theresa sang i Sønderholm Kirke, var der en helt speciel gæst på kirkebænken. En midaldrende kvinde, hun ikke havde set før i kirken. Det viste sig at være Janne Wibroe fra DR Kirken, der var taget ud for at tjekke om sognepræst Sussie Foged, egnede sig til at være med i DR Kirken. Det gjorde hun, og Theresa blev sat til dels at synge solo og dels af lede pigekoret under tv-optagelserne den 2. og 3. december.

“Det var rigtig sjovt, men der var meget der skulle på plads,” fortæller Theresa entusiastisk.

Hun har ikke brugt megen tid på at spekulere over, at hun ender på 70.000 menneskers tv-skærme. I stedet er tiden brugt til at gøre Frejlev pigekor klar til tv-optræden. Under optagelserne prøver hun at se bort fra tv-kameraerne og se opgaven som en almindelig tjeneste i kirken.

Når man ankommer til den gamle middelalderkirke under prøverne, er det ellers svært ikke at bemærke, at landsdækkende tv er tilstede. Tre store lastbiler med DR-logo og adskillige mindre køretøjer fylder godt op foran præstegården og kirken.

Inde i selve kirken er et virvar af ledninger og projektørlys. Kameramændene er dybt koncentrerede om deres opgaver, og produceren Janne Wibroe farer rundt i kirken med headset på hovedet, og taler med teknikken ude i lastbilerne. Lyd og lys skal være perfekt inden selve optagelserne går i gang.

“Disse gamle middelalderkirker er ikke bygget til at lave tv i. Det er en udfordring hver gang,” betror produceren i en pause.

Så er det Theresas tur til at synge “Der er en vej”. Hun virker meget roligt, også i stemmen som ellers ofte kan afsløre nervøsitet. Stop. Kameraet skal lige stå på en anden måde, og lyset ligeså. Og så skal lyden justeres. Syng igen. Stop. Syng.

Theresas lange erfaring som sanger på højt niveau hjælper hende:

“Går det helt galt kan vi tage det om,” fortæller hun efterfølgende. En ting hun ikke er vant til, når hun synger koncerter, hvor” man bare på” uden den mulighed for ændringer.

Egentlig lå den karriere, der nu har ført Theresa til DR Kirken, ikke lige for. Theresas familie kommer kun sjældent i kirken. Kun til barnedåb og begravelser. Ikke til jul og mange af dem er blevet viet på rådhuset. Men at den sangglade pige begyndte i kirkekor i en ung alder, har gjort hende fortrolig med folkekirken.

Ifølge Maria Winther Jørgensen, der er generalsekretær i Folkekirkens Ungdomskor, er der omkring 600 børne- og ungdomskor ved de danske kirker.

For Theresa har disse kor et kæmpe rekrutteringspotentiale. Det viser hendes egen historie.

“Man skal ikke undervurdere, hvor meget korarbejdet betyder. Det er så vigtigt at holde gang i korarbejdet. Det er en del af fødekæden til kirken senere,” siger hun og fortsætter:

“Man hører tit at man skal have de unge i kirke. Et af de steder, hvor man faktisk får fat i nogle af dem, er gennem korarbejdet. Jeg tror det er lettere at få dem ind i miljøet den vej.”

Selv om sangen betyder meget for Theresa, og hun ikke kan forestille sig et liv uden den, har mødet med kirken betydet, at hun til september begynder på teologistudiet i Århus. En ting hun selv aldrig havde troet, hun kunne finde på. Men mødet med “nogle kanondygtige præster”, og den megen tid hun har tilbragt i kirkerne, har langsomt men sikkert øget hendes interesse for teologien.

“Jeg kunne godt forestille mig at ende som præst. Jeg kan jo ikke være 100% sikker på, at det er noget for mig, men jeg bliver nød til at prøve det af,” fortæller hun.

Sangeruddannelsen vil hun fortsætte med privatlærere ved siden af teologistudiet, og så ellers synge i kirkerne.

For sangen “skal stadigvæk være der, jeg kan ikke undvære den,” smiler Theresa Lundquist.