2012
Nyheder

Kirkekalenderen: Godt begyndt - langt fra mål

Kirkeministeriets kirkekalender-app skæmmes af fejl, mangel på kreativitet og fokus på administration, skriver Christian Grund Sørensen i denne anmeldelse

Christian Grund Sørensen

Folkekirken bør ikke skamme sig over sit fantastiske budskab, som tilfældet er i Kirkeministeriets app til smartphones

Folkekirkens nye app “Kirkekalenderen” tilbyder let adgang til at finde rundt i en bred vifte af kirkelige arrangementer. En fin og meget relevant tanke nu, hvor antallet af smartphones og iPhones øges med raketfart.


Med en ukompliceret søgning kan man finde frem til kommende gudstjenester og arrangementer i et givent sogn. Det er en fin funktion. 


Det samme er et praktisk opslagsværk med info om præster, menighedsråd og kirkefunktionærer og mulighed for mailafsendelse og opkald herfra. Fint!

Ros til de fine design og anvendelsen af Folkekirkens nye logo.

App’en skæmmes desværre af en række fejl og dårlige valg. Den skæmmes også af, at man tydeligvis ikke har ønsket at udnytte de mange kreative muligheder, som findes i en app. 


Man kan spørge sig selv: Hvorfor?

Det virker som om app’en er designet med tanke på administration. Der er links til statsforvaltningerne men ingen til Kirkens Børneklub! Er det mon Kirkeministeriets indflydelse, der anes?
 Folkekirken bør ikke skamme sig over sit fantastiske budskab, men bruge teknologien på et tidssvarende og professionelt til at invitere folk indenfor. En app er også en del af Kirkens ansigt og forkyndelse!

Roser med torne

Man kan ikke søge på mere end eet sogn ad gangen. Det er besværligt ved flersognspastorater, hvor man skal søge på hvert sogn for sig.
Man kan ikke søge efter f.eks. koncerter, familiegudstjenester, babysalmesang for et område større end det enkelte sogn.
Søgning og visning af kirkens placering på kort fungerede ikke og der er døde links.
App’ en crascher hyppigt og kræver genstart af telefonen.
Kun få sogne er repræsenteret i systemet endnu, så man søger hyppigt forgæves. App’en viser ikke, i hvilket sogn man befinder sig.

Kan det gøres bedre?

App’en kunne let foreslå arrangementer indenfor brugerens interesser over et større geografisk område.
App’en kunne aflæse ens position, og guide i forhold til arrangementer, når man f.eks. er i sommerhuset eller på rejse.
Den kunne lære af ens foregående valg, forbinde med andre børneforældre før familiegudstjenesten eller dele på sociale medier. Blot for an nævne nogle nærliggende muligheder.

Konklusion

Kirkekalenderen er en del af Folkekirkens udadvendte ansigt. Derfor skal den ikke blot virke, den bør også udnytte teknologien til at anspore folk aktivt til at få gavn af Folkekirkens mange fantastiske tilbud. Det sker kun i ringe grad med den nuværende app. Smartphonebrugere forventer en app, som giver væsentlig mere end det trykte kirkeblad. Derfor skal Folkekirken op på hesten igen og igang
Vi ser frem til “Kirkekaleren 2.0”!

Teknisk

Folkekirkens nye app “Kirkekalenderen” findes til Android og iPhone. Den er testet med Android 4.0.4. Google brugerrating 2/5

Christian Grund Sørensen 
Sognepræst i Kongens Tisted, Binderup og Durup
Cand.It. & Ph.d.-studerende i digitale medier og kommunikation på Aalborg Universitet.