2010
Nyheder

Healing/bøn for syge

Referat af hovedpunkter fra Studiedagen 1.november 2010 i Vejgaard Sognehus

Studiedagen begyndte kl. 9.30 med morgenkaffe og en salme, og havde dernæst 4 hovedpunkter:

  • Indledning’ ved spr. Benedicte Tønsberg og spr. Thomas Jakobsen;
  • Healing i nyåndelig perspektiv’, ved healer Anne Kraft;
  • Helbredelse i NT og i teologien’ ved cand.theol. Henrik Holmgaard, kirken Mosaik,
  • Bøn for Syge i vore lutherske søsterkirker’ ved spr. Thomas Jakobsen.

Thomas Jakobsen indledte med nogle betragtninger over emnets kontroversialitet, bl.a. at han selv i 1984 som stud.theol. var blevet forsidestof på både BT og Ekstrabladet, i forbindelse med forbøn og helbredelse. Han gjorde opmærksom på, hvorledes ‘healing’ ikke begrænser sig til fysisk helbredelse, men omfatter hele mennesket, også sind/hjerte. I en tidligere dansk sognekirke i Flensburg var det muligt at finde annoncering af forbønsgudstjenester for syge, så emnet er mere kontroversielt i Danmark, end syd for grænsen. Thomas Jakobsen har selv på et tidspunkt anbefalet forbøn ved pastor Ole Skjerbæk Madsen som en sidste udvej i et medicinsk håbløst tilfælde med helbredelse til følge, – en helbredelse som i sygejournalen blev noteret som ‘mirakuløs bedring’.

Benedicte Tønsberg fortsatte med træk fra sin personlige historie og opvækst, som indebar mødet med Alexander-teknik, Else Kjærs bevægelseslære, Findhorn Foundation i Skotland, Martinus og Rudolf Steiner m.fl. – Videre fortalte Benedicte Tønsberg om erfaringer og indtryk fra hendes og andre medlemmer af udv. Folkekirke og Religionsmødes arbejde på F – alle kan bruges som en kanal, hvorigennem noget ledes over i klienterne, – det er ligesom når forældre ‘puster på såret’ når et barn er faldet: det hjælper; – der er forsk. former for healing: ved håndspålæggelse, tankehealing, fjernhealing, – men man kan ikke overføre mere energi til klienten, end denne (måske ubevidst) er i stand til at modtage; alt kan heales: mennesker, sjælen, dyr, den personlige udvikling, miljøet, en mark, blomster, huse og rum. – Overførslen mærkes som en let vægtløshed, eller som varme/kulde; nogle ser billeder, eller mærker en summen i kroppen; enkelte gange kortvarige smerter. Ro. – Hvem/Hvad er det, som bruger Anne Kraft som kanal og for hvad? under udførelsen af dette punkt i sit foredrag redegjorde Anne Kraft for sin personlige religiøse udvikling, fra gudstjenesterne som barn, over en længere periode med absolut afvisning af al religion, hvor hun ikke kunne bruge ordet ‘Gud’, men i stedet følte en stor befrielse ved at læse ‘lys’, ‘energi’ el.lign. i stedet for ordet ‘gud’. Anne Kraft finder nu, at det er det letteste at bruge ordet ‘gud’ i stedet for: “‘noget stort’ bruger mig som en kanal”. ‘Vi har vældig mange hjælpere (engle el.lign.)’ og Anne Kraft beder Gud om hjælp når hun skal heale, men hun kan ikke se åndelige væsener. – Første gang AK skulle heale kunne hun se sine hænder blive gamle, en 80-årigs hænder, og det forstår hun som at det er en gammel sjæl, som hjælper eller bruger hende som kanal. – AK opfatter hun får hjælp på mange måder: en dag fik hun 2 afbud, – og det viste sig, at klienten lige før de to afbud var en meget vanskelig og krævende klient. Trafik og bil er ikke det AK har mest styr på, men hun hjælpes, når tiden skal ‘strækkes’. ‘Ord kommer til mig, jeg ved ikke hvorfra’.

I princippet kan alle heale, men AK har taget mange kurser og et længere uddannelsesforløb i healing: det har givet tryghed i arbejdet. Hun gik selv, for 10 år siden, til alternativ behandling, og hun fik lagt sit livshoroskop, som sagde at hun havde healer-egenskaber, – uden at hun dog handlede på det. – Man må have ‘rummelighed’ for at kunne heale, for det er en kærlighedshandling: det er svært at heale en person man ikke kan rumme, og det hænder AK må sige nej til en patient, hvis rummeligheden ikke indfinder sig. – Klienter får 1 times behandling, og venner siger AK ændrer sig op til et healingsforløb: hun bliver mere intenst, får større autoritet. – Helbredelse: healing giver ro i krop og sind: man får energi så man kan tage fat på de problemer man har. Men klienterne må gøre deres hjemmelektier, som de altid ‘får for’ af AK: de må selv hjælpe til med deres helbredelse. Healing hjælper selvudviklingen.

Etik er en vigtig ting i healing. AK er medlem af Healer-ringen, som har et etisk råd og et sæt etiske regler, som healere er forpligtet på: tavshedspligt, kun at anvende de metoder man faktisk har lært, ikke fraråde fagmedicinsk behandling eller ordinerede lægemidler, ikke stille diagnoser, ikke give healing til 3.person, ikke heale gravide i 6.måned eller derover etc.

Forud for en healing forbereder AK sig ved at etablere sig en ‘god jordforbindelse’: hun har kun sig selv, bruger ingen hjælpemidler, og hun forberede sin krop, sine chakrer etc, beder Gud om hjælp. En times forløb for en klient begynder med 10-15 minutters samtale, hvor AK bruger sin clairvoyance til at danne sig et indtryk af patienten. Dernæst lægger patienten sig på briksen og de fleste lander her i en ‘?-tilstand’ af hel ro, på grænsen til søvn. 10-15 minutters kontakt-healing, hvorunder AK får besked fra ‘åndelige hjælpere’ om, hvad hun skal koncentrere sig om. – Dernæst ‘samtale-healing’, hvorunder klienten stadig ligger på briksen, medens AK sidder på en stol tæt ved og overfører energi via tanken til 3 af klientens chakrer. AK tænker lys ned i disse chakrer og lander ofte selv i en nærmest ‘?-tilstand’. – Herefter overlades klienten helt til hjælperne og AK modtager informationer om klientens fremtidige healings-forløb og til sidst spørger AK ‘hjælperne’ om lov til at afslutte healingen. – AK ‘trækker sig da ud af klienten’ og det kan være svært at få klienten op fra briksen, – det hjælper ofte med et glas vand, som vedkommende jo er nødt til at rejse sig for at modtage. – Til sidst en kort samtale og råd om at bruge resten af dagen til lige hvad klienten selv finder bedst.

Under spørgerunden blev AK spurgt om det er hårdt at være healer, hvortil hun svarede, at hun selv fik energi af at heale. Et andet spørgsmål, som blev fulgt op på lidt anderledes måde senere, var spørgsmålet om disse ‘hjælpere’ nu nødvendigvis også altid var ‘gode ånder’, – man ved jo også at der findes ‘onde ånder’- hvortil AK svarede, at hun var overbevist om, at når hun healede med kærlighed, så havde onde ånder ikke noget med hende at skaffe, kunne ikke ‘komme til’. En anden healer i forsamlingen tilføjede, at ‘onde ånder’ efter hans mening ikke findes, – at ‘satan’ er menneskets reaktion på negative ting, og som sådan findes han ikke. – En tilhører mente at kunne genkende Jesu ‘healing ministry’ i AKs arbejde, – AK fortsatte med at fortælle om, hvordan man kan heale sjælen, hjælpe den til at ‘sætte tingene på plads, på deres hylder, så man får det bedre’. Forespurgt om hvilke sygdomme AK kan heale svarede hun, at hun kan heale det meste. Problemer med menneskets grundstruktur, det fysiske skelet, kan man sjældent gøre noget ved, – men meget kan man gøre ved psykiske problemstillinger.


Herefter spiste vi en udmærket frokost, hvorefter vi kom til dagens andet hovedforedrag, af præst Henrik Holmgaard fra Mosaik-kirken. Henrik Holmgaard indledte med en præsentation af sig selv: 33 år, gift, 3 børn, – og den første cand.theol. i de sidste 20 år i den Apostolske kirke. Hans nuværende stilling var en udløber af et længere varende arbejde med unge, som så var nået alderen med familiestiftelse og var blevet til en apostolsk menighed, som han var blevet præst for.

HH fortalte derefter, hvorledes han ikke opfatter sig som ekspert på området, men at han havde mange praktiske erfaringer. Jesus er modellen, og vi tror på, at Guds Rige er kommet nær, og derfor kan vi helbrede i Jesu navn: vi er i en relation med Gud, og Gud vil helbrede, derfor kan vi også helbrede. Det er Gud som gør det. – I bibelen står der: ‘bed for de syge, for Guds rige er kommet nær’, og HH har set folk bliver raske. HH har selv et naturvidenskabeligt verdensbillede, han har altid været meget skeptisk, skulle egentlig have været biokemiker, men blev altså præst, – men har selv set folk bliver raske, ved forbøn. HH fortalte nogle eksempler fra familiens nærmeste omgangskreds. Vi skal bede for de syge, og den eneste grund til ikke længere at gøre det, er hvis de bliver raske, hvis de dør eller når Jesus kommer igen, – HH har set at nogen bliver helbredt, andre gør ikke, – men disse sidste er så troshelte, som Gud vil gøre raske i det hinsidige. Og HH har selv oplevet hvorledes han på et tidspunkt var på en retreat, og han skulle tale, men var ved at få influenza, havde feber, men i det nærvær med andre troende forsvandt symptomerne, og HH oplevede det som Guds nærvær, og en bekendt, Bettina, havde været ude for en bilulykke i Kina, hvor hun havde brækket skulderen, og det var ikke blevet sat ordentligt sammen, så HH havde sagt: ‘Nu beder vi bare for dig’, – jfr. Jakobs brev, hvor man skal gå hen til de ældste, som skal bede for én, og HH er faktisk én af de ældste i gruppen, og for HH var det bare et tegn på at Gud virker. – Ligesom en meget negativ, selvdestruktiv pige i hans omgangskreds var kommet helt forvandlet tilbage fra Taizé: hun havde taget imod Gud dernede, helt alene som hun var blandt alle de internationale besøgende dernede. – Men hvad får mig så til at tro, at Gud helbreder? spørger HH: det er erfaringen. Han har erfaret det, og så derefter læst om det i bibelen, og han kan genkende bibelens virkelighed i sin dagligdag. I og med at vi er sendt til verden sker det, og ‘the rule of engagement’ der er Jesus: Jesus er ‘the rule of engagement’: ‘Se her,’ siger han, ‘sådan helbreder man’, – og så gør vi det også. Det har noget at gøre med verdensbilledet: når man har set Gud gribe ind, så kan man heller ikke selv holde sig tilbage. Man må begynde praktisk: det ændrer vores måde at se verden på. – Der er kun få eksempler i bibelen på, at Jesus befaler sine disciple noget, men han befaler dem at gå ud og at helbrede de syge: I skal inkarnere Gudsriget. Discipelforholdet hænger sammen med helbredelsen, – Rule of engagement, det er Jesus. – Koden for discipleskab, det er ‘pagten og riget’. Pagten hører vi om i 1.mosebog 15, hvor Gud slutter en pagt med Abraham, men måske særligt lutherske teologer de kender kun pagten, og kender den alt for godt, – men ‘riget’ det er en udfordring, det er noget med at ‘gå ud’. Matt. 4. Når vi er i Kristus er vi i pagten, – men det er kun en halv sandhed, for ‘riget’ hører med.

Under diskussionen blev der gjort indsigelse fra flere sider mod denne adskillelse af ‘pagten’ og ‘riget’, af ‘gudstjeneste’ og ‘discipelskab’ Dels blev det gjort gældende, at Gud – hvor HH siger, at Gud vil have os i riget’ – at Gud vil have os i verden, som indeholder både syge og raske, gode og onde. – Overfor HH’s gentagne udsagn om at ‘Gud vil helbrede’ blev det gjort gældende, at udsagnet ‘Gud vil helbrede’ – sjælesørgerisk – skaber problemer for mennesker, som ikke bliver helbredt, – og at opgaven ikke blot var at helbrede, men også at hjælpe mennesker der ikke blev helbredt til at leve med deres sygdom. – Desuden udspandt der sig en diskussion om menighed i forhold til disciple, samt gudstjeneste i forhold til sendelse: at der i gudstjenesten både bedes for de syge og der sker en udsendelse i udgangsbønnen, menigheden i gudstjenesten bliver sendt ud efter at have fået styrket og fornyet deres discipelskab i gudstjenestefejringen.


Efter en kaffepause holdt Thomas Jakobsen et gennemarbejdet foredrag om hvad der konkret findes af materiale til forbøn for syge i liturgiske håndbøger. Thomas Jakobsen fandt, at den danske salmebogs materiale er meget tyndt, – ingen direkte forbøn, omend nok bønner, som syge selv kan bede. En gennemgang af tilsvarende materiale i Tyskland, Norge, Sverige, Finland samt den lutherske kirke i Amerika (foredragsmanuskript vedlægges) viser et noget andet billede. Konklusionen var, at der bortset fra i Sverige, til dels Norge, var en betydelig større åbenhed i andre lutherske kirker end i Danmark. Thomas Jakobsen efterlyste et ritual, både for lægfolk og for præster, som kunne anvendes ved sygesengen og udleverede efter foredraget et eksempel eller forslag til en sådan ritualsamling til alle tilstedeværende.

Diskussionen efter foredraget rummede et modsvar til TJ’s vurdering af den danske salmebog: der er både 20 og 25 salmer, som kan bruges som forbøn ved en sygeseng, og også blandt bønnerne bag i salmebogen finder man de, som kan bruges i en sådan sammenhæng. Der blev henvist til den traditionelle danske sparsomhed med ritualer, at fx. hverken udsyngning eller begravelse har et egentligt ritual i den danske folkekirke. Men det blev også påpeget, at ritualer er en støtte for mange i situationen, samt en beskyttelse af den syge: man ved hvad en forbøn indebærer, hvad den består i. – Nævnt blev også konkrete erfaringer med vanskeligheden ved at få mennesker til at lade sig bede for og en diskussion udspandt sig om, hvorvidt problemet var en kollision af verdensbilleder, – det bibelske og det naturvidenskabelige – eller om der kunne være andre årsager (blufærdighed fx.);

Dagen sluttede med fællesbøn, Fadervor, og en salme. Der deltog ca. 20 mennesker.