Fortsæt til hovedindholdet
Pressearbejde og debat
Deltag i den offentlige debat
Høretelefoner, kop, mobil, bærbar, mus, kamera, linse og plante på bord

Deltag i den offentlige debat

Folkekirken styrker sin relevans ved at blande sig i den offentlige debat i aviserne og på de sociale medier.

”Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er”. Sådan siger Jesus et sted i Matthæusevangeliet, og indimellem bruges det som argument for, at kristendom og samfund ikke har noget med hinanden at gøre. 

Der er dem, der mener, at det er en misforståelse – at Jesus tværtimod her på elegant vis gør opmærksom på, at alting er Guds, mens kejseren kun har lidt penge og en smule verdslig magt, der hurtigt forgår.

Teologiske spidsfindigheder eller ej: Hvis en kirke skal føles relevant for moderne mennesker, må den have betydning nu og her, i vores hverdagsliv, og ikke kun ”i evigheden”.

Dem, der kommer til gudstjenester, hører prædikenen og får dermed udlagt evangelieteksterne i en ofte nutidig sammenhæng. Men selvom næsten 75 procent af alle danskere er medlem af folkekirken, går en lige så stor del af dem aldrig i kirke.

Derfor må kirken også blande sig i den offentlige samtale der, hvor den foregår: i aviserne, på blogs, sociale medier og så videre.

I skrivende stund er vi i coronakrisens tredje uge, og alting handler om corona. Alle nyheder, debatindlæg, samtaleprogrammer osv. handler om epidemien og dens årsager, konsekvenser og perspektiver. Man kan ikke tale med naboen hen over altanen uden at vende emnet – det ville næsten føles upassende. Og så må kirken selvfølgelig også tale med – og det gør den. Se fx eksemplerne her: Åhh foråret findes. Samfundssind findes. Håbet findes, Samfundet lukker ned. Sindet kan lukke op, Sprækker - det er gennem dem, lyset kommer ind og Coronaen bliver ingen gamechanger

Men det gælder også i fredeligere hverdagstider. Folkekirken er sat i verden for at forkynde det kristne blik på verden, så lad jeres kirke byde ind med kristne perspektiver på den samtale, der foregår, og som vi som borgere i byen, i landet og i verden i forvejen er optaget af: butiksdød? Paradise Hotel? Prioritering af behandling på hospitalerne? Lukning af Radio24syv? En ny bestsellerroman? En skandale i kongehuset?

Husk, at der er forskel på en prædiken og et indlæg i den offentlige debat. Prædikenen handler om at forkynde Guds rige, så når man taler om noget aktuelt i prædikenen, gør man det med henblik på at sige noget om Guds rige. Men hvis I blander jer i den offentlige debat – så gør I det for at sige noget om det emne, der debatteres.

Find adresserne (klik på + for at åbne)

Her blander du dig i debatten

Landsdækkende og regionale dagblade

Generelt gælder det, at du kun må sende indlægget eller kronikken til ét medie ad gangen. Du skal regne med, at mediet redigerer og muligvis forkorter indlægget, og specielt rubrikken (overskriften) ændrer de næsten altid. Husk navn, adresse, titel og i mange tilfælde også portrætfoto. Hvis du henviser til tal, undersøgelser, udsagn mv. i indlægget, bør du linke til dem.

Her er de dagblade, der tager større debatindlæg og kronikker:

Politiken:

Politiken er den avis der har de længste formater:

  • Et kort debatindlæg må fylde 400 ord.
  • Et længere debatindlæg må fylde 800 ord.
  • En kronik må fylde 2200 ord.

Send forslagene via denne debatformular.

 

Kristeligt Dagblad

  • Kommentarer: Må højst fylde 3500 anslag inkl. mellemrum
  • Kronikker: Må højst fylde 7500 anslag inkl. mellemrum

Indlæggene sendes til debat@k.dk eller kronik@k.dk med angivelse af navn, adresse og stilling. Medsend et portrætfoto.

 

Berlingske

  • En kort kommentar må højst fylde 3.000 anslag inkl. mellemrum.
  • En længere kommentar må fylde max 4.500 anslag inkl. mellemrum.
  • En kronik må højst fylde 7.500 anslag inkl. mellemrum.

Opgiv navn, din postadresse, evt. stilling og telefonnummer ved alle typer af indlæg. Sendes til debat@berlingske.dk.

 

Jyllands-Posten

  • Korte debatindlæg: 1.200-1.900 tegn inkl. mellemrum.
  • Lange debatindlæg: 2.500-4.000 tegn inkl. mellemrum.
  • Kronikker: 6.800-7.500 tegn inkl. mellemrum.
  • Ugens udvalgte: Debatindlæg om personlige erfaringer/oplevelser, som tager udgangspunkt i den aktuelle debat eller tidsånd. Det bedste optages som ”Ugens udvalgte debatindlæg” og kan fylde op til 5.000 tegn inkl. mellemrum.

Sendes til debat@jp.dk.

 

Information

  • Kommentar: 4.700 anslag, inkl. mellemrum
  • Kronik: 7.400 anslag, inkl. mellemrum

Send forslagene via denne debatformular.

 

Jyske Vestkysten (Danmarkssektionen)

  • Kronikker må højst være 4000 anslag
  • Øvrige indlæg 2000 anslag

Sendes til opinion@jfmedier.dk.

 

Netmedier

POV International

POV International er et netmedie uden betalingsmur. Skribenterne honoreres gennem mikrodonationer over MobilePay. Mediet har faste skribenter, men tilbyder også spalteplads til gæsteskribenter. Mediet skriver om alle emner, og genrerne spænder også vidt: fra nyhedsartikler og reportager over analyser, anmeldelser og kommentarer.

Send dit forslag til: redaktionen@pov.international.

 

Altinget

Altingen er et politisk nichemedie, der skriver om dansk og udenlandsk politik og samfund.

  • Et debatindlæg er typisk mellem 400-600 ord
  • En kommentar, der bringes under opinion, er typisk mellem 600-1000 ord
  • En kronik er typisk mellem 800-1200 ord

Indlægget sendes til debat@altinget.dk.

 

Kforum

Kforum skiver om tiltag, tendenser og trends inden for kommunikations- og medieverdenen og i samfundet generelt. På Kforum kan man både lægge debatindlæg direkte ud uden om redaktionen, men de bliver vist meget bredere som artikler. Kravene til artiklerne er, at de ”virker fagligt og holdningsmæssigt udfordrende eller har en vis underholdningsværdi for folk, der arbejder professionelt med kommunikation og medier.” Kforum har i forbindelse med en konkurrence skrevet opskriften på den gode artikel til dem. 

Indlæg og artikler på Kforum.dk er typisk mellem 4.000 og 8.000 tegn inklusive mellemrum.

 

Kirke.dk

Skriver om kirkeforhold. Debatindlæg er åbne for læsere uden abonnement.

Send til redaktion@kirke.dk eller direkte til Kåre Gade: gade@kirke.dk / telefon 5344 0820

 

Folk&kirkes kommentarer

Skriver ikke om kirkeforhold. Folk&kirke handler om ”samfund, liv og eksistens”, dvs. det, som hele resten af verden taler om lige nu. Skribenterne er præster og teologer, der kaster deres særlige blik på verden.

Send til Malene Bjerre på mabje@km.dk / 4025 6891 eller meld dig ind i gruppen Folk&kirkes kommentatorkorps på Facebook.

Se også retningslinjerne for kommentarerne. Omfang er typisk mellem 3.000 og 6.000 anslag.

Lokalaviser

...din lokale aviser tættest på der, hvor du er. Husk derfor også at gøre brug af dine kontakter her.