Der er bud efter dig
Teen Klub for unge med særlige behov

Teen Klub for unge med særlige behov

Folkekirken i Rebild har i august 2016 etableret Teen Klub – en ungdomsklub for unge med særlige behov i alderen 13 til 18 år. 

I Teen Klub får de unge mulighed for at skabe relationer til andre unge med særlige behov. Der er p.t. tre unge i klubben - og der er altid plads til flere!

Teen Klubben mødes i Skørping sognegård én gang om måneden - som regel til fællesspisning og en aktivitet, og slutter med en andagt i Skørping Nykirke. Aktiviteterne har budt på en tur på motorcykel, forestilling i Aalborg Teater, restaurantbesøg og jul i sognegården. 

Teen Klubben vil rigtig gerne arrangere aktiviteter i lokalområdet, der kan give de unge mennesker oplevelser, de ellers ikke ville få. 

Har du en butik eller en virksomhed, vi må besøge efter lukketid, som du kan fortælle om? Eller et instrument, du vil spille på til vores andagt? Eller en hobby, du gerne vil dele med os? Så hører vi også meget gerne fra dig!

Vi mangler lige nu også én frivillig voksen til at hjælpe i klubben. En stabil person, der kan arrangere Teen Klub og/eller deltage på klubaftener en gang om måneden. 

Teamet bag Teen Klub består p.t. af en præst og én frivillig. Vi sætter sammen med de unge rammerne for, at de trygt kan kaste sig ud i nye relationer. Og naturligvis hjælper vi, hvis nogen har behov for hjælp.  

Læs mere om Teen Klubben på Skørping-Fræer sognes hjemmeside

VIL DU OGSÅ VÆRE MED? 

Vil du deltage i klubben, bidrage med aktiviteter eller være frivillig, kontakt:

 

Ingeborg Sebbelin
Tlf: 61223779
Mail: ibse@km.dk

Der er bud efter dig

Besøgstjeneste

Mange ældre er ensomme. Du kan gøre en forskel. Vi mangler frivillige i Vadum - Frederikshavn og Støvring Der er bud efter dig!

Forældreven

Hjælp en familie med at få enderne til at mødes. Vi mangler frivillige i Aalborg - Hadsund - Mors og Sæby Der er bud efter dig!


Der er bud efter dig

Folkekirken i Aalborg Stift sætter med kampagnen 'Der er bud efter dig' fokus på kirkens sociale arbejde.

Vi har udvalgt nogle af de mange aktiviteter, hvor kirken mangler frivillige hænder.

Kampagnen kører på facebook og instagram.

Kom med!
Der er bud efter dig ...

Læs mere her...