Aktuelt
Nyheder

Infoaften om forsøg i folkekirken

Otte forsøg giver nye muligheder for at lette menighedsrådsarbejdet. Kom til infoaften og få mere at vide om forsøgene - og find ud af, om de er relevante i jeres menighedsråd.

Ingen sogne er ens. Alligevel har lovgivningen indtil nu været ens for alle. Det kan der imidlertid snart blive ændret på med otte spritnye forsøg. Forsøgene skal gøre det lettere for menighedsråd at samarbejde, flytte opgaver og kompetencer og tilpasse organisationen til sognets virkelighed. Infoaften i dit stift I august og september er der infoaftener i alle stifter.

I Aalborg Stift afholdes infoaften den 21. august i Folkekirkens Hus, se invitation nedenfor.

Her bliver forsøgene præsenteret, og der bliver mulighed for at gå mere i detaljer med enkelte af forsøgene. 

Tilmelding

Se invitation og program for infoaften og læs hvordan I tilmelder jer. Ved mailtilmelding oplyses navn(e) og sogn.

Der er ca. 100 pladser pr. møde (60 i Lolland-Falsters stift), og tilmelding er efter først til mølle- princippet.

Tilmeldingsfristen er fem dage før arrangementet.

Det er gratis at deltage. Der serveres sandwich og kaffe/the med småkager.

Om forsøgene

Forsøgene er et resultat af et længerevarende samarbejde mellem Kirkeministeriet, Landsforeningen af Menighedsråd, biskopperne, stifterne og Danmarks Provsteforening, og det har til formål at udrede, hvordan rammerne for menighedsrådenes opgaveløsning og organisering kan forenkles, afbureaukratiseres og gøres mere fleksible. Det vil nemlig give menighedsrådene mulighed for at organisere sig individuelt – eller sagt med andre ord: være menighedsråd på deres måde.

Læs mere om forsøgene her: www.forsogifolkekirken.dk