Grøn Kirke
Tip: Sådan gør du hverdagen grønnere

Tip: Sådan gør du hverdagen grønnere

Få inspiration til, hvad du selv kan gøre i kampen for et bedre klima og miljø.

Kilde: Grøn Kirke

Tøj
• Køb mindre nyt tøj, brug det du har længere
• Køb kvalitetstøj
• Prøv at købe brugt frem for nyt, byt og genbrug tøj fra kælder og loft
• Køb tøj af økologisk bomuld, bambus eller hamp
• Vælg fabrikater der har en forsvarlig etisk profil 

Indkøb
• Tænk over om du virkelig har brug for det du køber
• Tænk på hvor produktet kommer fra, hvad det er lavet af, og hvad der sker når du er færdig med det.
• Vælg varer af miljøvenlige materialer
• Vælg varer der er fragtet over kort afstand. 

Mad
• Reducer dit kødforbrug, kødfri mandag er en fin start.
• Planlægge madlavningen, så du undgår at købe for stort ind.
• Brug lugtesansen: madvarer der har overskredet holdbarhedsdatoen kan fortsat være brugbare. 

Rejser
• Vælg klimavenlig ferie: vandretur, cykeltur eller togrejser.
• Drop flyrejser, indenlands tager det ofte ligeså lang tid at flyve som at tage bus eller tog.
• At gå eller cykle til skole, job og venner er godt både for dig, pengepungen, samfundet og klimaet.

Låne og bytte:
• Ved at låne fra venner eller naboer, kan man købe mindre.
• Ting man ikke bruger så ofte (f.eks hækkeklipper) kan man gå flere sammen om at købe.
• Byt tøj og andre ting med venner. 

Strøm
• Køb vandsparere til dine vandhaner
• Vær opmærksom på at slukke lyset i de rum du forlader
• Undgå unødig opvarmning af lokaler, der ikke er i brug.

Holdningsændring
En holdningsændring kan bidrage til at du handler anderledes.
Du kan…
• Læse i bibelen. 
• Være mere taknemmelig. Bed bordbøn og brug tid på at takke Gud
• Find 3 ting at takke for hver aften
• Giv tiende. Brug penge på andre, frem for dig selv
• Sæt pris på naturen. Gå ture og brug tid i Guds fantastiske skaberværk
• Handling. Det du gør, påvirker dine holdninger og værdier
• Tænk på klima og miljø, når du skal stemme ved politiske valg. 

Dette kan du bede om
• At blive mere taknemmelig for det, du har
• At se dig selv, andre og skaberværket med Guds øjne
• At blive fri fra ligegyldighed, materialisme og dovenskab.
• Mod til at være anderledes
• At Kirken, politikerne og verdens ledere må tage klima og miljøudfordringerne alvorligt.
• At Gud må værne de svageste mod vore overgreb. 

Hjælp til menighedsråd
Er du medlem af et menighedsråd kan du hos Grøn Kirke finde inspiration til, hvordan I kan arbejde med grønne mål i kirken.
Find mere inspiration og en uddybende tjekliste til at blive Grøn Kirke