Bønner for kage og døde familiemedlemmer

Jul 4th, 2010 | By Informationstjenesten | Category: Artikler, Fremhævet, Pressemeddelelser

Hverdagens alvor lurer lige under glæden og løssluppenheden på en musikfestival. Det viser et udpluk af de bønner, som festivalgæsterne skrev i kirketeltet på årets Nibe Festival den 30. juni til den 3. juli 2010

Et tilbud i folkekirkens telt på Nibe Festivalen var ”bønnekassen” hvori gæsterne kunne proppe bønner, som de selv skrev. Ved to daglige gudstjenester blev bønnerne læst højt af en præst.

Bønnerne viser, at for de unge festivalgæster går hverdag, fest og livets alvor hånd i hånd.

Her følger et udpluk af bønnerne:

Hej dig med pagehår
Hvis nu du en dag føler for at være ekstra gavmild, og stoppe med at give os al den regn, er jeg taknemmelig. Chokoladekiks og cola ville være passende, samt god chips.
Kunne du få min far tilbage ville det passe mig fint.

Dette er en bøn for mig selv, det kan godt ske at det er selvisk, men jeg siger dig… det er nødvendigt. Jeg beder til at jeg kan komme ud af mit stofmisbrug…
Det eneste jeg vil er at alle er glade, men jeg er sgu en klovn. Jeg er en meget gammel sjæl i en ung krop og det er slet ikke nemt. Jeg håber nogen forstår mig.

Kære Gud!
Hjælp min bedste såvel som du hjælper så mange andre, der har det svært. Bedste er ramt med kræft for 3. gang nu, og jeg er nervøs for at hun er ved at miste alt håb. Hjælp min familie til at beholde hende. Vi er ikke parat til at miste hende endnu. Amen.

Jeg beder om mere kage. Amen!

Kære Gud
Tak for denne fredelige festival, hvor folk er gode ved hinanden – det er skønt at se hvordan alle smiler, og sender et kærligt kys og kram. Tak fordi der er plads til alle, som de er.
Tak. Amen.

Kære Gud
Velsign min familie og jeg beder for at de højt elskede i vores familie, som er gået bort, har det godt, der hvor de er. Jeg beder for at min familie skal komme godt over tabet af min onkel, som gik bort for et år siden af kræft.

Kære Gud!
Pas godt på min familie og lad mig få et succesfuldt liv. Pas på mine nærmeste, for jeg elsker dem! Amen!

Kære Gud
Jeg beder til at min solbrændthed går væk. På forhånd tak!

Kontakt
Sognepræst Christian Roar Pedersen, 23203099

Foto
Må benyttes frit. Klik på billedet for at se det i høj opløsning. Foto: Christian Roar Pedersen

Mange unge benyttede sig af kirketeltets tilbud om at skrive en bøn

Tags: , , , , ,

2 comments
Leave a comment »

  1. [...] Bønner for kage og døde familiemedlemmer: http://aalborgstift.dk/presse/?p=1908 [...]

  2. [...] [...]

Leave Comment