Aalborg StiftLiv + TroPrædikenerKirkeåret 2016-17 › Påskedag 2017
Feedback

Påskedag 2017

I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Den vante kirkegænger her i Brønderslev Kirke, vil måske lægge mærke til noget, som er anderledes i dag, noget som er forandret.

Kirkerummet er stadig det samme og alligevel er noget nyt.

Det er lyset.
Det forandrede eller det nye er lyset.
Ikke lyset fra lysekronerne, ej heller det lys som vælder ind af vores smukke mosaikruder af Helle Scharling.

Det forandrede, det nye er, at den 7-armede lysestage er flyttet fra alteret.
Den står nu her til højre i koret over for vores Livslys.
Det gamle over for det nye med vores gyldne altertavle den opstandne Kristus i midten.

“Se, siger han, jeg gør alting nyt”.

“Jeg har gået den tur flere gange, men pludselig lagde jeg mærke til …”
“Jeg har set den film mange gange, men den her gang forstod jeg pludselig …”
“Jeg har hørt det her nummer et utal af gange, men med ét sagde den mig noget helt nyt …”

Pludselig lagde jeg mærke til, pludselig forstod jeg, med ét … noget helt nyt.

Det er uforklarligt, hvad der sker i dét øjeblik.
Dét øjeblik hvor alt synes at være det samme og dog er intet, som det var før. Alting er nyt.

Det er umuligt at forklare, hvad der sker. Ord slår ikke til. Vi bruger forklarende eller opklarende udtryk. F.eks. “At se noget i et helt nyt lys”.
Lyset man omgiver sig med er umiddelbart det samme, men med ét er noget forandret, noget er nyt – for altid.

I dag er det påskedag, denne morgen er påskemorgen.
I år 2017 lever vi i lyset af den første påskemorgen.
Nogle vil måske tænke, at en påskemorgen der ligger næsten 2000 år tilbage ingenlunde kommer os ved, men sådan forholder det sig ikke – tværtimod.

Påskemorgen kommer os ved.
Påskemorgen vil altid komme os ved.

I en verden hvor lidelse, krig, terror, frygt, sult og mennesker på flugt er dagsorden i en grad, så levende menneskers nød, levende mennesker af kød og blod, levende mennesker med børn, forældre, familie, levende mennesker med samme følelser som du og jeg, disse menneskers nød næsten bliver ligegyldig information eller noget der bare sker på lige fod med naboen, som har malet sit hus blåt eller tilbud på påskebryg, kommer påskemorgen os ved.

Den skræmmende ligegyldighed over for andre menneskers lidelse gør, at der er brug for er evangeliet om påskemorgen.

Påskemorgen hvor håbet og lyset blev tændt, der hvor alt håb synets ude og hvor mørket fyldte alt.

Påskemorgen er nyskabelsens morgen.
Den morgen hvor alt tilsyneladende var det samme og dog nyt – forandret for altid.

En morgen der startede ganske tidligt.
En morgen hvor sorgen og smerten over døden stadigvæk var en realitet.

En morgen hvor bekymringer var tiltagende allerede på vej ud til graven for, hvem skulle kvinderne få til at vælte stenen fra, den var stor – alt for tung for dem.

Alt syntes at være det samme og dog var alt forandret.

For som kvinderne nærmede sig graven,
blev det en morgen med overraskelse, da de så, hvordan graven allerede stod åben,
en morgen i undren, da de nærmede sig for at se ind,
en morgen i forskrækkelse og velsagtens uden umiddelbart forståelse, for hvilket menneske kan på et splitsekund forstå, at dér hvor man forventer ét, er noget helt nyt,
dér hvor den døde skulle ligge, var der intet andet end et klæde og i modsat side sidder en lysende skikkelse, som stille og roligt siger: “Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! Men gå en og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det”.

Det er Påskemorgen.
Den morgen hvor kvinderne og disciplene med ét forstod, hvad de havde set og hørt.
Den morgen hvor alt blev set i et helt nyt lys – for et, Vorherre og vor Gud, gør alting nyt.

Skærtorsdag aften holdt vi i år for 3. år i træk måltidsfællesskab her i Brønderslev Kirke. Efterfølgende ser vi filmen “Passion of the Christ”.
Det er på mange måder en stærk film og på mange planer rører den noget i sig.

Jeg har efterhånden set den mange gange og ser nyt hver eneste gang.
Men stærkest hver gang er for mig scenen, hvor Jesus træt og forpint falder med sit kors. Maria løber hen til ham, råber af sit moderhjertes fulde kraft og fortvivlelse: “Jesus, jeg er lige her” og hun falder på knæ. Hendes hænder søger hans ansigt.
Velvidne at dette er Guds formål med det barn, hun har født, er hun dog dybt dybt berørt og ulykkelig. Hun har ingen mulighed for andet end bare at se til, men her får hun dog mulighed for at drage lidt omsorg for sit barn med ordene: “Jesus, jeg er lige her”.

Og han ser på hende med det ene øje, som ikke er lukket i pga. den totur, han forinden har været igennem. Med sit kors på ryggen, ser han på hende, tager hende om hagen. Hans øje møder hendes og besværet siger han; “Se mor, jeg gør alting nyt”.
For mig er det noget af det smukkeste og stærkeste i hele filmen.

“Se mor, jeg gør alting nyt”.

Ordene “Jeg gør alting nyt” er fra Johs.Åbenbaring og siges af den, der sidder på tronen. Lammet, vores påskelam, Kristus.

For påskemorgen er nyskabelsens morgen.
Påskemorgen, blev den morgen, hvor alt tilsyneladende var det samme og dog nyt – forandret for altid.

Påskemorgen er den morgen, hvor vi, set i lyset af Kristi opstandelse får forståelse for, hvad der er Gud vil med sit menneske – Han vil livet.

Det er til livet, han sender os ud i dagligdagen, ud i verden for at også vi skal gøre alting nyt.

Derfor er vi som kristne forpligtede på, at gøre en forskel for vores medmenneske.
Forpligtede på at skabe nyt liv, lys og håb, der hvor alt liv, lys og håb synes ude.

Ja, det er hårdt arbejde, vel er det det, men vi skal ikke være forfærdede. Vi har en Herre, der har banet vejen for os, en Herre der er gået i forvejen for os.

For ham fester vi i dag, påskedag vi takker ham og priser ham, for i ham skal vi se lyset og ved ham er alting nyt. Amen.

Offentliggjort 15.04.2017

« Forrige prædiken Næste prædiken »