Aalborg StiftLiv + TroPrædikenerKirkeåret 2016-17 › Palmesøndag 2017
Feedback

Palmesøndag 2017

Evangelielæsning

Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: »Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage.« Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: »Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl.« Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte: »Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!« Amen

Prædiken

Der findes tre slags konger. For det første, er der konger, som er konger af navn, men ikke af gavn. Det er konger uden kongerige. Op i verdenshistorien har der været mange konger, som ikke har haft et kongerige, men som alligevel kaldte sig konge. I 1850’erne indvandrede Joshua Norton til San Francisco. Han skabte sig en formue, men mistede den hurtigt, og han blev sindsforstyrret. I sin syge fantasi forestillede han sig, at han var kejser af Amerika. Kejser Norton den første. Han strøede om sig med titler som grever og baroner og San Franciscos aviser nød godt at hans svulstige proklamationer til hans folk. Borgerne i San Francisco morede sig og tog ham ikke alvorligt. Han var om ikke en konge, så dog en kejser uden gavn, som ingen havde respekt for. Ja, vi kan alle sammen grine af ham – selv i dag. Ham har vi ikke respekt for.

Den anden slags konge er dem, som både er konge af navn og af gavn. Det er konger, der handler, som konger skal og med en betroet magt. Kong Christian den tiende var sådan en konge. Han huskes som en særlig konge. Han var konge under begge verdenskrige og det var ham, som red på den hvide hest fra Grænsekroen ind i Christiansfeld by på genforeningsdagen, da Sønderjylland kom tilbage til Danmark. Det var også ham, som gik på gaden i anden verdenskrig og gav den danske befolkning mod. Han var en god konge, som var konge af både navn og gavn. Den slags konger er der dyb respekt om.

Den tredje slags konge er dem, som handler som konger, men som ikke har titlen konge. De handler på værdig vis og udfører en konges vigtigste handling: At værne, hjælpe og beskytte sit folk. Det er dem, som vi respekterer højt, fordi de handler uden at skulle. Ja, nogen gange kalder vi dem konger. De handler sådan af fri vilje, fordi de vil.

Jesus er sådan en konge. Han kalder sig ikke konge, men han handler som en konge og derfor hilser beboerne i Jerusalem ham som en konge med palmegrene og Hosianna-råb ridende på et æsel. For at opfylde Zakarias profeti om at kongen kom ridende på et æsel. Så de med troens øjne kunne se, at han ikke var en konge som kong Herodes eller kejser Cæsar. Han var mere og meget andet.

Jødernes forventning til Jesus var som en jordisk konge, der skulle lede oprøret mod jøderne, så folket atter blev frit. Men Jesus ville ikke opfylde folkets forventninger om politisk befrielse. Og ligesom han ved bespisningsunderet gik væk fra skaren, da de ville krone ham, opfyldte han ikke deres krav og forventninger denne dag. Derfor skuffedes de over ham og vender palmegrenene mod ham og råber skærtorsdag: Korsfæst ham.
Deres håb til ham var brudt, selvom Jesus ikke havde lovet at indfri dem. Han er Guds søn, og det er mere og meget andet.

Og ligesom Christian den tiende red ind i Christiansfeld som en fredens konge, red Jesus ind i Jerusalem som en fredens konge. Han kom ridende ind på et æsel for at vise sin ydmyghed. Han var den sagtmodige konge på trækdyret. Han var den stille og tålmodige konge, som havde fået til opgave at forny Guds testamente med menneskeheden.

Indtoget i Jerusalem var et tegn, som set med troens øjne peger på det meget større tegn end blot en ridetur. Ligesom når vi fejrer nadver og oblaten og vinen bliver til Jesu legeme og blod. Her svarer vi også: Hosianna. Velsignet være han, som kommer i Herrens navn. Hosianna i det højeste. Handlinger og begivenheder kan ses med mange øjne. De fleste tegn kan forstås eller misforstås. Indtoget blev misforstået, og forstået af de, der fulgte Jesus. De så en konge for verden og ikke kun for jøderne.

Indtoget var Guds store tegn til os på, at kærligheden mellem ham og os var ubrudt og at han af kærlighed til os ofrer sit kæreste i påsken. Jesus var ikke kommet for at lade sig tjene, men for at tjene andre. Jesus var kommet for at give sit liv som løsesum for mange. Derfor vaskede Jesus disciplenes fødder skærtorsdag, som endnu et tegn på hans tjener-skikkelse. Derfor fortsatte Jesus vejen til korset, fordi Gud ville det. Som han bad om i Getsemane have: “Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din.” Jesus var sendt med én opgave: at give os muligheden for at tro – at give os mulighed for at håbe – at give os mulighed for at leve i troen på det levende håb. Det levende håb, som Pilou og Magne døbtes med.

Men det store svar på, hvem Jesus er, kan først besvares påskemorgen. For da viste Jesus sig som konge for alle mennesker. Og som en konge gik han forrest for os ned i dødsriget, overvandt døden og vendte tilbage og tilbød os et liv i tro på ham. Et liv, hvor livet ikke er forbi, når øjnene lukkes, men leves videre, når han kommer igen som den sande konge for alle levende og døde.

Med troens øjne ses indtoget i Jerusalem som indledningen til påskens lidelse, død og opstandelse. Påsken er den højtid, som fortæller at smerte, lidelse og død er virkelighed i menneskers liv. Men det slutter ikke dér. Jesus besejrede døden og opstod igen. Derfor handler påsken også om liv, kærlighed og sejr. Korset er Guds tilsagn til os om, at han ved, hvad smerte, svigt og lidelse vil sige, for han lod sin søn mærke smerten fra sømmene, svigten fra hans nærmeste disciple og ondskaben fra Djævelen i hans kamp i døden.
Derfor er Gud ikke kun en Gud for de glade og ubekymrede og de som er ovenpå. Han er også en Gud for dem, som lider, sørger og føler sig mislykkede. Gud er ikke kun sejrherre påskemorgen, som står urørlig uden for verden. Gud er midt i det svære. Det er trøsten til os alle, når vi føler at livet ramler og det er håbet til os, når vi glædes. Gud er midt i det hele – Gud er midt i vores liv og styrer vildt, for han vil os det godt. Derfor er Jesus den gode konge.

Amen.

Offentliggjort 06.04.2017

« Forrige prædiken Næste prædiken »