Aalborg StiftLiv + TroPrædikenerKirkeåret 2016-17 › 3. søndag i fasten 2017
Feedback

3. søndag i fasten 2017

Kære Gud.
Tal til os ved din Ånd, så vi i kampen mellem ondt og godt, må kende dig som den gode, der har sejret over de onde magter. Amen

Vi hører i dag om Jesus, at han bliver slået i hartkorn med et væsen kaldet Beelzebul – for det bliver sagt, at Jesu gerning er influeret af dette væsen.
Dette er rædselsvækkende, for dette væsen går for at være dæmonernes overherre, altså Satan selv.

Navnet Beelzebul eller Beelze-bub kan føres tilbage til Baal-Zebub, som var konge i en af filistrenes byer.

Jøderne var jo ikke just venner med filistrene, hvilket de fleste nok husker fra fortællingen om den unge jødedreng David, der blot med en stenslynge i al sin sårbarhed kæmpede og sejrede over den harniskklædte filisterkæmpe, Goliat.

En filisterkonge er derfor ikke sagen i det jødiske univers og denne filisterkonge Baal-Zebub bliver derfor identificeret med den onde.

Navnet Baal Zebub er semitisk og har betydningen: “Herre over fluerne”.

Nogen af jer har måske læst William Goldings roman “Fluernes Herre”.

Bogen handler om en gruppe engelske skoledrenge, der efter et flystyrt strander på en øde ø helt uden voksne. De prøver at organisere sig og skabe et ordnet samfund med love, men de ender med at blive vilde og bekrige hinanden i deres overlevelseskamp – og det ender i et kaos.
De delte sig i to stammer, der begyndte at bekrige hinanden,
De forskellige drenge repræsenterer noget forskelligt.
Ralph står for demokratiet, for han træffer sine beslutninger baseret på stemmer,
Jack er et billede på den før-civilisatoriske naturtilstand, det vilde menneske, mens drengen Piggy står for teknokratiet. For ham er videnskaben og de fornuftsbaserede skemaer i højsædet.
Men i bogen er det vildskaben, repræsenteret ved Jack, der er stærkere end både teknokratiet og demokratiet.

De frie kræfter og dyriske instinkter er dem, der får det sidste ord i bogen. Der er med andre ord tale om kaoskræfternes sejr på bekostning af et ordnet kosmos, hvor mennesker trækker på samme hammel, samarbejder og hjælper hinanden.
Med andre ord kommer de djævelske kræfter til at vinde over de gudvillede kræfter

I evangeliet i dag stilles den gode, altså Jesus, Guds Søn op overfor Dæmonernes fyrste.
Hvor Jesus (og for den sags skyld Gud Fader) står for det vi kalder kosmos – det ordnede, skabelsesordenen og det konstruktive —- der står Dæmonfyrsten for det kaotiske, det u-ordnede og det destruktive.

Bevægelsen fra Kosmos til kaos. dvs. fra vel-ordnethed til anarki, kan så let ske i alle mulige sammenhænge, når menneskets ego kun tænker på, at mele sin egen kage i stedet for at hjælpe andre.

Anderledes er det med bevægelsen fra kaos til kosmos. Det er en bevægelse der får lov til at ske, når Gud får lov at virke. Så fører det til orden og genopbyggelse, til noget konstruktivt.

Hvordan Gud ordner, genopbygger og forvandler kaos til kosmos sættes der ord på i flg. salmevers;

Tak, Gud, selv når det hele ramler,
tak, Gud, du holder fast ved mig.
Tak, Gud, når du af stumper samler
meningen hos dig.

Og det var jo netop dette gode der skete den dag vi hører om i evangeliet:
En mand, der havde været nedbrudt af stumhed, blev bygget op til at være det menneske han skulle være, nemlig et menneske, der kunne tale. Sådan er Gud altid optaget af muligheden for at genoprette til det, der var Guds oprindelige gode plan for mennesket,
Den døvstumme mand var før mødet med Jesus taget til fange af en stærk, men ond magt. En kaos magt.

Og på en eller anden måde kortslutter fornuften i de mennesker, der var kritiske overfor Jesus. For de mener at kun ondt kan fordrive ondt.
Men da har Jesus noget andet at lære dem, nemlig dette: at den stærkere er den der kan fordrive den stærke!

Den stærke bliver her identisk med den onde, mens den stærkere er Jesus Kristus, der har krammet på den stærke.
Ved Ham findes muligheden for det godes sejr over det onde. Ikke alene vinder

Det gode over det onde.
Lyset vinder over mørket!
Livet vinder over døden!

Kristus har allerede sejret og vil fremdeles sejre for at fuldende sin plan.

Kristi sejr er som en tretrinsraket:
1. Den første sejr skete, da han på korset slettede vores gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os. Han fjernede det ved at nagle det til korset. Han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus
2. Den anden store sejr, skete da Jesus på tredjedagen havde overvundet døden og var opstået til liv, ikke alene til gode for sig selv, men for hver den, der tager imod ham.
3. Den tredje sejr er endnu i vente og vil komme den dag i Herrens time, når Han genopretter og fuldender sit rige og atter vil gøre alt såre godt, som i urtidens paradis.
Da skal der ikke længere være synd, sygdom, død og gråd.

Vi hørte i evangeliet om den situation, hvor en mand blev befriet fra en ond magt. Så langt så godt!

Men det er ikke godt særlig længe, hvis ikke tomheden i manden erstattes af noget godt fra Gud, nemlig Guds Hellige Ånd. Ellers vil han være som et tomt hus, tilgængeligt for nye indbrud af andre onde magter.
Det er ikke muligt for et menneske at være neutralt. Der vil altid være kræfter, der virker i et menneskehjerte, mørke eller lyse kræfter.
Billedlig talt er det som om, at man i sit hjerte har en god hvid hund og en ond sort hund. Hvilken af dem vil vi fordre? – den hvide eller den sorte? Forhåbentlig den hvide – og det er hvad vi må bede om Guds kraft og hjælp til.
Denne kamp står vi alle i og vi må vel spørge: Findes der midler, der hjælper til, at det er det gode og den stærkere, der får lov at vinde?

Ja, Jesus giver selv opskriften sidst i evangelieteksten: Nemlig, at vi finder saligheden ved at høre Guds ord og bevare det!

I sammenhæng hermed er også knyttet de gode midler der består i at være i kommunikation med Gud (at være i bøn) og i på forskellig måde, at tilegne sig Guds ord – og ønsket om, ikke alene at høre ordet, men også at gøre efter det,

Men ikke mindst her i Lutheråret, må det pointeres, at hverken bøn, bibellæsning eller kirkegang frelser nogen.
Altid er det af nåden, at vi frelses – ved tro, alt sammen virket af Gud i os, ikke ved gerninger.
Og ved Guds hjælp, kan vi nå til erkendelse af, at det er saligt at tilegne sig Guds ord og stå i en samtalende bøns relation til Gud. Amen.

Offentliggjort 16.03.2017

« Forrige prædiken Næste prædiken »