Aalborg StiftLiv + Tro2017Marts › Han gik sig ud af en livskrise
Feedback

Han gik sig ud af en livskrise

I stilheden mærker du det uforløste, erfarer Hans Peter Olsen, som vandrer for at lære om livet og sig selv.

29. marts 2017. Af Kamilla Bøgelund Hansen

Hans Peter Olsen på toppen af Alto del Perdón (790 m.o.h.) ved pilgrimsjernmonumentet Monumento Peregrino. (Privatfoto)

Han har altid nydt en god travetur og fundet ro i naturen. Norge var i mange år et yndet udflugtsmål for lange vandreture med rygsæk, telt og trangia-sæt. Også da han og hustruen Tove havde små børn. I dag er det Spanien, der lokker den snart 69-årige Hans Peter Olsen, som af venner kaldes HP. Til juni skal han gå Caminoen for 7. gang.

“Jeg er ikke menneskesky, men holder meget af ikke at møde andre mennesker”, siger han med et bredt smil og hentyder til pilgrimsruten fra Saint-Jean-Pied-de-Port til Santiago de Compostela. Netop her foretrækker han stilhed til at reflektere over livet. Noget det moderne menneske ofte glemmer, mener han.

“Folk har alt for travlt med at tjene penge, så de kan købe sig et større hus, en større bil eller et større tv. Det er som om forbruget bestemmer farten, og mange stopper slet ikke op.”

LÆS OGSÅ: Guide: Nordjyske kirker langs Hærvejen

Tablets og smartphones frarøver også vores opmærksomhed, fortsætter han.

“Både børn og voksne er begravet i deres skærme. Jeg ser ofte folk cykle eller løbe en tur med musik i ørerne. Jeg forstår det ikke. Måske er de bange for stilheden og deres tanker. Men lukker du af, snyder du dig selv.”

Fortvivlet over livet

Selv har han gået sig ud af en livskrise. I ordets bogstaveligste forstand. For nogle år tilbage mistede han et betydningsfuldt fællesskab gennem mange år, og det tog hårdt på ham.

“Jeg gik helt ned på det og kunne slet ikke se, hvordan jeg skulle komme videre med mit liv. Så opfordrede min hustru mig til at gå Caminoen på egen hånd, og det gjorde jeg så. Det blev min forløsning,” fortæller han.

Det er den åndelige oplevelse, der er i centrum, når Hans Peter er på pilgrimsvandring. Han tror på bønnen og samtaler med Gud.

“Nogen vil måske mene, jeg er tosset, men Han giver mig svar.”

Han beretter om en stærk oplevelse, der blev vendepunktet i hans søgen. Han var på vej mod Carrión de los Condes, hvor han om aftenen skulle overnatte i et gammelt kloster tilhørende Klarissasøstrene. På vejen fik han en åbenbaring.

“Ordene Har hånd du lagt på Herrens plov, da se dig ej tilbage dukkede pludselig op i min bevidsthed og jeg husker, at jeg spurgte Gud, hvad det skulle betyde.”

Om aftenen læser han i Det nye Testamente Jesus sagde til ham: Ingen, der lægger sin hånd på ploven og ser sig tilbage, er egnet til Guds rige (Lukasevangeliet kapitel 9 vers 62)

“Og på det tidspunkt blev det et stærkt ønske for mig at se mod målet og komme videre med mit liv,” fortæller Hans Peter.

Til aftenens højmesse modtager han af én af Klarissa-søstrene et Tau-kors til at hænge om halsen, netop som Frans af Assisi bar det som et minde om Kristi lidelse og forpligtigelsen til at tage sig af de mindste, de spedalske og på hans tid andre udstødte.

“Da jeg modtager korset spreder varmen sig i hele min krop og straks forsvandt alle mine mareridtslignende tanker. Det var som om min søgen efter at komme videre blev stadfæstet i netop det øjeblik.”

Nøgler til sjælen

Hans Peter Olsen opremser de syv pilgrimsord eller nøgler, som de også kaldes: Langsomhed, frihed, enkelthed, bekymringsløshed, stilhed, fællesskab og åndelighed.

“Disse ord betyder rigtig meget for mig. Jeg har ikke altid vidst, at ordene betegnes som nøglerne til pilgrimmens sjæl, men de ligger på rygraden og har altid gjort det.”

Når du vælger vandrestøvlerne og rygsækken, vælger du det enkle og frie liv. Om du er religiøs eller ej er det en effektivt metode til at blive klogere på dig selv, mener Hans Peter, som også har brugt vandringen i sit professionelle virke som politiassistent.

I 2008 modtog han årets Kriminalpræventive Pris for sit arbejde med en mindre gruppe utilpassede unge i Aalborg. Sammen med Nuuradiin S. Hussein, som på det tidspunkt var socialrådgiver i kommunen, tog han grupper af unge med på vandreture i Norge. Med det formål at få dem væk fra kriminaliteten.

“Vi tog dem væk fra deres vante rammer, og de fik mulighed for at se sig selv med nye øjne. Jeg ved godt det ikke er økonomisk muligt, men det burde være et tilbud i alle kommuner,” mener han.

Måske sidste gang

Han er blevet opereret for slidgigt i begge knæ og har haft små 10 år uden smerter. Men det værker igen lidt i højre ben. Han er alligevel ikke helt færdig med at dyrke sin store passion. Til juni tager han og Tove tilbage til Caminoen.

“Der er altid mere at komme efter eller flere spørgsmål, der trænger sig på, og jeg glæder mig til endnu engang at gå Caminoen sammen med min hustru. Jeg savnede hende forfærdeligt meget sidst, så det bliver skønt at have hende ved min side igen,” siger han.

Og skulle denne gang blive den sidste, er det også ok.

“Jeg er meget taknemmelig for de oplevelser jeg har fået og kan godt acceptere, hvis kroppen ikke vil mere.”

Inden turen går sydpå skal han vandre fra Hou til Hals. En tur der går fra kirke til kirke og er arrangeret i samarbejde med sognepræsterne Helle Rosenkvist og Christian Roar Pedersen.

LÆS OGSÅ: Hvad skal jeg have med på vandring?

Han er også i færd med et projekt for en gruppe unge mænd, som han ønsker at dele liv med.

“Jeg vil rigtig gerne give andre mulighed for at få nogle af de mange oplevelser, jeg selv har fået. Det handler om at prioritere tiden og roen. Du finder ikke ind til din indre længsel på en time. Der kan gå mange dage, så giv ikke op,” lyder rådet fra den garvede pilgrim.