Aalborg StiftLiv + Tro2017April › I det kristne fællesskab føler jeg mig hjemme
Feedback

I det kristne fællesskab føler jeg mig hjemme

Mødet med den kristne tro har ændret alt for 33-årige Waliula Vazaei, som for første gang i sit liv føler sig som en del af et trygt og kærligt fællesskab.

5. april 2017. Tekst og foto: Kamilla Bøgelund Hansen

33-årige Waliula Vazaei fra Iran har fundet nye betydningsfulde fællesskaber gennem kirken.

Waliula Vazaei er 33 år, født og opvokset i Iran og har det meste af sit liv levet som muslim, akkurat som familien har gjort det i generationer. Men som voksen føler han sig pludselig fremmed over for sin religion og begynder at tage afstand til det islamiske styre. I stedet føler han sig stærkt tiltrukket af Jesus og det kristne budskab om næstekærlighed.

På et tidspunkt beslutter han sig for at konvertere til den kristne tro. Vel vidende at det kan få fatale konsekvenser.

“Politiet kaldte mig vantro, holdt mig fanget og ville stille mig for en dommer. Heldigvis lykkedes det mig at undslippe den dag, jeg skulle i retten,” forklarer Waliula Vazaei via sin tolk, der oversætter hans beretning fra farsi.

Nu er han flygtet fra islam, sit land og sit folk. Har forladt sit hjem og sin familie. En pris, han har følt sig tvunget til at betale.

“Jeg har mistet alt, men vundet min frihed!”

Risikerer sit liv

Waliula Vazaei kom til Danmark den 12. december 2015, hvor han søgte om asyl. Og selvom rejsen har været ualmindelig hård, glæder han sig over at være blevet en del af det kristne fællesskab.

“Det føles så rigtigt, at jeg er her nu. I Iran var jeg offer for et islamisk styre, der behandlede sit folk dårligt. Den iranske regering accepterer ikke andre religioner end islam, og de sætter reglerne for, hvordan folk skal efterleve sin tro. Kvinder skal dække sig til, ellers risikerer de at få syre i ansigtet. I Iran har folk slet ingen rettigheder, de lever i undertrykkelse,” fortæller Waliula Vazaei.

Siden flugten har han været efterlyst af den iranske efterretningstjeneste. Vender han tilbage, risikerer han sit liv.

Der er en mening med, at jeg er her

Waliula Vazaei bor i øjeblikket på et asylcenter i Jammerbugt. Han afventer stadig en afgørelse fra de danske myndigheder. Men han er fortrøstningsfuld, for han føler sig mere tryg end nogensinde.

“Jeg tror, der er en mening med, at jeg er kommet hertil og at Gud har en plan med mig.”

Den unge iranske mand ønsker sig en praktikplads eller et job, så han kan forsørge sig selv og blive en del af det danske samfund. For han kan lide at være her. Aldrig har han følt så meget kærlighed, siger han.

Via kirken har han fundet vej til nye betydningsfulde fællesskaber. Hver uge går han til gudstjeneste og kristendomsundervisning og er også engageret i aktiviteter i Indre Mission.

“Jeg føler mig utrolig godt modtaget og har fået mange nye venner. Både på asylcenteret og i den lokale menighed. Folk er åbne og inviterer mig ind i deres fællesskab, så jeg føler mig allerede meget integreret.”

For Waliula Vazaei findes det gode fællesskab i kristendommen.

“Jesus har vist mig vejen hertil, ført mig til nye venner, en ny familie og et nyt liv. Han er hos mig, betyder alt og giver mig håb.”

Han beder samtidig for, at også familien i Iran får lov at opleve en kærlig Gud.

“Jeg ønsker, at Jesus Kristus hjælper mit folk, så også de kan få lov til at føle sig fri, ligesom jeg gør her.”