Lisbeth Smedegaard Andersen har en række bøger om kirke, tro og kunst bag sig. Hendes baggrund som både teolog og kunsthistoriker fylder bøgerne med viden, referencer, historiske facts og en forbilledlig billedbeskrivelse og –tolkning, der med rette har gjort bøgerne til succeser blandt både læg- og fagfolk. I en stilfærdig tone, sagligt og dog oplevet beretter hun i sine bøger om den store udfordring, der ligger i at forene kirkens traditionsbundne hus med nutidig billedkunst.
I sin seneste bog behandler Smedegaard Andersen Arne Haugen Sørensens 26 kirkeudsmykninger, skabt mellem 1983 og 2010. Udsmykningerne, der tæller alterbilleder, prædikestole, glasvinduer, bænkegavle og frithængende malerier, har siden hans første udsmykning af Immanuelskirken i Kolding, 1983, placeret Haugen Sørensen som en central skikkelse i den stadige opdatering af kirkerummets billedlige budskab. Bogen, der er illustreret med hen ved 80 smukke farveoptagelser, giver en kronologisk gennemgang af Haugen Sørensens kirkekunst. Analyserne er krydret med afstikkere til Biblens beretninger, klassisk og moderne salmedigtning, kirkehistorie, kunstnerens liv og verdslige værker, og den rundes af med en samtale mellem kunstner og forfatter om det senest afsluttede værk, altertavlen i Humlum kirke, 2010.
Lisbeth Smedegaard Andersen inddrager i sine analyser såvel sin egen oplevelse af værkerne som kunstnerens bevæggrunde og overvejelser i forhold til det at skabe kunst til et kirkerum og til det at sætte synlig, figurativ form på de store bibelfortællinger, der i sig rummer den almenmenneskelige, universelle fortælling om tro, håb og frelse. Bogens analyser er gennemtænkte, velargumenterede og rummer i mange tilfælde perspektiver, der rækker langt udover det enkelte værk – sine steder måske så langt ud, at kunstneren ikke kan have været sig bevidst om sammenhængene. Og det er netop bogens styrke. Med sin dobbeltbaggrund som teolog og kunsthistoriker kan Lisbeth Smedegaard Andersen både sætte ord på det, der er så svært at udtrykke, og sætte ord på, hvordan kunstneren alligevel gør det i sine farvestærke, inderlige og ofte grusomt smukke værker.
Bogen kan varmt anbefales. Ikke kun fordi Arne Haugen Sørensen har sat nye standarder for moderne kirkekunst, hver gang han har skabt et nyt værk, men mindst ligeså meget fordi Lisbeth Smedegaard Andersen skriver om kirkekunsten med beundringsværdigt nærvær og dybde og åbner læserens øjne og tanker for kunsten, troen og det, der opstår, når de to første går op i en højere enhed.
